Studiestræde 17

Studiestræde 17

Krebsegården

Den nuværende Krebsegård har en omtrent seks hundrede år lang historie. De første efterretninger taler om en øde grund i karreen helt ud til randbebyggelsen i Nørregade og Vestergade. Den blev anvendt til lergrave, der efter udgravningen blev lukket med jord og senere med byggeaffald fra byen. Mellem 1400 og 1450 byggedes der så huse på den daværende kålhavegrund mod Studiestræde. Det første hus ejedes indtil reformationen af Sct. Religii Alter i Vor Frue med residensbolig til altrets vikarer. Kong Frederik I fratog den katolske kirke dens ejendom og gav den til sin skriver Jens, hvis enke boede her endnu i 1559. Et århundrede senere stod der pæne folk som sagførere og toldkammerforvaltere i skødeprotokollen. Da branden tog huset i 1728, var det enken efter Martinus Aspach fra den rhinlandske kirurgfamilie af samme navn, der var ejer. Familien havde i 1600-tallet vinstuen “Bacharach” i Nørregade 2. Også det genopbyggede hus var i mindre grad end andre lignende ejendomme i kvarteret præget af de jævne håndværk, men mere af lejere med arbejde for staten. I 1770erne boede her f.eks. sekondløjtnanterne Klöcker og Crone og premierløjtnant Rheinlander. I 1780”erne politiadjudant Møller og ekstraordinær professor og bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek Nicolai Ehlert (1740-1803), præstesøn fra Lemvig, der var gået på Borchs Kollegium og gjorde sig uheldig bemærket ved at være en for langsommelig og ikke for nidkær redaktør for Videnskabernes Selskabs ordbog men til gengæld også positivt ved udgivelsen af klassiske latinske forfattere til skolebrug. Han udgav auktionskataloget over baron Thotts legendariske bogsamling på 126 000 bind. Thott ejede i en årrække nr. 9-13. I baghuset boede og arbejdede til gengæld den gode snedker Peder Thomsen. Efter branden i 1795 stod grunden ubebygget i otte år.

Den nuværende tre fags gård i fire etager blev i 1803 opført for enkefrue Marthe Kirstine Obel, vildthandlerske på Højbro Plads. Taget har i dag en stor atelierkvist og en almindelig kvist. Facaden var oprindelig dekoreret med en fordybning mellem 2. og 3. etage, hvor der var indsat en à la grecque-bort, og et et fags bånd mellem 3. og 4. etage. Hovedgesimsen er profileret med sparrehoveder. Da man byggede den store kvist i 1857, fjernede man dekorationerne. Senest efter 1851 har facaden været oliemalet, oprindelig med brun farve op til første sal og med gult opefter. Nu fremstår huset i rødgul okkerfarve. Ved at gå ind i huset kan man stadig mærke, at det står på opfyldt grund, men baghuset med kunstgalleriet, der hviler på ikke mindre end tre murede kældre ovenpå hinanden i seks meters dybde – helt enestående! – står ret som en tinsoldat. Temperaturen i den midterste kælder er konstant 14 grader året rundt og kældrene har været brugt til opbevaring af smør, ost, isblokke og deslignende. Der går historier om at herfra var der udgravet en hemmelig underjordisk gang til byens tredje rådhus mellem Gammel Torv og Nytorv, ad hvilken de dødsdømte førtes ud til Studiestræde for at blive henrettet. Hvor længe huset har heddet og hvorfor det hedder Krebsegården fortaber sig i historiens mørke. Mest sandsynlig er nok det tyske efternavn Krebs tilhørende en eller anden ejer i 1600-tallet eller før.

