Studiestræde 45

Studiestræde 45

Det grundmurede forhus står i otte fag med kælder og fire etager. Det har to kælderbutikker. Udover kordongesimsen over stueetagen er der et bånd under 1. sals vinduer. 1. etages vinduerne har fordakninger med kannelurer og i 2. sal sålbænke. Under 3. sals vinduerne er der igen et bånd, denne gang gennemløbende. Tegltaget har seks kviste.  Stuen er malet lysbeige, de andre etager mørkbeige. Oprindelig var farven lysegrå. Forhuset er opført mellem 1797 og 1798 af murermester Johan Christian West. Også nabohuset nr. 47B stammer fra samme tid – 1799 – og samme bygherre. Den nuværende facadeudsmykning stammer fra en ombygning i 1916-17.

  I senmiddelalderen var det nuværende nr. 45 del af en meget større grund, der omfattede nr. 41 – 49 og Vester Voldgade 19 – 23. Ifølge ejendomsfortegnelsen fra 1377 hed ejeren dengang Gutfader og hans grund tilfaldt siden Københavns kommune. I 1496 var den udlejet til byens apoteker, der måske dyrkede her farmaceutiske planter. Så blev den store kommunale grund udstykket. Nr. 41 til nr. 47 blev solgt til private, der skænkede den til Helligåndsklostret, til hvilket der skulle betales jordskyld. Før 1581 blev nr. 45 udskilt, da den blev omtalt som en bod, der tilhørte Jacob Hansen. I 1600 var her Knud Kræmmer og i 1607 hans børn, som stadig havde ejendommen i 1635. Mellem 1635 og 1636 hed ejeren Hans Bron, i 1645 var det væver Hans Tysch, i 1653 Jens Rasmussen, og mellem 1659 til 1668 øltapper Erik Lauritzen. I 1671 gav Jacob Tydsch pant i huset og i 1689 hans enke. Derefter møder vi grovsmed Christen Poulsen og efter hans død kom ejendommen på auktion og blev købt af feltbereder[1] Thue Wolff Kraft. Han solgte sin ejendom i 1705 til ruhugger[2] Troels Olsen og fru Ellen. I 1717 var han stadig ejer. I brandåret var det postrytter Casper Walter, ugift og med fem lejere i hans af branden forskånede bindingsværkshus. Det drejede sig om en artilleritambur, en snedker, en skoflikker og to soldater, den ene udenfor tjeneste, alle fem uden kone og børn.

  Efter 1728 blev ejendommen delt op i to grunde og fik to forhuse. Ole Sørensen havde i 1756 et forhus og en smal sidebygning, Lars Rasmussen havde et forhus og en bagbygning. Begge huse gik til grunde under branden i 1795. Nr. 45 og 47 blev opført på samme tid mellem 1797-99 for Søetaten af murermester Johan Christian West, som skulle skaffe lejligheder til 40 familier, hvis forsørgere var ansat ved Holmen. Nyboders lejligheder tjente som forbillede med hensyn til størrelsen af lejlighederne. I 1808 ejedes ejendommen af stivelsesfabrikant Jensens enke. Mellem 1813 og 1835 møder vi blandt beboerne en stolemager, i dag vil vi sige en møbelsnedker, en slagter, en vandinspektør, en politibetjent, to skomagermestre, et håndværk, som havde ualmindelig mange repræsentanter kvarteret og ellers i byen, en linnedvæver og en malermester. Des ses at planen med boliger til Søetaten er ikke blevet til noget. En snedkermester var i 1864 ejer af huset. I andre af ejendommens gader var der allerede dengang et flertal af enlige kvinder og folk i kommunens og statens tjeneste. I kælderen boede og arbejdede en af de snesevis af skomagere, der dengang fandtes i kvarterets indre stræder. Efter snedkermester Bechs død beholdt hans enke traditionen tro ejendommen og først efter 1883 kom en ny ejer, der producerede klaverer. I gården byggedes i 1887 et værkstedskur til klaverfabrikken, som fandtes her endnu firs år senere, hvor det brugt til fremstilling af fuglebure. Kælderen blev ved med at være et skomagerværksted. Stueetagen var udlejet til en detailhandler og 1880erne til et vaskeri, 1. sal til en tømrerfamilie, 2. sal til en murer og et postbud med deres familier, efter 1890 til en lejetjener. 3. sal gav bolig til en skomager og en enkefrue.

