Studiestræde 16

Studiestræde 16 og 16A

 

D

et grundmurede forhus, nu malet med en gråbrun maling med et skær af rosa, har ni fag med dobbelt yderfag i den vestlige side. Der er kælder med to butikker under i alt fire etager. Porten spænder over to fag. Facaden er smykket med kordongesims og profileret hovedgesims. Taget bærer seks kviste. Nr. 16 blev bygget på oprindelig to matrikler i årene 1798-1800 af tømrermester Johan Christopher Frost. Bortset fra facadens farve, der oprindelig var lyseblå og var påført som oliemaling senest i 1872, har forhuset bevaret sit oprindelige udseende. Til ejendommen hører et baghus A på ligeledes fire etager fra 1882 og en enetages sidebygning fra det sidste århundrede.

Studiestræde 16 ligger på dele af to middelaldergrunde, som i 1377 tilhørte henholdsvis Jacobus Jonsson og Haquinus Niclesen in parte pueri (Hakon Nielsen på vegne af en dreng). Jonssons mod vest mindre end Niclesens mod øst. Jonssons grund, som endte hos Vor Frue Kapitel og blev residensgård for præsterne ved Skt. Gregorii alter blev delt i fire grunde, de to blev en del af det senere nr. 16. Den ene med matrikelnummer 101 var fra sidst i 1600-tallet et brændevinsbrænderi og her boede i brandåret 1728 brændevinsbrænder Niels Olsen i et fem fags hus på en 7,5 m bred og 17,5 m dyb grund. Den anden med matrikelnummer 102 var i anden halvdel af 1600-tallet en øde plads, der tilhørte vinhandlerfamilien Lehn fra Strandgade. Her stod en stald, da den i 1720 blev købt af Jørgen Sool. Kommerceråd Sools plads havde en vognremise og en stald. Grunden var 9,3 m bred og 16,25 m dyb.

Niclesens grund dukker i 1450 op på et skøde udstedt af Mikkel Gregersen i Ubby på hans afdøde brors vegne til skomager Matthis Mikkelsen. Efter skomagerens død skødede hans to sønner Evert og Knud Madsen gården til deres søstersøn, kannik ved Vor Frue Kapitel herre Mikkel Madsen. Han skødede den i 1473 til Sankt Peders Kirke i København og indtrådte som broder i Æbelholt Kloster. Kirkens gård udlejedes til glarmester Niels Pedersen og hans kone Elne. I 1503 er lejerne herre Erasmus og Cidtze Tidiches. I 1512 er det kapellan hos Sankt Severins alter, teologen Markvord. I 1528 mageskiftede Sankt Peders Kirke sin gård med Sankt Olai gård i Vombadstuestræde. Hr. Markvord skulle betale 7 mark årlig til altret i Vor Frue. Efter reformationen bor mellem 1559 og 1563 Søren Brygger i Sct. Olai alters residensgård. I 1569 havde Anne Hennings en bod mod vest. Mellem 1580 og 1603 boede hofprædikant magister Christopher Hieronymussen Knoff i residensgården, derefter organist ved Vor Frue kirke Truid Sistinus og mellem 1630 og 1638 Christen Sørensen Longomontanus (d.e. Langberg). Hans gård havde også en bod ud mod Sankt Peders Stræde, måske det nuværende nr. 25. Mellem 1645 og 1653 hed gården ”Mette Doctors Gård”, fordi Mette Vibe var teolog Mads Jensen Medelfars enke. I 1659 var beboeren Hieronymus Weitz, der dog i 1661 ikke længere havde den østlige og mindre del af gården, nuværende nr. 10. I 1668 ejedes gården af byskriver Mikkel Clausen og hans enke Birgitte solgte i 1719 gård og to våninger til kancelliråd amtsskriver Ole Pedersen. I 1728, da alt gik til under bybranden, boede på den store grund med matrikelnummer 103 Hans Pipper i et 13 fags bindingsværkshus på en 17 m bred og 40 m dyb grund.

