Studiestræde 36-40

Studiestræde 36-40 Grundtvigs Hus

Den vældige romanticistiske ejendom bærer stadig navnet Grundtvigs Hus, selv om Grundtvig aldrig satte sine ben her. Men alligevel. I middelalderen lå her tre små smalle grunde, der på grund af Bysens Planker (Vestervold) tæt ved ikke var attraktive for velstillede borgere. Første gang vi hører om et hus på dette sted er, da Sankt Petripræsten Münter i 1771 indretter en lille friskole for gadebørn, både drenge og piger. Her underviste en ung tysk seminarist med sin kone et antal børn i religion, skrivning, regning, spinding og vævning. I 1800-tallet lå her i nr. 36 en støberihal for Gamsts maskinfabrik i Vester Voldgade 7-9, dengang en af kvarterets største virksomheder med indtil flere dampmaskiner.

  Det grundtvigianske “Kirkeligt Samfund af 1898” købte tre grunde omkring det forrige århundredeskifte på grund af den efter voldenes fald fornemme beliggenhed tæt op ad de mange hoteller og rådhuset og lod arkitekten Rolf Schroeder mellem 1906 og 1908 rejse et gedigent forsamlingshus med hotel & restaurant i tre etager, kirkesal, gymnastiksal, bibliotek m.m. i det moderne rodløse Kjøbenhavn. På den måde kom kvarterets største festsal til at ligge i samme hus som det vindskibelige billige hotel Danevirke (“haarrejsende aandsforbryderisk” kaldte Højskolebladet denne blanding af ånd med business). Grundtvigs buste modelleret af Niels Skovgaard og udført af Karl Schrøder i 1913 står på en fremtrædende plads. I kælderen er der en stor mødesal, hvor søjlernes kapitæler bærer udhuggede portrætter af kendte skandinavere som Holberg, Ingemann, Bjørnson, Oehlenschläger m.fl.  samt højskolemændene Flor, Kold og Trier.

  I 1940 beslaglagde den tyske værnemagt en del af huset og bredte sig mere og mere deri, indtil alle danskerne var flyttet ud. I kirkesalen havde besættelsesmagten sin telefoncentral. Efter befrielsen fik grundtvigianerne ikke huset tilbage, men nu flyttede engelske ferierende soldater ind. I 1947 gav ejerne op, da kommunen stillede så store krav til brandsikring og nyindretning, at man var nødt til at bytte med Vartov i Farvergade, der ellers skulle rives ned. Kommunen lejede det ud til bl.a. organisationer og var glad, da den i 1971 kunne afhænde det hele til Københavns Almindelige Boligselskab KAB på hjørnet af Vester Voldgade, der efter en ombygning overtog Grundtvigs Hus til kontorformål. Trods flere ombygninger kan det stadig ses, at vi her har et hus, der blev rejst af de bedste håndværkere med de bedste materialer, uden forlorne dikkedarer og hovsadiscount. Og de fem små butikker i stuen har den kirkelige tradition tro altid haft rimelige huslejevilkår.   

  I en lang årrække har KAB nu haft huset og dens ejendom på Vester Voldgade 17 er også rent fysisk forbundet med Grundtvigs Hus. En del blev i 1997 lejet ud til Københavns Universitet, som bruger kirkesalen til forelæsninger i undervisningstiden. Kirkesalen kan udvides med to sidesale, der normalt står tomme. Den blev fornyet i 1998. Festsalens vægmalerier med skikkelserne i folkedragter er i den anledning blevet restaureret af kyndig hånd.

(2005)

Læs mere: Grundtvigs Hus i 100 år. Udg. af KAB 2007