Studiestræde 7

Studiestræde 7

Her står et fredet grundmuret forhus i fem fag med kælder og tre etager. De tre midterfag er lidt tilbagetrukne. Facaden var pudset og malet grøn men er nu lysegrå med hvidmalet fordybning og gesims. Porten i det sydlige yderfag har et portkammer. På den modsatte side har kælder og stue en tilsvarende fordybning. Over stueetagen sidder en kordongesims og under 1. sals vinduerne et muret bånd. Mansardtaget har fem kviste. Bagsiden er pudset og kalket gul. Huset blev opført i 1807-08 af bygmester Jacob Lynge. Mansardtaget stammer ikke fra hans tid, men blev først opsat i 1907. Huset har i over tres år haft fælles gård med gadenumrene 5 og 9. 

   I middelalderen tilhørte ejendommen Vor Frue kapitel og blev senest fra 1479 brugt som residensgård for Sankt Margrethe alter og dets præster. Vikaren Niels Brun boede dengang her. I 1504 hed beboeren dr. Peder Skotte. Han døde i 1520 og indtil 1540 var dr. Christen Thorkildsen Morsing præsten i huset. Han afstod den til den protestantiske kollega og kannik Peder Hansen Høge, der døde o. 1562. De efterfølgende lærde folk boede her i gennemsnit fem til seks år. Ejendommen var nu en professorresidens, med boliger til lærerens familie og personale og et auditorium til de studerende. Dertil hørte stald, hønsehus, svinesti, brændeskur, bryggers m.m. Værd at nævne er Philip Bornemann og hustru Hedevig Zoëga i 1653. I 1668 var det Ålborgs biskop Mourids Kønning og 1672 Trondheims biskop Christopher Hansen Sletter. I 1689 boede et medlem af den lærde familie Bartholin i huset og i brandåret 1728 professor Hans Steenbuch. Da var det en gammel slidt ni fags bindingsværksgård, 13 m bred mod Studiestræde og på en 38,75 m dyb grund med en lille udvidelse mod øst. Bygningen gik til under branden i 1728.

  I den genopbyggede bygning, et forhus uden sidebygning og bagbygning, fik professor Christian Gottlieb Kratzenstein embedsbolig i mange år indtil ilden i 1795 frarøvede ham huset, hans bogsamling og hans instrumentsamling. Flytningen tog hårdt på den gamle herre og han døde en måned efter på Frederiksberg. Han var døbt i Wernigerode (Harz) i 1723 og blev i 1746 professor i fysik i Halle og senere i mekanik i St. Petersborg. I 1753 fik han et professorat i eksperimentalfysik og medicin ved universitetet, ti år senere som ordinarius. Han var fire gange rektor og mangeårigt medlem af konsistoriet, hvor han gennemtrumfede, at eksamenerne skulle være offentlige og at lægeeksamen og ikke rigorosa skulle være forudsætning for en approbation. Ved hans ankomst til Danmark havde det medicinske fakultet kun 3-5 studerende og var uden nogen som helst betydning. Hans interesser spændte vidt: astronomi, navigation, luftfart, meteorologi og alkymi. Elektricitet som lægemiddel var et af hans foretrukne emner, men lige så meget tidsmåling eller centrifugalkraft. Efter den store kollega Heuermanns død inddrog han også fysiologi i sine forelæsninger. I St. Petersborg fik han en udmærkelse for en af ham opfundet talemaskine. Hans meget besøgte forelæsninger blev holdt på latin eller tysk, først fra 1780 på dansk (med kraftig accent). Hans hovedværk “Vorlesungen über die Experimentalphysik” udkom i seks oplag fra 1758 og i blev i 1791 oversat til dansk. Kratzenstein uddannede bl.a. H. C. Ørsted. Hans første bolig lå i Skindergade 15 – hvor der blev dyrket kammermusik – inklusive et kemisk laboratorium, derefter indtil 1765 i Nørregade 13 (hvor han ikke måtte afholde forelæsninger i anatomi af sædelighedsårsager) og til sidst i professorresidensen i Studiestræde 7. Han var blevet en velhavende mand, da han døde på Frederiksberg en måned efter branden, og blev begravet i Sankt Petri kirke. En del af hans formue gik til oprettelse af et professorat i fysik, som kom hans elev Ørsted til gode.

