Studiestræde 5

Studiestræde 5

På adressen står et grundmuret forhus i tre etager med kælder og fem fag bredt. Facaden var pudset og malet hvid, men er nu lysegrå i stuen og lysegul i de øvrige etager. I det nordlige yderfag har bygningen en port og mellem stuen og første etage sidder den i kvarteret gængse kordongesims. Mellem 1. og 2. etage er der en hvidmalet fordybning over de tre midterfag. Huset har en profileret hovedgesims og tre kviste. Kældervinduerne blev sænket i 1897. Forhuset er fredet ligesom nabohusene nr. 7 og nr. 9. Forhuset blev bygget i 1796 for Anne Margrethe Svendsen, enke efter murermester Hans Svendsen. 

   I Roskildebispens Jordeborg fra 1377 omtales den daværende ejer af et grundmuret hus, domus lapidea, som Therbernus Gunnersen. Den nuværende grund med Studiestræde 3 og en del af Bispetorvet hørte med til ejendommen. I 1402 var ejeren Johanne Nicolai. Før 1457 blev ejendommen delt i en østlig og en vestlig grund. Den ene blev af klerk Tage Mortensen udlejet til bager Gerfwæn, der havde lejet et af de to bagerier, der lå overfor Vor Frue kirke. I 1457 blev den solgt til borgmester Jep Clausen Godov. Han forærede stenhuset med grunden til Trinitatis alter i Vor Frue kirke i 1463. Dengang arbejdede bager Lydiche inde i gården, i 1526 skomager Jens Jude, derefter skomager Jep Olsen. Hans enke overdrog i 1551 gården til dr. theol. Christian Morsing. Han var i 1610 stadig ejer men blev så efterfulgt af borgmester Christopher Mogensen og hustru Katrine. Efter parrets død tilfaldt ejendommen kong Christian IV og han solgte den i 1611 til hofpredikant magister Erik Andersen.

  Den anden del af grunden købte vikar og præst Peder Henriksen i 1479 af Jep Tygesen. Han havde en brygger som lejer. I 1466 gik ejendommen som pant til Mads Pedersen, men ejeren Peder Henriksen skødede den i 1504 til samme alter som den første grund og nu som residensbolig for Trinitatisaltrets præst. Ejendommen blev så delt mellem den større matrikel ud mod Nørregade, matr. nr. 33, og den mindre ud mod Studiestræde matr. nr. 60, nu Studiestræde 3 og 5.  I 1516 beboedes den af hr. Gregorius. Herre betød dengang en lærd eller adelig. I 1558 var det biskop Peder Palladius” enke, Kirstine Pedersdatter, der var den reelle ejer efter reformationen. I 1581 var det biskop Poul Madsen og efter ham renteskriver (i dag ville vi kalde ham kontorchef i Finansministeriet) Gunde Jensen. Han skødede den i 1609 til adelsmanden Hans Christophersen Lindenow og denne fire år senere til standsfællen Knud Henriksen Gyldenstjerne til Møgelkjær og hustruen Sophie Lindenov. Før 1629 var ejendommen igen professoral, i og med at den nu tilhørte Caspar Bartholin og siden hans enke Anna Fincke, der kom fra en familie med lærde folk. Efter hendes død blev professor Rasmus Vinding ejer, som i 1664 solgte den til sin svigersøn assistent i Danske Kancelli Peter Hjort, der allerede samme år kom af med den igen til rådstueskriver Christian Helt, der ejede den endnu i 1717. I brandåret 1728 var det købmand Christian Poulsen Fyhn. Hans gård med våning[1] stod med 20 bindingsværksfag på en 25 m bred og 30,5 m dyb grund. Beboeren dengang hed Arnold Diederich Zölner, en indvandret guldtrækker, mens der i våningen boede madam Dorscheus, der fik en efterkommer, som blev malermester i kvarteret.

