Studiestræde 10

Studiestræde 10

Her på adressen står et grundmuret forhus i fem fag, med kælder og tre etager. Den fredede bygning har tre tilbagetrukne midterfag. Facaden er pudset og malet hvid men på grund af manglende vedligeholdelse grå. De tre tilbagetrukne fag har refendfugning i kælder og stue. En port med portkammer sidder i det sydlige yderfag. For symmetriens skyld ligger det nordlige yderfag i kælder og stue i en foroven rundbuet fordybning. Over stuetagen løber en kordongesims og under 1. salens vinduer sidder et murbånd. På 2. sal er der bånd under de tilbagetrukne vinduer og indfatninger om vinduerne i yderfagene. Taget bærer fire kviste. Huset blev opført mellem 1800 og 1801 af tømrermestrene Christopher Crane og Henrich Kayser. Ved opførelsen var der en fordybning mellem 1. og 2. sal med modellerede kannelurer. Facadens maling omtales første gang i 1862. Facaden og endnu værre bagsiden er yderst dårligt vedligeholdt af ejeren Københavns Universitet.

I 1377, da Københavns ejendomme for første gang blev registreret skriftligt, var Jacobus Lybike ejer, som havde Osæ Gladers boende. Det vides ikke, hvornår grunden blev delt, men fra midten af 1500-tallet indtil 1796 bestod nr. 10 af to ejendomme. Den første, liggende mod nordøst, tilhørte i 1580 den gejstlige herre Niels Jensen. I 1645 boede her skrædder Thomas Ibsen, hvis enke pantsatte den i 1675. I 1680 var det snedker Jochum Gødeche med familie, der boede i huset og ni år senere snedker Anders Pedersen. Efter hans død kom det på auktion og blev købt af Malene Jochumsdatter i 1712. Hun var ejer i 1717, mens brændevinsbrænder Ib Nielsen ejede fire fags huset i brandåret 1728. Hans beboer var politibetjent Hans Madsen. Grunden var 5,6 m bred og 27 m dyb. Den sydvestlige del beboedes i 1563 af Karen Væver og i 1607 af Jens Klokker. Mellem 1645 og 1660 var det bogtrykker Peder Haacke og 1661 bogtrykker Matthias Jørgensen Godiche. Godiche blev stamfader til bogtrykkerdynastiet Schultz. Han var en lærd mand, der må have behersket latin og trykte for Thomas Bartholin, biskop Hans Svane og Københavns præsident Hans Resen. Han døde i 1677 eller 1678. I 1668 var det endnu en bogtrykker, der boede og arbejdede her, Mattis Ibsen. I 1672 var det så til gengæld en tømrer, Hans Nielsen, og efter denne en murersvend Anders Høbsch. Han solgte i 1704 huset til okulist[1] Niels Pedersen, hvis enke ejede det i 1717. Hans eftermand var arbejdskarl Peder Truelsen Herslef. Han mistede i 1728 et fire fags bindingsværkshus på en 5,6 m bred og dyb 25 m grund, altså lidt større en naboens. De genopbyggede huse havde i midten af 1700-tallet hver sin bagbygning. I det ene hus boede i 1780erne skomager Agersborg og tehandler Robertson, i det andet graver Holm. Begge huse blev offer for den anden brand i 1795, hvorefter grunden blev sammenlagt til en matrikel.

