Studiestræde 47

Studiestræde 47 og 47A

Dobbelthuset Huset 47AB, matrikelnummer NØR 74, er pudset mørkegrå, men B-bygningen har en grågul hovedgesims. Oprindelig var A-huset blåt og B-huset rødt. A på venstre side står i fire fag med kælder og fire etager. Facaden i underetagen med en butik er refendfuget, herover glat afpudset. Hovedgesimsen er malet og har tandsnit. Mansardtaget er delvis dækket med skifer. B-bygningen på højre side har fem fag med ligeledes butikskælder og fire etager. Hovedgesimsen har sparrehoveder. Mansardtaget er også skiferdækket og bærer fem kviste. A-bygningen blev opført i 1845 for grosserer Buntzen. Siden er en kordongesims med gipsornamenter blevet fjernet. B-bygningen blev opført i 1799 for brændevinsbrænder Lars Hansen Tøjring. Huset havde oprindelig en et fags gavlkvist, som blev fjernet i 1845 i forbindelse med A-husets ombygning og B-husets ombygning af heltag til mansardtag. En vognport i stueetagen over to fag blev i den anledning sløjfet.

  I senmiddelalderen var det nuværende lille nr. 47 del af en meget større grund, der omfattede nr. 39 – 49 og Vester Voldgade 19 – 23. Ifølge ejendomsfortegnelsen fra året 1377 hed ejeren dengang Gutfader og hans grund tilfaldt siden Københavns kommune. I 1496 var den udlejet til byens apoteker, der måske dyrkede her farmaceutiske planter. Så blev den store kommunale grund udstykket. Nr. 41 til nr. 47 blev solgt til private, der skænkede den til Helligåndsklostret, som husene betalte jordskyld til. Før 1581 blev klostrets jorde udskilt og for 47”s vedkommende blev det til to matrikler, derefter til tre. Klostrets første ejendom længst mod øst (gl.matr.nr. 80) tilhørte i 1581 Rasmus Hansen og mellem 1600 og 1607 Christen Jørgensen. Mellem 1634 og 1636 var ejeren Palle Væver og mellem 1642 og 1653 vognmand Oluf Møller. I 1659 var det hesteopkøber og vognmand Jens Andersen. Efter hans død kom ejendommen på auktion og blev i 1689 skødet til vognmand Niels Nielsen. Han solgte den efter få måneder til enkefrue Karen Pedersdatter sal. Anders Madsens. I 1695 blev den udlagt til bager Christen Carstensen og et år senere solgt til Niels Marcussen. Hans enke solgte den i 1715 videre til sin svigersøn og afdanket livgarder Nikolaj Wilde. Dennes enke, giftede sig med Børge Erlandsen, der leverede høns til hoffet. Hans ejendom undgik i 1728 branden og han levede her med kone, svigermor, to børn og tre ansatte. Desuden havde han fire soldater som lejere, fordi der ikke fandtes kaserner i byen bortset fra Citadellet og hver borger havde indkvarteringspligt.

  Den anden ejendom med fire boder (gl.matr.nr. 81) tilhørte i 1650 og stadig 1653 skrædder Hans Pedersen. Efter ham blev den delt i to (gl.matr.nr. 81 & 82). I den ene boede i 1659 sanger Christen Pedersen og mellem 1674 og 1677 Karen sal. slagter Peder Jensens. I 1680 boede murermester Niels Nielsen her og hans enke Maren solgte i 1704 ejendommen til Jens Winter. Siden kom den besiddelse af Lauritz Henriksen Leveskou og efter hans død i 1713 gik den over til brændevinsbrænder Hans Pedersen. I brandåret 1728, som bygningen overlevede uskadt, havde brændevinsbrænder Thomas Thomesen ejendommen med kone, tre børn og en pige. Han havde 25 lejere, hvoriblandt en skomagerenke, der havde mistet sin bolig, em skomagerfrimester, en afdanket grenader, en skytte, to arbejdsmænd, en matros, der havde mistet sin bolig, en livgarder, en afdanket søløjtnant og to afdankede soldater, den ene sengeliggende. Der var ti børn i huset.

  Den tredje matrikels ejer var i 1659 en høker ved navn Carsten Pedersen, gift med Ellen. Der stod tre huse på grunden, som hans eftermand Engelbrecht Sørensen i 1672 gav pant i. I 1683 solgte Ellen til vognmand Niels Nielsen og efter hans død blev ejendommen med ét hus i 1717 på en auktion solgt til vognmand Claus Lydersen, som i 1722 solgte den videre til vognmand Hans Nielsen Bager. Heller ikke hans hus led i 1728 overlast. Han var enlig og havde elleve lejere, en kuskefamilie, han havde i sit brød, en vægterfamilie, hvor manden arbejdede for byfogeden, og en enlig gammel kone.

