Studiestræde 32

Studiestræde 32

Det forfaldne grundmurede forhus i syv fag er pudset hvid, oprindelig gul, og har kælder og fire etager som de fleste huse i Studiestræde. Taget bærer fire kviste. Forhuset blev opført 1809-10 for værtshusholder Niels Sørensen Ørsted. Den eneste facadeudsmykning, kordongesimsen, der ser så gammel ud, stammer faktisk fra året 1906. Til ejendommen hører en sidebygning B og en med den sammenhængende bagbygning, begge af nyere dato end forhuset.

  I 1354 stiftede dekan ved Vor Frue kapitel Boecius et alter til ære for den hellige Laurentius og til dette alter forærede han sin gård som præsteresidens, der lå her på nr. 32. I 1377 hed det i fortegnelsen over Københavns ejendomme, at Paulus boede her, sandsynligvis den præst, der var tilknyttet altret, i 1496 var det hr. Jep, og da herre betød teolog, var han beboer af Skt. Laurents residensgård. I 1546 fik hr. Søren Andersen, vikar ved Skt. Laurents, af byen tilstået at udstykke jord til forten[1] i Studiestræde. Fra 1580 til 1582 var ejeren Anders Sørensen, nu ikke længere en præst. I 1640 havde Rasmus Tønnesen en bryggergård med tilkørsel fra Sankt Peders Stræde 43 (eller 41). Han var endnu ejer i 1645. I 1650 gav brygger Anders Lauridsen pant i gården. I 1657 var Anders Nielsen ejer. Hans enke Maren havde i 1668 og stadig 1672 ejendommen, derefter hendes svigersøn Lauritz Olufsen i Vanløse. Han solgte i 1688 ejendommen til vognmand Hans Jacobsen, hvis enke i 1717 var ejer. Efterfølgeren var i brandåret 1728 vognmand Gregers Terkelsen. I brandåret var grunden uden forhus bebygget med en fem fag bagbygning af bindingsværk til vogne og heste på en 13 m bred og 40 m dyb grund. Bagbygningen blev genopbygget langs vestsiden i en stor vinkelform og ejedes i 1756 af murermester Jochum Höstemarck. Nu var der igen et forhus, hvor stadskaptajn Cimber boede i 1770erne. Høstemarks ejendom blev et værtshus efter 1780, drevet af den senere bygherre Niels Ørsted. Restaurationsvirksomheden i ejendommen er altså to og et kvart århundrede gammel, når man ser bort fra et intermezzo uden beværtning. I en del af ejendommen blev der fremstillet klæde hos klædefabrikant G. Schmidt og så var der i bagbygningen også plads til en grovsmed.

  Efter branden tog det værtshusholderen Ørsted tretten år at reparere og genopbygge de to bygninger. Klædefabrikationen kom ikke tilbage og nu boede også en murermester i ejendommen. Senest i 1825 overtog en ny vært ejendommen. Det var gæstgiver Jens Nielsen, det vil sige, at han også modtog overnattende gæster. Hans efterfølger i 1829 var Jacob Nielsen. Gæstgivergården hed “Det hvide Lam”, fra 1829 også hotel Hvide Lam. Jacob Nielsens lejere var to skræddermestre, en malermester, en hjulmager, en købmand og et bud ved hørkræmmerlauget. Gæstgiver O. Madsen boede i 1860erne i forhusets stueetage. Den nye ejer tømrersvend N. P. Nielsen boede på 1. sal, som de fleste ejere gjorde dengang. Da han døde, blev enkefrue Nielsen boende og beholdt huset. Sidst i 1870erne var en bogtrykker kortvarigt ejer for så at sælge den videre til danselærer F. V. Balling. I 1879 lukkede gæstgiveriet. Familie Balling havde dele af stueetagen og 1. sal til sig selv. De øvrige lejemål var i 1880erne optaget af en detailhandler, en snedkermester, en bogtrykker, en værtshusholder, en civilingeniør, en cigarmager, en bødker, en tømrer og i 1891 af en kemisk farvefabrik. På stueplan ud mod gaden var efter Det hvide Lams lukning en detailhandler, siden en marskandiser og så en skomagermester. Danselærerens enke blev siddende som beboer og ejer. Hendes efterfølger blev forgylder Chr. Jeppesen, der indrettede sig en fabrik i bagbygningen. Sidebygningens 1. sal udlejede han til herreekviperingsfirmaet Axel Hansen & Co. og 3. sal i forhuset optog C. C. Petersen med sit bogtrykkeri. I 1915 fandtes der hele 18 bogtrykkerier i kvarteret. C. C. Petersen blev grundlagt i 1888 som brugtboghandel og i 1892 omlagt til bog- og kunsttrykkeri. I 1928 kort efter grundlæggerens død overtog sønnen Aage Christian Petersen firmaet. Han blev udlært hos sin far fra 1903. Bogtrykkeriet Christtreu i Teglgårdstræde 4 fusionerede med C. C. Petersen før 1950. Men trykkeriet på 3. sal fik lov til at beholde det oprindelige navn C. C. Petersen. Endelig havde barber Heinze en salon i stueetagen og familieboligen på 1. sal.  