  Den genopbyggede gård havde i 1756 et sidehus og et baghus, men ikke noget forhus, desuden havde den fælles gård med nr. 3. Ejeren dengang hed Niels Mathiesen Lange. I 1770erne boede Vor Frues organist Gjørring her, desuden murermestrene Schwartz og Svendsen og fra o. 1780 bedemanden Søllmer. Først efter branden fik enkefrue Svendsens ejendom et forhus. Professor Kall, der oprindelig boede i professorgården på den anden side boede i det nye hus i 1808, endvidere medicinprofessor og læge ved marinen J. D. Herholdt mellem 1809 og 1813. Han havde købt ejendommen, bl.a. fordi universitetet ikke længere havde råd og vilje til at genopføre sine professorresidenser. Da han døde, blev ejendommen efter 1828 i familien. Professor Herholdt foretrak lejere med status og han havde i sit hus en assessor i Rigsbanken, kammerherre og ridder af Danebrogsordenen A. H. Stibolt, kontorchef i direktionen for de lærde skoler J. C. Kall, en major men også et par kopister og deres familier. Den fornemste lejer i 1835 var kammerherre greve Adam von Moltke. Kongelig solodanser Juliette Price var også en kendt lejer, men det var først i 1855. En anden lejer efter 1800 var Salomon Aaron Jacobsen, kongelig gravør og medaljør. Det kan roligt siges, at adressen her hørte til de bedre i byen. I 1860erne havde herreekviperingshandler Lundholm udsalg i stuen, mens der i kælderen holdt en trådhandler til. Ejeren matematikeren dr. C. Tychsen boede på 1. sal og ovenover boede vinhandler Gjede med to akademikere i hans familie, en cand. phil. og en stud. theol. Tychsens afløstes som ejer af kobbersmedemester Jensen, der flyttede fra stueetagen op i forgængerens bolig. På samme etage lå fra 1880erne en låne- og sparekasse, der hed Laaneforeningen for Embedsmænd. Omkring 1890 lå der på stueplan et petroleumsselskabs kontor og på 3. sal E. Bjørn-Andersens slipsefabrik. Kobbersmedemesteren indtog også 2. sal. Moderne tider holdt nu deres indtog i den pæne ejendom. Andersen inddrog 1. og 2. sal og skiftede fra slipseproduktion til korsetter. Stuetagen anvendtes af C. F. Rich & Sønner, der var ejere af De danske Kaffesurrogatfabrikker med en fortid i Sankt Peders Stræde og Vester Voldgade. Også 1. sal blev siden anvendt af firmaet. I kælderen havde to grosserere i 1910 kontorer, på stuen sad i 1910 en ingeniør, på 1. sal havde Foreningen for Ligbrænding kontor, og en sygeplejerske og en cand.phil. havde nogen af de sidste boliger i ejendommen. Han boede på 1. sal og hun boede på 3. sal. Efter fabrikant Bjørn-Andersens død beholdt hans enke ejer ejendommen og familien boede på 2. sal. I stueetagen havde ingeniør Hirschsprung kontorer og det skyldes ham, at Studiestræde 5 var adressen for Foreningen af Grosserere i Elektrobranchen mellem 1915 og 1925. Efter Hirschsprung var stueetagen hjemsted for en forretning med automobiltilbehør. 1. sal var fra o. 1930 en radioforretning for grosserer Robert Hansen & Co. I årene mellem 1940 og 1950 hed radiovirksomheden Frede Herløv og blev ledet af direktør P. O. Fischer. En mangeårig lejer fra 1939 var Dansk-Hollandsk Ædelmetal på 1. sal, et datterselskab af H. Drijfhout en Zoon i Amsterdam. Foreningen af Grossister i Ædelmetalbranchen fik af den grund adresse i Studiestræde 5. På 2. sal var der grosserere og på 3. sal en landsretssagfører og efter 1950 en læge, en tradition, der allerede var begyndt i første tredjedel af det 20. århundrede. På 3. sal var der indtil ca. 1940 to almindelige boliger, hvor f. eks. en enke og en broderihandler boede. Murerfirmaet Zeltner i nr. 7 opkøbte før 1939 både denne og ejendommen nr. 9, fik de tre matrikler lagt sammen til en og administrerede dem driftsmæssig som én ejendom.

  De sidste femogfyrre år af husets historie beretter om et ejerskifte, i og med at Arne Zeltner afhændede sine tre ejendomme efter 1980 til det nederlandske ejendomsselskab CLAL. I første omgang betød det ikke, at murerfirmaet flyttede fra nr. 7. Men senest fra 1965 er det universitetet, der er den dominerende lejer i huset. Økonomisk Institut kom først, så Rektorkollegiets sekretariat, siden Statsvidenskabeligt Studienævn og til sidst dele af Det retsvidenskabelige Institut. Blandt de oprindelige lejere blev grosserer Knud Kyvsgaard længst i huset. Dansk-Hollandsk Ædelmetal havde deres personalekantine i tagetagen. Der var stadig enkelte boliger og erhvervslokaler tilbage i 1980erne. CLAL, det vil sige Dansk-Hollandsk Ædelmetal, skilte sig af med sine tre ejendomme for 15,8 millioner kroner i 1999 og ejeren har siden været Ejendomsanpartselskabet Eki, der fusionerede med Klaus Peter Brocks selskab Initus, som entreprenørfirmaet firmaet Ejnar Kornerup er knyttet til. Efter 2000 var der udover en enkelt bolig for en toldinspektør et firma, der hed Datagraf Auning eller DG Media, som servicerer seks virksomheder i ejendommen. I kælderen har der i tre år været brugttøjsforretningen Wasteland Retro Clothing.   

(2007)


[1] Enetagesbindingsværkshus uden kælder til en eller flere husstanden