  På Geddes kvarterskort fra 1756 var her stadig tre matrikler, en med forhus og et ganske lille baghus med bræddeskur, ejet af Thomas Nielsen, den anden ejet af kaptajn Wendell og den tredje af Christian Mogensen, begge med forhus og bagbygning. Ejendommen mod øst beboedes i 1780erne først af høker Jens Jensen og siden af handskemager Jens Larsen. Ejendommen mod øst tilhørte brændevinsbrænder Lars Hansen, der havde mindst en håndfuld fagkollegaer i gaden. Lars Hansen erhvervede inden århundredeskiftet også nabohusene øst og vest for ham, altså også hjørnehuset mod Vester Vold. Alle husene overlevede branden i 1795, men måtte vige for nybyggeri om end ikke samtidig. Efter Hansens død fortsatte hans enke traditionen tro med ejendommene og virksomheden og før 1820 kom en efterfølger, brændevinsbrænder Simonsen, men kun få år, så måtte Simonsens enke træde ind. Efter 1830 var det slut med brændevinsbrænding og dette hus var en ren boligudlejningsejendom, også fordi baghuset hørte til hjørneejendommen. I 1835 f. eks. boede en kopist, en toldbetjent, en fuldmægtig i kæmnerkontoret, en høker og en enkefrue i huset. I 1852 og 1853 boede den kendte original fra Sankt Peders Stræde Johannes Jørgensen Jomtou her. Han var i sine sidste år – han døde i 1866 – en mere eller mindre komisk skikkelse, men var begyndt som alvorlig samfundsreformator med Rousseaus “Emile” som en slags bibel. Efter 1864 ejede linnedvæver J. Petersen ejendommen. Han producerede i stueetagen og boede med sin familie på 1. sal. I forhuset boede i 1867 en trådhandler og en student i stueetagen, en gas- og vandmester på 1. sal, en kornhandler og en student på 2. sal, en skræddermester og en politibetjent på 3. sal og en xylograf samt en kaffebrænder på 4. sal. Efter linnedvæveren var en glarmester ejer af ejendommen. Han boede med sin familie på 2. sal. I hans tid skiftede stueetagen fra at være en trådhandel til værtshus, som der var et utal af i Nørre Kvarter før 1900. Også en skrædder boede og arbejdede i stuen. Men i dette tilfælde blev beværtningen hurtig lavet om til et mejeriudsalg. Den anden stuebutik var et skomagerværksted. I bagbygningens kælder boede i 1891 en træarbejder med sin familie og i 1900 i stueetagen en instrumentmager. På 3. sal var der dengang en fabrik. Efter glarmester Merkel kom manufakturhandler A. C. H. Borrebye med erhvervslokaler i stueetagen i A-delen ved siden af en skomagermester. Denne manufakturforretning fortsatte efter 1910 under Just Levys ledelse. Hotelejer N. Yde købte sammen med dampskibsfører Rasmussen ejendommen af Borrebye o. 1904 og var kort tid efter eneejer. En snedkermester, en overretssagfører og en grosserer hørte blandt Ydes lejere. Af forhusets to butikker var den ene i mange år en skomagerbutik, den anden først en jernhandel, siden en damemodeforretning, drevet af frøken Klein. I B-bygningen fandtes fra o. 1930 Adfeldts korsetfabrik. Yde solgte ejendommen før 1930 til en enkefrue Schlichtkrull.  

  Anton Linnet, kaffebrænderen i nr. 49, købte i 1934 dobbelthuset nr. 47. Det bevirkede, at alle syv ejendomme fra nr. 37 til nr. 49 deltes af kun tre ejere i den efterfølgende tid: Justesen, Politiken og Linnet. Linnet fik samme år indlagt moderne wc i de tre retirader i gården. Modehandelen fortsatte en del år. A-bygningen rummede et smedeværksted, B-bygningen korsetfabrikken. Stueetagen blev fra 1940erne adresse for en guldsmedevirksomhed. En af guldsmedene var Valdemar Christensen. I A-bygningen boede derudover smedemester Blücher, en arkitekt og en frue, i B-bygningen boede bl.a. portneren for KABs ejendom på den anden side af gaden.  

  I 1960erne åbnede Emil Hansen en cykelforretning i A-huset ud mod gaden, som hed Bornholm. Cykelhandleren selv fik en bolig på 2. sal. Lidt senere åbnede ved siden af antikvitetsforretningen og Møntstuen, drevet af H. og N. Lundin, der nu har butik lige om hjørnet i Vester Voldgade 21. Familien Linnet solgte sine ejendomme i 1979 og nr. 47, 47A og 49 gik til aktieselskabet Rafiki, der udstykkede 49 i ejerlejligheder og solgte 47 til anpartsselskabet ASX Aps. Nr. 47 og nr. 49 fik fælles gård. I 1981 fik hotel Kong Frederik anbragt sine affaldscontainere her i gården. I 1987 blev kontorbygningerne renoveret af daværende ejer og der blev indlagt wc i hver etage. Bagbygning 47C og wc i gården blev i 1988 revet ned og 47AB var herefter tømt for beboelse, således at efterfølgeren fra 1997 Politikens Hus og fra 2003 JP/Politikens Hus kunne flytte ind i moderne kontorer. I mellemtiden havde Zürich Forsikring fået indrettet en personalekantine i stuen for sine medarbejdere. Nabohusene nr. 43 og 45 havde dengang allerede længe været knyttet til aviskoncernens ejendomskompleks i Vestergade og Rådhuspladsen. I Linnets tid var der til gengæld stadig boliger i ejendommen: en vagtmontør, en søfyrbøder, en stilladsarbejder, en pølsemager – ganske almindelige københavnere. Derefter stod bygningen tom i en årrække, mens den blev istandsat fra bunden af, i hvilken anledning boligerne blev nedlagt. I 2004 indrettede man bygningens oprindelige kontorer til en rådgivningscenter med 15 arbejdspladser. I et par år har Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning anvendt hele det istandsatte hus til et rådgivningsprojekt for udsatte unge under navnet U-Turn.

(2007)