Selv om huset som de fleste i kvarteret oprindelig ejedes af en håndværksmester, vores så sent som i 1981 af snedkerfamilien Olsen, så var lejerne i forhuset i de første årtier for det meste embedsmænd. I det nye hus boede således kaptajnløjtnantinde M. Bille, den militære auditør A. Hjelm med familie, herunder C. Hjelm, fuldmægtig i kassererkontoret og kontrollør ved annuitetskontorerne, som hans fulde titel lyder, mens ejeren i 1809 var trådhandler Lange. Ti år senere var ejeren en tømmerhandler med navnet J. F. Faber. Hos ham boede i 1819 madam A. K. Selstrup, bryggerenke, oberstløjtnant de Thurah, jomfru Winterberg og gouvernørinde E. Wrisberg, i familie med en tidligere ejer. I 1825 ser det ud til at husstandene nu alene repræsenteres af medlemmer af kvindekønnet: Anna Maria Arntzen, majorinde G. E. Ely, tømmerhandlerenke madam Faber som ejer og madam Dorthea Sophie Olsen. Ti år senere er enkefruen stadig husets ejer. Nu har hun bl.a. en kancellirådinde og en præsteenke som lejere i sit hus. I 1858 købte igen en mand, Adolph Erichsen, mel- og kornhandler fra Skindergade, ejendommen og indrettede sig på 1. sal. I 1876 overtog grosserer Johan Poulsen så Studiestræde 17 efter Erichsen, dog efter at en gårdejer havde den i nogle måneder, sikkert som sikkerhed for kornhandlerens gæld, da Danmarks kornsalgsguldalder var rundet ud. I 1889 solgte grossereren til en overbetjent hos politiet, der beholdt den indtil 1897, hvor den forrige ejers familie træder til i skikkelse af møbelhandler Ferdinand Olsen, der på daværende tidspunkt var bestyrer af brødrene Rasmussens møbellager i huset og boede til leje i ejendommen. I næsten ét hundrede år blev huset i samme familie Olsens eje. Ferdinand Olsen og hans efterkommere boede også i huset, hvad der efterhånden ikke længere skulle være en selvfølge. Stueetagen havde været brugt til urtekram, skrædderstue, hestekødudsalg, “Amsterdammer Kaffemagasin”, købmandsbutik og andet. Den nye ejer brugte stueetagen til erhverv og boede efter hævdvunden tradition på første sal, efter at kontoret for H. A. Jersins smørhandel var flyttet over til Jersins lager i baghuset. Smørhandler Jersin og efter ham ostehandler Emil Jacobsen boede hverken i for- eller baghus, men på gangafstand i henholdsvis Nansensgade og Vester Voldgade. Her på 1. sal boede snedker Bernard det meste af hans liv. Da Bernard Olsen døde, førte hans enke fru Oda B. Olsen – igen traditionen tro – huset videre til den dag, hvor hendes slægtninge, det unge par Ida og Ole Kongsted, begge to stud. mag. og på nippet til at blive cand. mag., arvede hele ejendommen. Det var sidst i 1979(?).

Stuen brugtes indtil 1955 til Olsens møbeludlejningsforretning. Fra i en årrække at være udlejet til musikhuset “Intona”, hvor man kunne bytte grammofonplader, skiftede den i 1961 til B. Anthonys antikvarboghandel, med sit rigtige navn “Rådhusantikvariatet”, som i 1973 fik navnet “Byens Antikvariat”, velanset og nu bestyret af Richard Sørensen, der var flyttet hertil fra mindre gode lokaleforhold i Studiestræde 25. I 1954 lå for resten hele seks af bydelens ti antikvariater i Studiestræde. For halvtreds år siden købte folk flere bøger end tøj. En antikhandel afløste antikvariatet og så åbnede “In Circus”, en tøjbutik med ambitioneret designertøj, som indtil 2003 befandt sig i butiksetagen. I kælderen med indgang fra porten befandt sig først et lager med snedkerværksted, derefter en rammehandel og til sidst AA (A. Andersens) – Duplikatorbureau.