Dele af denne matrikel blev efter branden i 1728 lagt sammen med Sools plads til en ny matrikel, der var større end Niels Olsens brændevinsbrændergård. Her fik Matthias Wendorft et forhus på en uregelmæssig grund mod vest, idet det lagde sig bagom brænderiet, og havde mod øst en fritstående sidebygning samt en stor bagbygning. I 1770’erne boede her i et par år den kommende politichef for byen, Haagensen. Den var ellers et brændevinsbrænderi med rodemester Brodersen som bestyrer. Hans søn blev ansat som assistent ved Kgl. Grønlandske Handel. Kleinsmedemester Richter drev også sit håndværk i ejendommen. Den mindre vestlige grund med et forhus, hvor sidebygning og bagbygning var bygget sammen, tilhørte i 1756 Mads Frantzen. I 1770’erne boede her en marketender med navn Vilhelm Larsen.

De to ejendomme forsvandt under branden i 1795 og blev derefter forenet til en matrikel med et forhus og et baghus af tilsvarende størrelse. Bygherren tømrermester Frost, der med sin familie selv boede i ejendommen, havde blandt sine lejere en teskænker, en engelsklærer, en kopist, en enlig ældre kvinde og en ingeniørløjtnant. I 1825 var Frost død og hans enke havde efter almindelige traditioner i byen overtaget mandens ejendom. I 1835, et vilkårligt udvalgt år, havde hun følgende lejere i ejendommen: bogholder ved Statsgældsdirektionen Andersen, tømrermester Hendrik J. Frost, hendes søn, murermester Heggum, cand.phil. Kirchheiner, handskemager Lander, værtshusholder Petersen, madam Quist, frøken Rosenberg, betjent i Hof- og Stadsretten Rosenkilde, vejbetjent Schuster, skomager Wisselowsky og graver ved Vor Frue kirke Zweidorff. Fra sin tid som cand. jur. som attenårig boede den senere militærmand C. F. von Hansen her tæt ved universitetet. Han blev general og tre gange krigsminister, ilde set af de Nationalliberale. Han vægrede sig ved at modtage løn for sit ministerembede, men fik til gengæld elefantordenen. Han blev meget gammel efter daværende forhold og efter at have tjent under fire konger døde han som 85-årig i 1873. Man lægger mærke til den brede sociale spændevidde og mange efternavnes udenlandske oprindelse. Graver Zweidorffs arbejde foregik ikke længere på den i mellemtiden nedlagte kirkegård for enden af gaden men fra Kapelvej på Nørrebro.

I 1860’erne var det igen en enke, der var husejer. Fru Andersens mand havde været vognmand. I kælderen var der lige som i nr. 15 et værtshus, i stueetagen en af kvarterets talrige skomagere ved siden af en jurastuderende, på 1. sal en kontorist, to studerende og en litograf, på 2. sal fru Andersen og en politibetjent og en toldassessor med deres familier, på 3. sal en kandidat, siden en apoteker, en student, en enke og en lærerinde. I Studiestræde boede der mange studerende på grund af den nære Polyteknisk Læreanstalt og universitetet. Mellem 1870 og 1890 var det igen en vognmand fra familien Andersen, der afløste enken som ejer. Kælderen beboedes af en blandt gadens mange høkere, i stueetagen befandt sig et vaskeri og en skræddermester, på 1. sal boede en detailhandler, siden en drejer og så vaskeriejeren og vognmanden, på 2. sal en skrædder og en tobaksfabrikant, på 3. sal en tømrer og en musiker. Den ene del af kælderen var o. 1878 også en marskandiserhandel.