  Universitetet skulle spare og solgte denne byggetomt for at kunne finansiere genopbygningen af andre professorgårde. I den nye bygning var der i 1809 en bolig for en kompagnikirurg og en politibetjent. Ejeren, murermester J. Lynge, medlem af brandkorpset og premierløjtnant i borgervæbningen, boede med sin familie selv i ejendommen i et kvart århundrede. Hans lejere skiftede til gengæld tit, som det var almindelig dengang. En del var enker, tilhørende det bedre borgerskab, ellers få håndværkere og for det meste lavere tjenestemænd, eller personer i servicesektoren, såsom en distriktslæge og en lærer ved den katolske drengeskole. I 1860erne var det en anden murermester, Niels Mathiesen, der var blevet ejer af denne ejendom og nr. 9. Hans familie boede på 1. sal eller salen med en ældre betegnelse, som ejerfamilier havde haft for vane i København. En søn af murermesteren, F. W. Mathiesen blev cand. phil., mens han boede hos sine forældre. Murermester Th. Mathisen, et andet familiemedlem, boede på 2. sal. Det traditionsrige murerfirma Vilh. Zeltner går tilbage til Niels Mathiesens virksomhed. Det blev stiftet så tidligt som i 1845, lå først i Studiestræde 35, derefter i Larsbjørnsstræde 5, fra 1852 i Studiestræde 24 og fra 1864 her i huset. Grundlæggeren murermester Mathiesen døde i 1892. Murermester Vilhelm Zeltner, boende på 1. sal, blev samme år ejer af firmaet og ejendommen. Han døde som den anden generations repræsentant i 1916. Hans mor havde en af boligerne på 2. sal. Tredje generation siden 1916 og eneindehavere var sønnen Torben Zeltner, født 1893, og Niels Schønsted, født 1881. Både Torben Zeltner og Niels Schønsted havde deres boliger på 2. sal sammen med fru Daisy Zeltner. I 1920erne var Torben Zeltners mor Christine ejendommens ejer. Fra 1992 har murerfirmaet været et aktieselskab. Det sidste medlem af familien i huset var frøken Anita Zeltner. Firmaet ejede fra 1990 også Studiestræde nr. 30 og flyttede fra den oprindelige adresse nr. 5-9. I 1980erne havde firmaet over 120 ansatte. Det tabte i 1991 over en million kroner på grund af en renoveringssag og måtte reorganiseres efter en betalingsstandsning.

  I den anden lejlighed på familie Zeltners etage boede i 1871 en teolog, udgået fra den store familie Fenger. I kælderen arbejdede kaffebrænder Sørensen, der var begyndt her i 1862. I 1872 fandtes der kun to kaffebrænderier indenfor voldene med i alt 17 ansatte, det ene altså Sørensens. I stuen boede en malermester, på 2. sal den gamle overgraver Zweidorff med en søn, der studerede på Polyteknisk Læreanstalt på den anden side af gaden. Ellers var lejerne for det meste studerende og håndværkere, således i mellembygningens stueetage glarmester Husmann i to generationer og malermester Dorscheus. Også kaffebrænderen brugte lokaler i mellembygningen. Efter 1900 var der en møbelhandel i den nedlagte kaffebutik, i stueetagen boede en enke og Murermesterforeningen havde sit kontor her. På 1. sal var udover Zeltners bolig en agenturforretning og kontor for grossistfirmaet Alex. Dahl. Efter Dahl fulgte en overretssagfører og en tobaksfabrikant på denne etage. På 2. sal boede som omtalt den gamle fru Zeltner og på 3. sal en frisør. I mellembygningen var der udover glarmesterværkstedet en skomager på 1. sal, en grosserer og en anden glarmester på 2. sal og en detailhandler og en assistent fra samme familie på 3. sal. Således var bolig- og erhvervsfordelingen i året 1910. Torben Zeltner opkøbte også naboejendommen nr. 9, som nr. 7 delte gård med og lige før krigen nr. 5. De tre ejendomme blev lagt sammen og administreret som én ejendom med et matrikelnummer under bibeholdelse af de to postadresser 5 og 7. På 1. sal havde en jurist sin adresse. Husmanns glarmesterværksted i mellembygningen var en trofast bestanddel af Zeltnerejendommen i alle årene mellem 1870 og 1960. Efter glarmester Hansens død blev hans enke Petra Hansen efter 1950 boende her. En nytilkommen lejer fra o. 1930 var grossererfirmaet P. E. Ehrhardt med lokaler i forhuset og i mellembygningen. På forhusets 3. sal boede en fuldmægtig og en tekstforfatter og efter 1960 en departementschef. I A-bygningen på 3. sal fandtes mellem o. 1938 til efter 1950 en frugthandler og siden en pølsemager. Ellers var der stadig lejeboliger i de to bygninger, så længe murerfirmaet ejede dem. I 1970erme kom en rammefabrik ind i ejendommen, mens Husmann”s glarmesterfirma lukkede efter omtrent et hundrede år. Efter 1980 var Zeltner A/S lejer i sit eget hus, idet Dansk-Hollandsk Ædelmetal, som havde siddet i nabohuset nr. 5, opkøbte både nr. 5, nr. 7 og nr. 9. CLAL-DK, det vil sige Dansk-Hollandsk Ædelmetal, skilte sig af med sine tre ejendomme for 15,8 millioner kroner i 1999 og ejeren har siden været Ejendomsanpartsselskabet Eki, der fusionerede med Klaus Peter Brocks selskab Initus, som entreprenørfirmaet firmaet Ejnar Kornerup er knyttet til. I kælderen har der efter 2000 været diverse restauranter og barer, der måtte hurtigt lukke igen, bl.a. på grund af beboerklager over musiklarm i gården. Både i forhuset og i bagbygningen A er der en række boliger. Indgangen til husene 7, 9 og 11 foregår nu gennem porten i nr. 7. Forhuset har 3 boliger, 7A fire boliger. Huset har også været anvendt af Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet.

(2007)