I forhusets anden sal boede i flere årtier ejendomsmægler og revisor Richard Grønbech. På samme etage boede næsten hundrede år før ham den forhenværende auktionsholder A. C. Lembcke fra Klosterstræde. Hans datter Charlotte blev Danmarks første kvindelige fotograf. Det nye fotograferhverv var i midten af 1800-tallet det helt store hit for unge mænd uden kompetencegivende uddannelse og i København var der var hele 112 af dem, da hun arbejdede med sine portrætter i faderens lejlighed mellem 1862 og 1866. 2. sals lejere havde for det meste et eller to værelser, som de fremlejede til studerende eller unge kommis”er, og var lejeren enke, skulle det gerne være en stud. theol. I 1973 havde den kommende arving stud. mag. Ida Kongsted overtaget denne lejlighed.

Også på tredje og fjerde sal kunne man fremleje dele af ens bolig. En barber og efter ham en smedemester boede med deres familie på tredje sal i tilsammen flere årtier. En vis Jørgen Gry havde mellem 1946 til 1949 systuen “Carli Gry” på tredje sal. Flere år senere lejede fotograf O. Bloch sig ind med et reklamefotostudie.

I 1902-1903 boede den helt unge kunstner og student Hugo Albert Matthiessen, malermestersøn fra Fredericia, på fjerde sal. Han blev en anset akademisk medarbejder på Nationalmuseet og kvittede kunstmalerjobbet til fordel for arkitekturfotografi, som han blev en sand mester i.  I 1937 døde en anden kunstner, maleren Bertel Hansen-Svaneke, i en alder af 54 år i samme bolig på fjerde sal. Her havde han boet og malet i treogtyve år. Han var ude at rejse i Europa i mange år, forblev ugift og sin kunstsamling testamenterede han til Bornholms Museum, som sidder inde med en snes af malerens egne malerier. Fra 1944 til 1972 boede gravør T. Jensen i den samme bolig, i nogle år også som udlejer til en eller to ekspedienter. Familien Kongsted slog 3. og 4 sal sammen til en lejlighed og hovedtrappen mellem de to etager nedlagdes.

Baghuset var for det meste forbeholdt erhverv. De dybe kældre blev brugt til lagring af smør og ost indtil 1930erne. Midt i det årti arbejdede her to snedkerbrødre på hver sin etage. Fra 1938 til 1965 hed lejeren W. Voigts Bogtrykkeri med fra 1940 til 1971 det selvstændige maskinsætteri “Absalon” og efter 1971 gravørfirmaet Lindahls Efterf. på første sal. I baghuset var der selvfølgelig også plads til en bolig og andre erhverv. I 1938 De grønne Bude (!) og under besættelsen Lise Ib Kjelds Dansk Vinduesreklame. Fra 1970 arbejdede i baghusets stueetage keramiker Hanne Carlsen, der hvor der nu er kunstgalleri. Hun blev i 1974 afløst af tegneren Dorte Forné.

Ægteparret Kongsted var meget glad for deres nyerhvervelse og befandt sig til at begynde med godt i det slidte jævne men farverige Nørre Kvarter på en mange hundrede år gammel adresse. Men musikhistorikeren Ole Kongsted og hans kone Ida mistede efter en del år glæden ved kvarteret, da trafikken i Studiestræde, nattelarmen og de evigt fornyede graffiti talte for en anden bolig et andet sted og solgte Krebsegården til galleriejeren Marietta Bonnet fra Kompagnistræde. Nu er hendes Galleri Krebsen, beliggende i baghuset, et af de tre-fire kunstgallerier i Nørre Kvarter og har vundet hævd gennem en hel årrække med udstillinger af først og fremmest nordiske kunstnere. Marietta Bonnet tegner selv men er meget engageret i Nørre Kvarters ve og vel og har i flere år siddet i beboerforeningens bestyrelse.

I den tidligere butik til højtre for porten befinder sig nu kvalitetsrestauranten Krebsegaarden, som drives af Mats og Carsten. Restauranten og Mariettas galleri arbejder går sammen med initiativer om kunst & måltider.

(2012)