Andersens afløser som husejer var gæstgiver C. C. Jørgensen med bolig i stueetagen. Han havde skiftende lejere og med længere varighed en snedker i bagbygningen oppe på 3. sal. Dengang fandtes et utal af snedkere i kvarteret I det 20. århundredes første tredjedel var kælderen en hørkræmmerbutik og et bogtrykkeri. Fra midten af 1920’erne lå her indtil 1932 Juridisk Antikvariat og Klintes Forlag ved Paul Melchiorsen, hvorefter indehaveren flyttede over til nr. 12. Her i nr. 16 afløstes han af Otto Linds antikvarboghandel. I den anden kælder sad en frugthandler. Ejeren indtil o. 1924, det over hundrede år gamle jern- og stålfirma Joh. Chr. Petersen & Søn, havde oprindelig lokale i stuen men lejede sig ind i det nye hus nr. 19 og købte siden nr. 34. Stueetagen var så udlejet til en grossererforretning og senere til en damefrisørsalon. På 1. sal var lejeren også en grosserer og derefter en ejendomsmægler. I 1934 var her partiet Dansk Samlings hovedkontor. 2. sal var først udlejet til bolig for en hørkræmmer fra kælderen, derefter til en dameskrædder, så til J. C. Hammeken-Jensens skrivemaskin- og kontormøbelforretning fra Nørre Voldgade 19. 3. sal tilhørte Marie Petersens Skjortefabrik og ejendomsselskabet Frederiksgaard og siden til budcentralen ”Aaben Altid” og en cand.theol. Bagbygningens 1. sal anvendtes i næsten hele perioden af Københavns Listefabrik ovenover en vognmandsforretning. Theodor Christensens flytte- og vognmandsforretning kunne smykke sig med titlen Slangerupbanens Bystation. På samme stueplan var der omkring 1930 en fabrik med navnet Marma. På 2. sal havde vi Olaf Rasmussens bogbinderværksted og Børge Hansens værktøjsfabrik. På 3. sal arbejdede L. Dønbos Dansk Reklamekunst & Prægeanstalt og på 4. sal endelig Christian Jensens Nordisk Mekanik.

Efter to ejerskifter var det i 1947, at gravør E. Møller Nielsen for 345 000 kroner blev ejer af nr. 16. Gravørlauget i Danmark og Arbejdsgiverne i Gravørbranchen fik deres adresse af denne årsag her i huset. I kælderen var der nu et sted, der hed Aladdins Hule”, som bestyredes af dame med et betydeligt kropsomfang, de gerne opholdt sig på gaden foran butikken, når vejret tillod det. Hun havde adopteret tvillinger, som hun elskede højt. Gadens børn må have forelsket i hendes marskandiserbutik. Den anden kælderbutik var nu en kunsthandel, fra 1950’erne efterfulgt af Børgesens butik med el-artikler. I stuen lå en boghandel, et trykkeriet med navn Bristol og en cigarfabrikation, siden gravørforretningen. På de to etager ovenpå var der boliger. Her boede for eksempel en dameskrædder, en chauffør og en marskandiser. I en af boligerne var til gengæld omkring 1950 en lille læderfabrik. I bagbygningens fire etager fandtes først og fremmest erhverv. Vognmandsforretningen var forsvundet, nu hed lejeren i stueetagen Dacola Refrigerating. På 4. sal lå værkstedet Nordisk Mekanik. Omkring 1960 fandtes et guldsmedeværksted på 3. sal. De fint nummererede aflåselige træskabe i gården har sandsynligvis altid været til brændeopbevaring.

Ejendommens næste ejer efter 1969 var arkitekt Carl Frederiksen, som også ejede andre huse i Indre By. Hans børn var blandt andre lejere i nr. 16. Både forhusets og baghusets lejligheder havde i de sidste fyrre år ellers mange spændende lejere og efter 1976 ejere. Før opdelingen i ejerlejligheder lå der i kælderen Folkebevægelsen mod hårde stoffer. Den måtte derfor flytte ud og en inder, der gerne ville åbne en restaurant i huset, men ikke fik lov, købte kælderen. Så blev den brugt som lagerplads og kom siden på tvangsauktion. derefter blev kælderen igen delt i to butikker. Kvarterets første børnetøjsforretning lå fra 1994 her i kælderen. Den hed Rastablanche Pink City og ejeren Christina Legéne syede selv til børn fra 0 til 8 år i sin lejlighed i Fiolstræde. En efterfølgende ejer kaldte børnetøjsbutikken Conrad & Bianca. Omkring 2000 var der butik Epidemi, drevet af en indvandrer fra Iran. Den var sandsynligvis Københavns eneste specialforretning med undertøj for mænd. Fra 2004 har Dorte Maabo med ”One Off” haft en systue og tøjbutik. I højre kælderbutik åbnede ca. 2006 butikken ”Dollars”, som tilbød hårfjernelse og kæledyrsbeklædning på engelsk. Derefter fulgte et designgalleri, drevet af 25 piger. De forlod kælderen i sommer 2012 og blev i august efterfulgt af Danmarks ældste kontaktlinsespecialist, Gold Iversen.

