Studiestræde 34

Studiestræde 34 Jurahuset

Det nuværende forhus fra 1908 holder sig ikke til gadeskellet og røber derfor det sene byggeår, idet kommunen må have haft planer om at gøre Studiestræde bredere på nordsiden og det har Studiegården i nr. 4 og Grundtvigs Hus i nr. 36-38 og Corner i nr. 40-42 måttet respektere. For denne ejendoms vedkommende drejer det sig om 1,73 m. Ejendommens forhus, sidebygning og bagbygning har fire etager. Facaden mod gaden står med rustikafugning i stuen og ellers i blankmur. Vinduerne, herunder to meget store i stuen, har en sandstensindfatning. De afsluttes med tre kurvehanksbuer over hvert vindue på 1. sal og med dækplader over vinduerne på 2. sal. Midterfacaden har et karnapfremspring fra 1. til 2. sal. Karnappen er forneden dekoreret med en frise med floral profilering og en roset i midten. Stuen og 1. sal er adskilt med en markant bred dobbeltgesims med gulmalet midterfelt, hvorpå husets navn Jurahuset er skrevet med kapitæler. Hovedgesimsen er fremhævet med sparrehoveder i lighed med forgængeren. Porten til venstre har ingen dør. Bagfacaden og resten af fabriksbygningen er berappet med hvid kalkmaling og uden dekorative detaljer. Indgangen til sidebygningen har en tårnlignende halvcirkelformet facadeudvidelse. Baggården består først og fremmest af en kældernedgang. ovedH 

  I 1354 hed den smalle men dybe grunds ejer Matheus Stephensen eller Thord Bugge og i 1377 Petrus Danæ sutor, dvs. skomager, og hans lejer Boecius Klage. Senere var kommunen ejer. Den lejede i 1496 gården ud til Peder Tuesen, der stadig var lejer i 1510, på et senere tidspunkt fru Karine Luchusen. Gården havde udgang til Sankt Peders Stræde 45. Før 1548 solgte hun gården til borgmester Jesper Olufsen, men beholdt haven ud mod Sankt Peders Stræde. Den næste ejer var Oluf Henriksen og siden Oluf Skinkel til Slagslunde. I 1552 solgte han den sammen med grunden i Sankt Peders Stræde 43-51 til Peder Tidemand. I 1552 mageskiftede høvedsmand på Københavns Slot adelsmanden Christen Vind med en gård i Lille Kongensgade af skibskaptajn Johan de la Roie, hvis arvinger i 1582 fik den solgt til Jørgen Babbert. Han og hans kone testamenterede den til institutionen De Fattige Husarme, som i 1650 frasolgte to boder. I 1661 havde væver Henrik Hansen her en øde plads. I 1667 og 1675 var det stadig en øde plads ejet af Mathias Jensen Koch. I det sidstnævnte år 1675 fik brændevinsbrænder Hans Mortensen gården, men han stak af og byfogeden måtte tage sig af den. Han hed Christen Viborg og hans enke solgte i 1683 mandens ejendom videre til Anders Lauridsen Buch. Også dennes kone overlevede sin mand og hun videresolgte til Troels Mortensen. For året 1717 nævnes grovsmed Peder Ebach Hansen, der i brandåret 1728 var så heldig, at hans hus ikke blev ramt. Det gav dengang husly til 44 personer. Ægteparret havde et barn samt syv mandlige og to kvindelige medarbejdere boende. Hovedlejeren var en tømrersvend, der var enkemand og også kun havde et barn. Han havde fremlejet til fjorten mænd, fire kvinder og tolv børn. To familier var husvilde på grund af branden, den ene var smedelaugets oldermand Mikkel Hansens familie. Otte personer var hestgardere, da garden dengang ikke havde sin egen kaserne. I 1756 ser man på Geddes kvarterskort et sammenhængende forhus, sidehus og baghus med en lille gård bag bygningen og en slags havehus. Ejeren havde det besynderlige navn Halarius Karkrul. Rasmus Riber fra Vestergade købte ejendommen i 1777 og levede her med sin kone Arendse Hulegaard og sin datter. Arendse var som bekendt Johannes Ewalds store ungdomskærlighed. Datteren Anna Riber blev gift med en værtshusholder i Laksegade. Arendse Riber døde i 1794 og blev begravet på den gamle kirkegård nord for Domkirken. I 1784 boede en snedkerenke og et par år senere en brødbagerenke og en sigtemager i huset.

