Studiestræde 43

Studiestræde 43

På ejendommen står et forhus fra 1796-97, bygget for Rasmus Kopp. Det har syv fag i fire etager og kælder, malet i en rødlig grå tone, mens gesimsen og murede bånd har en lidt mørkere farve. Oprindelig var hele facaden lysegrå. I kælderen er der to butikker. Denne etage er kvadrepudset med et afsluttende bånd, mens resten af facaden står i glat puds. Gadedøren er flankeret af to korintiske pilastre, som bærer bjælkelag med en segmentfronton ovenover, hvori der er indsat et vindue. I stueetagen er indsat vinduesbrystninger i yderfagene, mens de fem midterfagsvinduer er udvidet ned til båndet over kælderetagen. Mellem stue og 1. sal er der en kordongesims som ved de fleste huse i kvarteret, men i dette tilfælde dekoreret med en akantusfrise. Mellem 1. og 2. sal sidder en muret fordybning med en løbende-hund-stukkatur over de fem midterfag. Den profilerede hovedgesims sidder under et tegltag med tre kviste. Bygningen havde oprindelig kun tre etager, men blev bygget om med henblik på større etagehøjder og en fjerde etage i 1846, da der herskede stor boligmangel i byen. I 1881 blev huset ombygget igen og fik dengang segmentfrontonen over indgangen. Senest fra det år har facaden været oliemalet.

  I senmiddelalderen var det nuværende nr. 43 del af en meget større grund, der omfattede nr. 41-49 og Vester Voldgade 19-23. Ifølge Roskildebispens ejendomsfortegnelse fra året 1377 hed ejeren dengang Gutfader og hans ejendom tilfaldt siden Københavns kommune. I 1496 var den udlejet til byens apoteker, der måske dyrkede her farmaceutiske planter. Så blev den store kommunale grund udstykket. Nr. 41 til nr. 47 blev solgt til private, der skænkede den til Helligåndsklostret. I det 17. århundrede var klostrets grunde udstykket og privatiseret. I 1653 tilhørte nr. 43 med have og seks boder Margrethe Jørgensdatter sal. Mads Christen Gullandsfars og i 1661 urtekræmmer Markus Silche eller Selche. I 1665, da der bag huset endnu fandtes haven, fik Silche som en af Danmarks første tobaksspindere af den nye enevoldskonge Frederik III ti års monopol til tobaksprodukter. Men allerede i 1672 blev ejendommen købt af guldsmed Jørgen Kitzerow, der udstykkede den i fire jordstrimler. Den vestlige del inklusive nr. 43, med fem våninger[1] og uden have arvedes af Johan Hessenberg og tilfaldt efter ham Anne sal. Henrik Dreyers, som i 1705 ved auktion overdrog den til undergraver ved Trinitatis Peder Poulsen. Det var ham, der yderligere delte sin halvdel i tre grunde, en med to våninger, en med en våning og en med to våninger. Køberne var en grenader, en murersvend og en slagter, der oprindelig havde gjort tjeneste som soldat. Disse tre ejendomme blev forskånet af bybranden. Den første ejedes af øltapper Hans Christian Berg og kone og han havde 20 beboere. Han havde to gardere til fods, en murersvend og en slagter og deres familier som lejere. Det andet hus på denne grund ejede grenader Martin Christian Romp med kone og fire børn, der havde tretten personer boende. Det tredje hus ejedes af murersvenden Hans Christian. Han havde ti lejere og hans hus havde taget skade af branden. Det fjerde hus ejedes af Jens Jensen, afdanket soldat, der levede af forefaldende arbejde. Han havde kone, barn og ni lejere, alle mere eller mindre fattige.

  På Geddes kort over kvarterets ejendomme fra 1656 ser vi tre matrikler på det nuværende nr. 41”s grund, de to østlige med små forhuse og fælles bagbygning ejet i et kvart århundrede af tømrermester Henkel, den vestlige ejet af Matthias Pedersen, en lille bagbygning med et stykke have bagved. Matthias Pedersens hus beboedes i begyndelsen af 1780erne af en officer, derefter af lysestøber og tehandler Gudmann, der sad på sin ejendom i brandåret 1795. Henkels huse overgik til murermester Holst, derefter til teskænker Ebel, og siden til bedemand Olsen.