I stuen til højre boede indtil 1970erne den gamle nærmest blinde prostituerede Paula med sin lille hund, som hun gik tur med i gården. Ifølge Krak var hun vognmand. Efter hende boede her nu afdøde læge Bjarne Grum, der var organist for Sankt Petri Kirke. I stuen til venstre arbejdede omkring 1974 den dengang ret kendte landsretssagfører advokat Christian Hagens. Efter ham kom marskandiserbutikken Kvindemagt Nu! med feministernes symbol synligt på dørruden. Her var den ansvarlige en mand kaldt Birger, der spillede hund med hundelænke om halsen. Han underviste torturofre på Dansk Flygtningehjælp. Det var Birger, der startede det samlingssted for sadomasokister, som byens første piercer, en socialrådgiver fra Esbjerg ved navn Mette Hintze, drev her og snart også i et baglokale. Til åbningen af sin klinik serverede hun Bloody Mary. I 1993 var det pludselig brevet trendy at blive piercet. Hun overtog i 1995 endnu et lokale i forhuset men lukkede i 2000 sin forretning. Nu er lejligheden igen omlagt til beboelse.

På 1. sal boede skrædder Steffensen, der stegte grisehaler og havde gammelost i plastikposer hængt op i en tøjsnor. Han havde en forbindelse til Marokko, hvilket var usædvanligt dengang. Skrædderen døde på et plejehjem i Jylland.

På 2. sal til venstre boede forsangeren og sangskriveren for den legendariske danske syrerockgruppe Alrune Rod, Leif Roden Nielsen. Gruppen blev grundlagt i 1968 og allerede opløst i 1971. Leif døde i 2010. Dengang øvede de unge musikere i fælleshuset i gården. På 2. sal til højre boede Susanne May. Hun var TV-producer og lavede for ca. femogtyve  år siden udsendelsen ”Hvem bor i mit hus?” for DR B&U( filmen kan lånes hos NØRRE KVARTERS NETVÆRK). Grunden til at vælge dette hus, var bl.a. de mange børn, der boede her. Tim Christensen, der sammen med Søren Søgreni ejede Sabines Cafeteria i Teglgårdstræde, boede efter Susanne May her med sin kone Miriam.

På 3. sal til venstre boede brødrene Kærså, der grundlagde den lokale rockgruppe Moon Jam, som spillede til et par lokale gadefester. I lejligheden overfor boede sangerne Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Sanne følte sig utilpas under de lave lofter og flyttede videre til 16A, hvor hun boede i to år på 4. sal. På 3. sal til venstre havde kæresteparret Erik og René fremlejet ejerlejligheden. Erik blev sminkør for Sanne. Deres lejlighed var et dekorativt eventyrland. Efter at parret flyttede, kom her saxofonisten Christian Kyhl. Jazzmusikeren John Tchicai spillede sammen med Christian i fælleshuset i gården. Musikeren Christian, børnebogsforfatteren og tegnerne Julie og Vibeke er søskende. De har alle tre boet i deres forældres hus. Forældrene var Carl Frederiksen og den kendte fotograf Kirsten Kyhl. Nu bor her Vibeke ”Kylle” Kyhl, som var gift med musikeren Axel ”Carden” Krogsbøl og fik børnene Katinka og Molly med ham. Lejlighederne 3. og 4. sal til højre er blevet slået sammen til en lejlighed.

På 4. sal boede medlemmer af Carl Frederiksens familie.