  Pianofabrikanten solgte sin ejendom o. 1904 til handskefabrikant Martens og blomsterhandler Petersen. Kælderen var dengang udlejet til hørkræmmer Christian Petersen. I den tidligere klaverfabrik i stueetagen arbejdede to damefrisører med navn Sandberg og i bagbygningen var et smedeværksted. Omkring 1920 fik ejendommen en ny ejer, direktør Carl Jørgensen og han boede heller ikke i sit hus, indtil en ny ejer knap ti år senere, skræddermester A. Laursen, fik sig en bolig på mezzaninen. Christian Petersens hørkræmmerbutik i kælderen fik selskab af en cigarhandel. I 1915 var der kortvarigt en af gadens mange antikvarboghandler i husets stueetage, i dette tilfælde drevet af Andreas Agn. Op til tretten af slagsen fandtes mellem 1870 og 1970 i Studiestræde. Stueetagens og 1. sals lejere var i første halvdel af det 20. århundrede for det meste grosserere.   

  Skræddermester Laursen afhændede i 1935 sin ejendom til Politikens Hus, som også købte nabohuset nr. 43 i den anledning. De andre naboejendomme tilhørte dengang allerede firmaet Brdr. Justesen i Vestergade og var ikke til salg. Politikens Hus havde i disse år store fremtidsplaner med karreen mellem Vestergade, Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Allerede i besættelsestiden var der en mere eller mindre lovlig forbindelse mellem bygningerne på Rådhuspladsen og bag om hotellerne ud til Studiestræde for i påkommende tilfælde at have en flugtvej. I 1953 fik man anlagt en lovlig bagdør ud mod nabomatriklen beliggende mellem retiraden og værkstedsskuret. I kælderen var der i alle årene helt til 1960erne den kendte tobakshandel. Hørkræmmerbutikken ved siden af var i en årrække en frugt- og grønthandel. I mezzaninen arbejdede den af Laursen grundlagte skræddervirksomhed “Laursen”s Enkes Skrædderforretning” indtil o. 1955. I 1979 fandtes der stadig en kvindelig skrædder i huset og nogle år forinden en tilskærerske. Skræddertraditionen blev varetaget af Gudrun Lauritzen. Cigarkælderen blev en damefrisørsalon, først drevet af Ludvig Gladen, derefter af Ole Jensen, der efter et par årtier flyttede sin forretning i 1999 ud til Nørre Voldgade 6. Charlotte Gerickes Sneaky Fox med hovedbutik i Larsbjørnsstræde 15 lå også hernede i kælderen. En eller to af Politikens ansatte fik også en bolig i arbejdsgiverens hus, således redaktør arkitekt Hakon Stephensen i årene omkring 1970. Omkring 1993 gennemgik ejendommen sammen med nabohuset nr. 43 en større renovering. Sidebygningen, gårdtoiletter og vaskehus faldt i 1993.  I 1997 fik huset en ny hovedtrappe, mens køkkentrappen blev fjernet. Lejlighederne på 2. og 3. sal blev lagt sammen. Erhvervslokalerne har i en lang årrække været anvendt af Ekstra-Bladet. Nu er Associated Press erhvervslejer i ejendommens kælder, men der er stadig fire boliger på 2. og 3. sal. Siden 1997 har også naboejendommen nr. 47og 47A været en del af Politikens Hus” ejendomme. I 2003 overdrog man nr. 45 og de andre huse til JP/Politikens Hus.  

(2007)

 

 


[1] garver

[2]  skibstømrer, der bearbejder træstammer inden viderebehandling