Studiestræde 41

Studiestræde 41

Det grundmurede forhus i seks fag har kælder og fire etager som de fleste huse i strædet. Huset er malet lyseblå, men var oprindelig malet mørkegrøn i kælder og herover lysegrå. Kælderen og den høje stue har hver en butik. Over gadedøren i midten sidder en konsolbåren trekantsfronton. Under 1. sals vinduer sidder et bånd i muren og vinduerne i 2. og 3. etage har sålbænke. Under tegltaget sidder en profileret hovedgesims. Det blev opført i 1795-96 umiddelbart efter bybranden for båndfabrikant Christopher Hemmingsen. Oprindelig var facaden over 1. sal udsmykket med en muret fordybning og over 2. sal et muret bånd over fire vinduers bredde. Oliemalingen omtales første gang i 1869.

  I senmiddelalderen var det nuværende lille nr. 41 del af en meget større grund, der omfattede nr. 41-49 og Vester Voldgade 19-23. Ifølge biskoppens ejendomsfortegnelse fra året 1377 hed ejeren dengang Gutfader og den knapt nok bebyggede grund tilfaldt siden Københavns kommune. I 1496 var den udlejet til byens apoteker, der måske dyrkede her farmaceutiske planter. Så blev den store kommunale grund udstykket. Nr. 41 til nr. 47 blev solgt til private, der skænkede den til Helligåndsklostret. I 1653 tilhørte nr. 41 med have og seks boder Margrethe Jørgensdatter sal. Mads Christen Gullandsfars og i 1661 urtekræmmer Markus Silche. I 1665, da der bag huset endnu fandtes haven, fik Silche som en af Danmarks første tobaksspindere af den nye enevoldskonge Frederik III ti års monopol til tobaksprodukter. Det vides ikke, om haven blev anvendt til dyrkning af tobaksplanter. Men i 1672 blev ejendommen købt af guldsmed Jørgen Kitzerow, der udstykkede den i fire jordstrimler. Den første, nr. 41, gik i 1691 fra Anna sal. Jacob Kitzerows tik kgl. kirurg Henrik von Soesten, der i 1697 solgte hus og have til landsdommer Hans Ehm og ejendommen skiftede herefter i hurtig rækkefølge fem gange ejer inden den i brandåret 1728 var tilfaldet vognmand Lars Larsen, der også havde nabohuset nr. 39. Beboeren var murersvend Hans Christian i et brandskadet hus med kone og tre børn. Hans lejere var en enke med barn, som fremlejede til en soldat med kone og barn samt to enker. I et andet hus på grunden boede en afdanket soldat, der arbejdede som altmuligmand. Han havde fremlejet til en enke med barn, en offentlig rengøringskone med to børn og en kvinde med tre børn, der levede af at spinde.