Tømrermester Kayser flyttede med sin familie selv ind det nybyggede hus. På den anden side af gården stod en fire etages bagbygning. Han var premierløjtnant i borgervæbningen og medlem af brandkorpset. Hans lejere i året 1809 var en malermester, en juveler og en guldsmed med deres familier og hushjælp. Efterfølgeren var betjent ved Kontoret for Rejsende L. Mortensen. I 1819 havde fire jødiske handelsfolk lejet sig ind, to grosserere, en købmand og en melhandler. Den jødiske indvandring i anden halvdel af 1700-tallet var nu begyndt at sætte sit præg på befolkningssammensætningen i byen. I det vilkårligt udvalgte år 1835 boede i Studiestræde 95, som det hed dengang, ejeren L. Mortensen, postkontorchef Bøiesen, den enlige madam Andresen, rådstuebetjent Bunchen, frøken Ebbesen, desinateur Meinung, værtshusholder Hans Nielsen, det vil sige, at der var et værtshus ejendommen, sandsynligvis i kælderen, skomagermester Niels Nielsen, majorinde Schwings og kancelliråd Schwings, i alt mindst ni husholdninger fordelt på fire plan. Den berømte dekorationsmaler Georg Christian Hilker (bl.a. Universitetet) boede tre gange i Studiestræde, først i nr. 25, så her fra 1867 til 1868 og til sidst i nr. 24. Han fik sin inspiration fra Pompeji og Neapel og blev borgerskabets og adelens foretrukne dekoratør allerede fra en ung alder. I 1860erne boede ejeren ikke længere selv i sit hus, en ny tendens, der var ved at brede sig. Dengang var det skibsmægler N. C. Lassen, der boede i nr. 13. Nu var der i flere årtier en høkerbutik i kælderen. I 1864 var der alene i Studiestræde 4, 8, 10, 26 og 30 høkere, i 18, 24, 35 og 49 urtekræmmere, i 39 en øltapper og i 7 en kaffehandler. Den beskedne næringsvej gav arbejde og levebrød til mange mennesker inden industrialiseringen råbte efter fabriksarbejdere. I 1870erne og 1880erne lå Aaberg & Bergs korkfabrik i ejendommen. Fabrikant Berg boede i bagbygningen på 3. sal. I stueetagen havde cementfabrikken Cimbria et kontor. Skibsmæglerens enke havde beholdt ejendommen efter sin mands død o. 1880 men boede heller ikke i huset. På 1. sal boede f. eks. en studerende eller en hørkræmmer og på 2. sal en smørhandler, en redaktør eller en dyrlæge. På bagbygningen 1. sal boede og arbejdede en urmager.  Malermester Frederik A. Møller købte huset af fru Larsens dødsbo o. 1900. Han anvendte stueetagen og 2. sal til sig selv og lejede 2. sal ud til en grosserer. I 1904 fik lejlighederne i forhuset indlagt moderne vandklosetter. I stedet for urmageren var der nu en bogbinder og en instrumentmager på baghusets 1. sal. Lotterikollektør Robert Theodor Schrøder drev ved siden af sit erhverv også sit Kristeligt Folkebibliotek fra stuebutikken. I kælderen havde en grossererforretning sit lokale, en noget usædvanlig beliggenhed for denne branche. I 1933 blev kælderbutikken en antikvarboghandel, drevet af E. Wulff, siden af Thomas R. Engelhart. Bog-Børsen, grundlagt af V. Stallknecht i Thorshavnsgade o. 1935, flyttede fra Pilestræde 31 i 1939 til denne adresse som efterfølger af Engelharts antikvarboghandel, der for sit vedkommende flyttede til Gammel Torv 8. Siden 1947 var Bog-Børsens ejer Kristian Andersen. Den lave husleje, som Universiteter opkrævede, var med til at dette antikvariat overlevede alle de andre i de indre stræder. Bog-Børsen blev i 1996 overtaget af Martin Flensborg, mønthandler Peter Flensborgs søn, der er ikke uddannet som boghandler.

I 1942 købte Københavns Universitet ejendommen af malermester Møller for 150 000 kroner. I stuen lå Reinhold Macs Oplysningsforlaget. På 2. sal havde en kvindelig restauratør sin bolig. På 3. sal øvede sig dengang en koncertsangerinde og i bagbygningens stueetage hørtes tasterne af skrivemaskiner, idet der her lå et maskinafskrivningsbureau. Bogbinderen i etagen ovenover arbejdede til gengæld nærmest lydløst. Mellem 1935 og 1965 lå ovenpå boghandelen Andersson & Bardrams forretning med automobiltilbehør og siden et firma, der hed Scandinavian Overseas Shipbuilding and Harbour Service. Jespersen maskinafskrivningsbureau ophørte først efter 1956. På 2. sal havde den unge og allerede dengang politisk aktive studerende Per Hækkerup midt i 1940erne en lejlighed. Siden boede her en repræsentant og derefter fik Dansk Studiefond og en landsretssagfører indrettet kontorer. Øverst boede fabrikantfamilien Rist. Bagbygningen gav husly til et budcenter med navn Palæ – Transport, de Konservative Studenter og en parfumerifabrik, siden til en forretning, der hed Dana, en hotelvagt, et gulvlægger og derefter til en portør og ejendommens vicevært. Efter 1960 befandt Universitetets Kriminalistiske Institut sig på forhusets 1. sal. Det findes nu i Sankt Peders Stræde 19. I de ledige lokaler flyttede universitetet Institutter for Forvaltningslære. I 1963 blev brandmuren til nr. 8 gennembrudt på 3. og 4. sal. I en årrække har Økonomisk Institut haft kontorer i huset, men da bygningen er meget faldefærdig, kan det være at den står ubenyttet hen i indeværende år eller anvendes af en ungdomsklub eller lignende. Bagbygningens 3. og 4. sal udbrændte i 1975 og de andre etager blev røgskadede ved en af kvarterets mange småbrande, mens den allerede nærmest var tømt for beboere, og så fik universitetet to år senere endelig en nedrivningskendelse. Gårdtoiletterne og et lille skur bag bagbygningen forsvandt også i den anledning. Efter at viceværten rømmede sin bolig i forhuset efter 1970, har der kun været kontorer for universitetsansatte og selvfølgelig boghandlen i forhuset.

(2007)

Efter at Københavns Universitet har afhændet  de fredede huse 8 og 10, har nye ejere i 2011 iværksat en restaurering. I dette tilfælde er det gået frygtelig galt. To butikker bruges som offentlige toiletter og gården som losseplads. Disse fotos er taget i maj 2012 og ejeren er meldt til kommunen.


[1] stæroperatør