Studiestræde 6

Studiestræde 6

Ørsteds hus i Studiestræde med sin tavle over midterfaget lægger ikke skjul på sin oprindelige bestemmelse. Det er et grundmuret forhus i ni fag med kælder og tre etager. Med sine småsprossede vinduer minder huset meget om dets oprindelige udseende som fornem klassicistisk tre etages professorresidens med kordongesims og bånd mellem 2. og 3. etage. Den blev bygget i 1796 efter Københavns anden store brand og første gang ombygget i 1832, da Polyteknisk Læreanstalt skulle moderniseres.

   Grunden tilhørte i Middelalderen Vor Frue kapitel og var efter reformationen stadig i kirkens eje. Den hed “Bloksgård” og indeholdt udlejningsboder. I 1581 var grunden delt i to og i 1653 var der tre boder, en mod gaden og to i gården. Branden i 1728 ødelagde en professorresidens med en lejevåning, forhuset beboet af assessor Harboe og våningen[1] i gården af en tømrersvend. Den lidt uregelmæssigt byggede gård stod i halv grundmur med fem fag mod gaden og 14 fag i bindingsværk mod gården på en 20,60 m bred og en 34 m dyb grund. Derefter har den genopbyggede gård været en af universitetets elleve professorgårde med stald, remise og have. Den første lejer, fra 1774 til 1784, var den omstridte biskop Nicolaj Edinger Balle (1744-1816) (“Balles katekisme”), teologiprofessor og hofprædikant. Efterfølgeren i huset fra 1784 til 1823 var professor i orientalske sprog Nicolaj Christoffer Kall (1749-1823), medlem af en flere generationers familie af lærde. Faderen var ligeledes orientalist. Han var regensprovst og to gange rector magnificus. Så kom professor i kemi og fysik Hans Christian Ørsted, der straks flyttede ind fra Nørregade 21, da residensen blev ledig.  Her blev han også boende til sin død i 1851 og her holdt han og hustru Birgitte åbent hus for guldalderens filosofiske og romantiske købstadselite, ikke mindst for kæmpebarnet H.C. Andersen, der her fik den uforbeholdne forståelse, som han længtes så meget efter. Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at lege med begges fornavne.  

   H. C. Ørsted med familie og rigelig med personale havde efter 1823 embedsbolig på 1. og 2. sal. En anden professorresidens ud mod Sankt Peders Stræde fik han og kemiprofessor Zeise inddraget til universitets naturvidenskabelige del med fysisk samling under embedsboligen og fysisk laboratorium med et lille gasværk og ti arbejdspladser i remisen og stalden. De studerende fik ikke lov at gå ind gennem porten i Studiestræde. Nøglen lå i Ørsteds skrivepult. Først efter at byens første elektricitetsværk optog pladsen i porten ud mod Sankt Peders Stræde, blev indgangen fra Studiestræde 6 åben for alle. Men da var Ørsted for længst borte. I 1829 blev komplekset åbnet som Danmarks Polytekniske Læreanstalt. Først enogtres år senere, i 1890, blev hele den hurtigt voksende Polyteknisk Læreranstalt flyttet ud til Sølvgade inklusive H. C. Ørsteds bronzestatue fra baghaven, og universitetet brugte nu huset som sæde for kurator og kvæstur inklusive portnerbolig og med almanaktrykkeriet i den forhenværende residensstald. 

  En længerevarende ombygning med tilbygning fra 1911 til 1914 gjorde professorgården til en del af de filosofiske, juridiske og teologiske fakulteter, det såkaldte Universitetsanneks. Mange tusinde studerende har gennem 175 år stiftet bekendtskab med bygningen. Mindetavlen fortalte dem om gårdens berømte forsker og lærer, der både opfandt elektromagnetismen og producerede metallet aluminium som den første i verden.    

(2005)

Læs mere: Hans H. Kjølsen: Fra Skidenstræde til H. C. Ørsted Institutet. Kbh. 1965


[1] Enetagesbindingsværkshus uden kælder til en eller flere husstande