  I 1756 stod på grunden nr. 41 en stor fritstående sidebygning, men ikke noget forhus. Ejer var Peter Sweder, der også havde nr. 39. I 1807 var de to matrikler stadig forenet under samme ejer, men nu med forhuse. 39 havde også et for- og baghus, men med en anden ejer. I begge husene var der i 1813 en fabrikant, der fremstillede marmoreret papir og marmorerede gipsplader, men kort tid efter afløst af et pigeinstitut, drevet af de to frøkner von Haven, og i nr. 39 en parykmager og en tehandler. Nr. 39 og nr. 41 beboedes i 1800-tallets første tredjedel først og fremmest af håndværkere men også enkelte folk i serviceerhverv, således en politibetjent, en værtshusholder og et bud ved Hof- og Stadsretten op Nytorv. Ellers var det en slagter, en snedkermester Chr. A. Møller, der var de to huses ejer i en årrække, en skomagermester, en bødker, en klejnsmed og en skrædder, kort sagt de mest udbredte håndværk. I 1864 var de to ejendomme stadig hos samme ejer, i dette tilfælde sigtemager L. A. Barnewitz fra Store Kongensgade, der i 1871 havde trukket sig som erhvervsaktiv og var blevet particulier. I kælderen boede høker Jacobsen, i stueetagen modehandlerinde Wildt, på 1. sal en slagtermester, på 2. sal en politibetjent og i sidebygningen bl.a. en malermester, de fleste sikkert med deres familier. Høkere var der mange af i gaden. I 1864 var der høkerbutikker i nr. 4, 8, 10, 26, 30, 41 og 43.  Ejeren W. J. Barnewitz, der boede på Dosseringen, solgte sine to ejendomme o. 1885. Nr. 41 blev købt af en frøken Christiansen. Kælderen blev ved med at være et høkerudsalg, men glosen høker blev skiftet ud med det finere detailhandler omkring 1880. I 1891 var kælderen omsider blevet et værtshus, som holdt sig mange år frem. Omkring 1910 fik nr. 41 og nr. 39 efter flere ejerskifter igen samme ejer, i denne omgang A. Nissens Fabrikker. I stueetagen boede og arbejdede en glarmester. Han købte ejendommen under 1. verdenskrig og beholdt den indtil Brdr. Justesen i Vestergade, hvis bagbygning stødte op mod nr. 41, overtog den omkring 1933. Værtshuset var fra 1911 lukket og blev genåbnet som blikkenslagerværksted med VVS-mester Chr. Dose. I 1934 hed den Dansk Varmelegeme-Fabriksudsalg. Glarmesterfirmaet S. F. Fogh & Søn drev deres forretning fra stueetagen. På 3. sal boede i et par årtier cand. jur. V. Friis, der arbejdede som konstitueret auktionarius. Antikvariatet Marinus Olsen åbnede i 1938 i kælderbutikken. Marinus Olsens firma blev grundlagt i 1937. Som forretningsskilt var der ophængt en stor bog udenfor indgangen. Antikvarboghandleren og Bopamedlem Marinus Olsen gemte et våbenlager til modstandsfolk under besættelsen lige overfor det tyskbesatte Grundtvigs Hus. Han kunne skaffe falske identitetspapirer og skaffede tyske emigranter og desertører til Sverige. Til sidst måtte han selv gå under jorden. Modstandsmanden døde i 1966 og forretningen overtoges af sønnen Hans, der i 1993 måtte lukke på grund af kronisk sygdom. Bogbinder Ole Olsen i Klosterstræde var tilknyttet forretningen. Både Engholst i nr. 35 og Marinus Olsen blev sat til salg men begge nåede aldrig at blive genåbnet som antikvariat, for tiden var løbet fra efterkrigstidens store læsehunger. Hans Olsen afholdt ophørsudsalg over et boglager med 100 000 bøger sammen med et lille offsettrykkeri til en værdi af kun 125 000 kroner. Der har i alt været tretten antikvariatsadresser i gaden til forskellige tidspunkter mellem 1870 og 1970. Lokalerne blev overtaget af brugttøjsforretningen Avondale.

  Glarmester Fogh & Søn fik solgt deres ejendom før 1934 til jern- og stålfirmaet Brdr. Justesen, Vestergade 18, der også købte ejendommene Studiestræde 37 og 39, fordi de alle lå bagom Justesens baggård. Glarmesterfirmaet fortsatte i ejendommen til o. 1950. Ved siden af glarmesteren boede og arbejdede instrumentmager Johannes Müller i samme periode. Ovenover auktionarius Friis, der var enlig, boede en tjener med sin familie. I B-bygningen lå Spaars Trævarefabrik med ejeren V. Spaar, der var tryllekunstner. Vi er i tiden omkring 1950. Sidebygningen måtte efter 1952 kun anvendes til lager.

  Firmaet Justesen havde i 1980”erne stadig medlemmer af den oprindelige familie som ejere af nr. 39 og denne ejendom. Udover Hans Olsen fandtes i ejendommen en anden antikvarboghandler, fru Ketty Techow. I 1980erne havde Landsforeningen Ungbo en værelsesinformation i huset. 1993 lå der kælderen en forretning med pikant lingeri under navnet Subwave Design, drevet af de to søstre Yvonne og Heidi. Yvonne åbnede Subwave igen i denne ejendom i 1998. Omkring 2000 måtte beboerne af nr. 39 og 41 flytte på grund af et større istandsættelsesarbejde. Ejendomsselskabet Nordisk Ejendomme og derefter ejendomsselskabet Dades var arvtagere efter Brdr. Justesen med nr. 18 i Vestergade og nr. 37 og 39 i Studiestræde. Nu er kælderbutikken og den høje stue butik for Leo Faurholt, der oprindelig havde sin Danish Art & Christmas Shop længere henne i Studiestræde på den anden side af H. C. Andersens Boulevard. Forretningen er nok den eneste af slagsen i Danmark.

(2007)