  Husets ældgamle beværtertradition blev genoptaget omkring 1925, hvor restauratør C. B. Jacobsen åbnede “Café 32” i stueetagen. Beværtningen beholdt dette navn bortset fra en kort periode som “Studiekrogen” i omkring 35 år. Beværteren Jacobsen havde en bolig på 1. sal.  Efter 1960 hed stedet i et kvart århundrede “Martini Bar”. Martini Bar var inden den en halv snes år senere blev købt op af Ole Kaffebar fra Larsbjørnsstræde 12, et borgerligt spisested, men blev så et morgenværtshus for bøsser, der ikke ville hjem klokken 5. Barber Heinzes salon hed fra omkring 1950 “Deres Frisør” og begge frisører bar navnet Heinze, men efter 1960 hed efterfølgeren Thordal. På 1. sal boede dengang grosserer Georg Fuchs, der var ejer af firmaet Carl Fuchs & Søn. Også dette firma blev her i over 35 år. Ved siden af Fuchs lå en privat bolig, hvor der boede en skuespillerinde og siden omkring 1950 pianisten Poul Rosenberg. På den anden etage boede linierer J. B. Mogensen. Den 3. etage var stadig hjemsted for bogtrykkeriet C. C. Christensen og Paul Petersens engroshandel i papir. I sidebygningens 2. sal befandt sig nu Carl F. Larsens herretøjskonfektion en gros og i bagbygningen stadig liste- og rammefabrikken, nu ejet af et aktieselskab, som familien havde oprettet. Rammefabrikken ophørte med sin produktion sidst i 1930erne. Fru Mary Jeppesen overlevede sin mand, som de fleste håndværkerkoner i kvarteret og fortsatte som ejer af ejendommen uden at bo her. Først omkring 1960, det vil sige efter tres år, ophørte familiens ejerskab og to damer, fru O. Drenker og fru B. S. Christiansen, overtog ejendommen. De ledige lokaler i bagbygningen blev lejet af en fabrikant Banemann og af en engroshandel i papir, Arenholdt Sørensen. Den sidstnævnte blev en mangeårig lejer. Andre virksomheder i bagbygningen var Copenhagen Export Selandia Commercial Co., I/S Staalrex og Raakostpensionatet omkring 1960.

  Da de to damer havde solgt nr. 32 til Grundejernes Ejendomsselskab o. 1975, flyttede eller lukkede de fleste af de gamle lejere. C. C. Petersen flyttede ud til Strandlodsvej. Frisør Thordal lukkede o. 1980. Martini Bar blev lukket af myndighederne og i stedet for åbnede den jugoslaviske restaurant Dubrovnik. Arenholdt Sørensen var allerede flyttet før ejerskiftet i lighed med Staalrex og Raakostpensionatet. Nye lejere var skuespilleren Judy Gringer og de to manufakturhandlere Roger Kalstrup og Jørgen Grønbech, der var grundlæggere af brugttøjsbutikken Roger i nr. 22. Deres lager og kontor lå i B-bygningen. Designeren Jean Voigt syede trompetbukser af kalveskind i slipstrømmen af hippielædermoden sidst i 1960erne og eksperimenterede med avantgardeindslag i diskoteket i nr. 31 over på den anden side af gaden. Han havde et atelier i opgang B. Reklamefotograf Bent Jacobsen fik et atelier i samme opgang. I samme bygning etablerede sig i stueetagen Ki og Aikido Dojo København med japansk kampsport og meditation, fotograf Henrik Bülow og silkeimportforretningen Silks. I bagbygningen åbnede to af Rogers tidligere medarbejdere i 1997 en second hand shop med navnet København K. Også brugsting og kunst indgår i varesortimentet.

  Grundejernes Ejendomsselskab solgte nr. 32 efter et antal år videre til KNP Finans af 30. 10. 1981 og dette selskab afhændede ejendommen med seks boliger og fem erhvervslejemål i 1992 til A/S Boligbloch i Vanløse, som nu har været ejer i knap ti år. Bloch gav dengang 5,4 millioner kroner for ejendommen. I forhuset findes stadig boliger. Blandt B-bygningens fotografer er kun Henrik Bülow tilbage, ellers firmaer med så fantasifulde navne som Mobil Cash Muu Production og mediefirmaet Motion Pictures Copenhagen eller Citadel. I forhuset befinder sig Bake the Cake Munchhausen! Og Dubrovnik ligner sig selv, men må nu vel hellere kaldes en kroatisk restaurant. I sommer 2007 foregik en istandsættelse af ejendommen og facadens gule farve blev erstattet med hvid.

(2007)


[1] Gangsti langs skellet