  I brandåret 1795 var der et brændevinsbrænderi i gården i lighed med genboen i nr. 35. Der fandtes igen en snedker i nr. 34, Hans Carsten Schmidt. Ligesom de fleste andre huse i kvarteret blev også denne ejendom ramt af branden og mistede sine bygninger. Ejeren, tømrermester Robertson, fik genopbygget en moderne grundmuret ejendom på den dybe grund, som havde et sammenbygget forhus, sidehus og mellemhus med en anden gård bagved. Den tilhørte i 1809 Robertsons enke og hendes lejere var tre håndværkerfamilier og en funktionærfamilie, nemlig snedkermester Irmischer, vægterinspektør Berg, malersvend Bergmann og klejnsmed Eistrøm. I 1813 var der to mekanikere i huset, en kobbersmed og en hjul- og karetmager, hvilket tyder på em form for maskinproduktion. Men det gjorde sig kun gældende i få år og hjul- og karetmager G. Berg samt kobbersmed C. Petersen var her endnu i 1835. I forhusets kælder eller stue holdt høker Ancker til. Fru Robertson afhændede ejendommen efter 1810 til tømrermester Hendrik Brede. Fra 1863 og de efterfølgende to årtier var husets ejer jernhandler A. Mortensen. Han havde dengang meget forskellige lejere spændende fra en professorfamilie i forhuset til en kornhandler i bagbygningen. Jernhandleren selv nøjedes med at bo i forhusets kælder, men efter hans død blev den lejet ud til en høker eller detailhandler. I stueetagen var der i hans tid et urtekræmmerudsalg, drevet af urtekræmmerne Lassen og Nyholm. På 1. sal boede forskellige familier, først en urtekræmmerenke og en skibsførerenke, så en oberst, en murermester, en etatsrådinde og efter 1890 en manufakturhandler. På 2. sal boede fire ugifte damer og en enke, på 3. sal en handelsagent. I bagbygningen boede urtekræmmer Nyholm på 1. sal og efter ham bogtrykker Petersen. På 2. sal boede en smedemester og siden en urtekræmmer. På 3. sal fandtes en blikkenslager. Mortensens afløsere som ejere blev de to frøkner Larsen og fru Kjølstad, de to første boede ikke i deres ejendom.

  De tre damer fik solgt ejendommen til nedrivning og i 1908 kunne en ny erhvervsbygning med sammenbygget sidebygning og bagbygning samt en lille gård mellem ejendommen og Sankt Peders Stræde 45 tages i brug. Bygherrerne var grossererne J. O. Hansen og V. Petersen. Ejendommen havde både en person- og en vareelevator, noget der ellers kun fandtes et sted i hele gaden. Indkørslen var bred nok til varebiler, men der var ingen garager op grunden. To af de første erhvervslejere i 1908 var Københavns Fedtsmelteri og Sigfred Svendsens Bogtrykkeri. Så kom maskinfabrikken Alfred Andersen & Kjeldsen, Peder Andersens Bogtrykkeri A/S, De Danske Mejeriers Fællesindkøb, De Danske Mejeriers Maskinfabrik, et grossererfirma, Illustreret Familieblad og skotøjsfabrikken Andreas Jørgensen. Dansk Andels Ægeksport købte den nye bygning efter 1917 af grosserer J. O. Hansen og ejede dermed selv domicilet. Siden rykkede erhvervslejere ud og ind. Vi kan nævne gummistøvlefabrikken A/S Galochekompagniet, Fredslund Pedersen radio en gros, Elselskabet Thor og det hæderkronede firma Engelhardt & Lohse. I forhusets stueetage åbnede Carl Frederiksens fine antikvarboghandel. Carl Frederiksen, venstremand, var oprindelig folkeskolelæreruddannet og flyttede en antikvarboghandel fra Gammel Kongevej her til Studiestræde, hvor det ene antikvariat åbnede efter det andet. Butikkens bogudvalg var præget af et kristent højskolepræg. Også kobberstik og tegninger havde han i sin lagerbeholdning. Antikvariatet havde navnet “Chronos”. Han døde i 1936. I 1944 flyttede hans søn Adolf Frederiksen og dennes kone Esther boghandelen til Studiestræde 19.      

  Chronos flyttede til Studiestræde 19. Jern- og metalfirmaet Joh. Chr. Petersen & Søn gjorde det omvendte og flyttede fra nr. 19 til nr. 34. Denne virksomhed blev allerede grundlagt i 1811 af en efterkommer fra den nederlandske slægt de Hemmert. Den blev i 1852 delt i to firmaer og det ene, Hasserts jernforretning, hed fra 1863 Johan Christian Petersen. Fra 1885 bar virksomheden sit nuværende navn, givet af den nye ejer Otto Petersen. Fra 1903 hed de to ejere J. H. Groth-Andersen og Axel Hansen. I 1936 blev firmaet et aktieselskab og købte i 1942 ejendommen nr. 34. De fabriks- og lagerlokaler, som Joh. Chr. Petersen ikke havde brug for, blev lejet ud til trikotagefabrikken Winkel, til Howok Radio og Film, Gela Bogbinderi m.fl. Efter 1960 finder vi her også Edvard Carlo Panduros hobbyartikelfirma. Han fandt i begyndelsen af 1950erne ud af, at afrikanske smykker af ibenholt og palisander ramte tidens længsel efter det eksotiske, og med salget af disse importvarer begyndte hans store succes i hele Norden med i dag fyrre butikker. Firmaet ejes stadig af hans efterkommere. Firmanavnet Joh. Chr. Petersen & Søn stod skrevet på facaden der hvor nu navnet Jurahuset står.

  Fra 1969 har Undervisningsministeriet været ejer efter Erik Groth-Andersen og hans familie. Ministeriet gav dengang tre en kvart million kroner for ejendommen. Københavns Universitet har efterhånden overtaget alle lokalerne i det dybe bygningskompleks. Det var universitetets juridiske fakultet, der har anvendt dem til undervisning og eksamen. Bogbinderen var den sidste erhvervslejer, der flyttede i 1971. De to foreninger Konservative Studenter og Moderate Studenter havde i 1970erne lokaler i huset. De jurastuderende har for vane at placere deres cykler på fortovet og ikke i cykelkælderen, til stor irritation for Jurahusets pedeller og forretningerne i nabolaget.  

(2007)