  Efter den næste brand i 1795 lagde en ny ejer de tre små matrikler sammen til en og fik straks bygget et forhus på den. Her boede og arbejdede for århundredeskiftet guldsmed Peter Kragh og i 1809 bogholder ved lotteriet Fortling. Senest fra 1829 tilhørte ejendommen hørfabrikant S. M. Kretschmer, der drev en lille hørfabrik i ejendommens sidebygning. Han havde detailudsalg i kvarterets indkøbsstrøg, først på Vestergade 28 og derefter på Gammel Torv 18. En af kvarterets få jordemødre, madam Meyer, kunne bestilles i Studiestræde 43 omkring 1820. Efter Kretschmer var det lærer A. Wiinstedt, der ejede huset uden at bo her. I kælderen boede og handlede en høker. I det folkerige Studiestræde var der dengang høkere i nr. 4, 8, 10, 26, 30, 41 og 43. Der var urtekræmmere i nr. 18, 24, 35 og 49 og en ølhandler i nr. 39. I 1860erne var der kun få håndværkere tilbage blandt lejerne i nr. 43. Til gengæld møder vi nu enlige frøkner, hele tre enker, handelsrejsende, postskrivere og kontorister. I 1871 boede en fabrikantfamilie på 3. sal. Mellem 1870 og 1890 skiftede ejendommen ejer et par gange. Kælderen blev ved med at være en høkerbutik ligesom i nabohuset i nr. 41, men glosen høker, der havde afløst det gammeldags øltapper, var også blevet forældet og blev udskiftet med detailhandler. I stueetagen boede en værtshusholder, siden en bødkermester, og så en skræddermester. På 1. sal en enke, siden en ejendomsmægler og gærfabrikantfrue Kniep, på 2. sal en enke og en cand. phil., siden en købmand og en litograf og så en enkefrue med sine børn og en politibetjent og efter denne en pensioneret høker. På 3. sal boede en snedkermester og en mekaniker, siden en damefrisør og en krigsassessor og i 1891 en kirkebetjent. De fleste havde en familie. Raadvaddams Fabrikskontor havde en kort overgang lejet lokaler i stueetagen. 

 Ejeren efter 1885 var firmaet Berthelsen & Sørensen med adresse på Kalvebod Brygge. Direktør B. Berthelsen selv boede på Schlegels Alle. De to kælderbutikker var i alle årene cigarhandel, høker, melhandel, skotøjshandel og lignende. I begyndelsen af 1930erne havde frøken Madsen en tobaksbutik i den ene kælder. Nogle af de handlende boede også i ejendommen. Blandt de tit skiftende lejere var en skrædder, en urmager og en fabrikant af kunstige blomster. I bagbygningen havde en sagfører kontor på 1. sal. Berthelsen solgte sin ejendom omkring 1920 til firmaet Chr. C. Rahr & Co., der oprindelig lå i Vestergade 30 og havde købt enkelte ejendomme, der senere skulle indgå i Politikens Hus. Af samme firma Rahr købte Politikens Hus i året 1935 også denne ejendom. Det medførte, at der i 1938 kom to wc”er og et pissoir i de gamle retirader. Der var sytten beboelser og to butikker i huset på dette tidspunkt. Tre værelser i loftsetagen har været udlejet siden 1846 uden at være anerkendt som selvstændige beboelser. I stueetagen fandtes i 1920erne og 1930erne firmaet E. Topp & Co. En skræddermester fandtes i 1925 stadig i ejendommen. På 1. sal boede en kvindelig musiklærer og en radioinstallatør. På 2. sal boede en sølvsmed og en repræsentant. Cigarbutikken i kælderen blev efter besættelsestiden afløst af en blandt de populære antikvitetskældre. Den fandtes her indtil ca. 1970. Også i nr. 30, 37 og nr. 39 var der en af slagsen. Politikens Hus var lejervenlig og omlagde ikke boliger til erhverv som de fleste andre ejere i gaden. Politikens lejere i over tredive år var gerne kvinder. Musiklæreren er allerede nævnt og på 2. sal havde en syerske sin adresse. I stueetagen boede to enlige kvinder. En mangeårig lejer var syersken Valborg Svendsen på 2. sal. I 1989 havde silkehandleren Tone Barker en tøjbutik i kælderen, men hun flyttede i 1993, først til nr. 16 og en måned senere til nr. 9, da ejeren Politikens Hus gennem stilladser og byggegener gjorde det umuligt af fortsætte her i nr. 43. I 1993 blev det fastslået af ejeren, at kælder, stue, 1. og 2. sal fremover skulle være erhverv, 3. og 4. sal boliger. Hele kælderen er nu lejet af Jyllandspostens Forlag. Ellers sidder i huset butikken Solar Plexus med afspændingspædagogik og wellness og et webdesignfirma. 1994 flyttede daværende redaktionschef for Polfoto og nuværende tv-journalist Reimer Bo Christensen ind i sin arbejdsgivers ejendom. Nu har journalist Johnny Meyer boet på 3. sal i en længere årrække. Også på 4. sal er der en bolig. JP/Politikens Hus har siden 2003 haft de tre ejendomme nr. 43, nr. 45 og nr. 47 i Studiestræde.

(2007)


[1] Enetages bindingsværkshus uden kælder til en eller flere husstande