Loftet brugte beboerne som pulterkamre, som det var og er almindeligt i de fleste huse. Dog boede der i 1970erne kortvarigt Paulas to alfonser, selvfølgelig ulovligt. De fik sig bygget vægge af avisbunker for at kunne holde kulden ud. Om dagen stod de gerne i porten. Den ene af de to døde efter at blive kørt over af en af de sidste sporvogne i byen. Forhuset har 10 historiske skorstene

Bagbygningen 16A har seks skorstene, som er et synligt bevis på de mange virksomheder, der oprindelig lå herinde. Efter at bygningen har fået fjernvarme, har de mistet deres primære funktion.

I 16A’s stueetage og i forhusets stueetage lå Nordisk Glassliberi. Den sidste glassliber, der kunne reparere lysekroner og krystalglas og meget mere, var glarmestersvend Bertel. Efter at han gik på pension for ganske får år siden, er sliberiet lukket og ejes nu af Steen Nygaard.

På 1. sal drev fire piger væveriet S & V Designcenter. På 1. sal bor og arbejder også den sofistikerede stylist Christine Rudolph.

På 2. sal havde den nu afdøde tøjdesigner Hjørdis Præstegaard bolig og værksted, inden hun flyttede over i nr. 22. Hendes søn Oliver boede hos hende Hun var uhyre flittig og symaskinen kørte i mange nattetimer. Hendes lejlighed blev overtaget af kokken Mette Hyldahl og af jazztrompetisten Hugo Steinmetz, der engang blev udnævnt til årets jazzmusiker. Efter ham flyttede Fuggi Steffensen ind hos Mette. Før det havde Fuggi forpagtet restauranten Teglkroen sammen med Susanne Schenstrøm. Fuggi stammede fra en kendt dansk gøglerfamilie. Mette solgte sin lejlighed til den iransk-polske filminstruktør Annette Olsen.

På 3. sal var der i 1973-1974 en arkitekttegnestue med tre unge arkitekter, heriblandt Bjarne Karstad. Den blev overtaget af pianisten Ben Besekow, der boede sammen med Charlotte Truelsen, som efter Ben blev gift med forfatteren Jens Christian Grøndahl. Han debuterede i 1985. Her i lejligheden fik Jens Christian og Charlotte tvillingerne Anton og Albert. Og da Camilla Plum købte lejligheden af Charlotte, fik hun også tvillinger her!

På 4. sal var der oprindelig et snedkerværksted, derefter et pigekollektiv, der hed ”Valsedronningerne”. De arbejdede med keramik og grafik. Efter opdelingen i ejerlejligheder rykkede den kommunale bygningsinspektør Bjarne Karstad med Vibeke Rudolph ind. Nu er børnene Sidsel og Matias flyttet hjemmefra og Bjarne og gået på pension. Som mange andre beboere i kvarteret har han bygget sig en skøn tagterrasse med et formidabelt udsyn.

Før 2000 var der altid børn i huset, som gav liv og mere sammenhold for beboerne. En overgang var der hele otte. De gik næsten alle sammen på Sølvgades Skole. Den lille sidebygning til venstre må stamme fra virksomheden Skandinavisk Gravør Industri. Det var en stald, derefter garage, som i 1950 blev ombygget til folkerum. Her var badefaciliteter og omklædningsrum til 18 mænd og 18 kvinder, desuden i midten en frokoststue, men ingen toiletter. Huset blev efter 1976 brugt som fælleshus for beboere med billard og bordtennis. Der var plads til gode beboerfester. Mette Hyldahl organiserede i 1985 en gårdfest, hvor alle beboere kunne tage 6 gæster med. Hun var dengang kok i Huset i Magstræde. Og der opholdt sig altid en instrumentalist i ejendommen, så der var levende musik. Efter at lejlighederne blev fremlejet og lejere flyttede ind og ud, svandt sammenholdet og nu bruges fælleshuset som cykelskur i stedet for beboerarrangementer.

I 1976 blev ejendommen udbudt for 710.000 kroner og udstykket til ejerlejligheder af en ejerforening, som beboere havde stiftet. Forhuset har i modsætning til 16A stadig ikke fået fjernvarme, fordi ejerne nedstemte forslaget.

(2012)