Studiestræde 24

Studiestræde 24

Den fredede bygning med sin lysbeige farve og sine karakteristiske grå pilastre stammer fra to perioder: den østlige del er fra 1798 og den vestlige halvfems år senere fra 1888. Forskellige ombygninger gennem tiderne har medført, at nogle af de oprindelige facadeudsmykninger, såsom vinduesindfatninger og konsolbårne dækplader blev fjernet. Men i forhold til andre huse i denne lidt mindre fine del af Studiestræde hørte ejendommen engang til de mere honnette. Indtil branden i 1728 lå her to små huse, der var af jævn bindingsværk. Et af dem tilhørte før reformationen Opstandelsesaltret i Fruekirken. Så Madam Christiane Jensen, der var enke efter en stivelses- og pudderfabrikant, fik sig en rigtig pæn byejendom for to hundrede år siden. Stivelsesfabrikken fortsatte i ejendommen i omtrent 30 år.

Et privat dampkøkken lå i den ene af de to bygninger fra 1. oktober 1858. Dampkøkkenet blev oprettet af forvalter F.J. Johansen, der havde opsagt sin stilling ved byens største dampkøkken i Lille Regnegade og konkurrerede her med sit eget. I stueetagen serverede han varm middagsmad til håndværkere og arbejdere og på første sal til borgere, der kunne sidde omkring borde og fik bragt maden af Johansens opvartere. De fik to retter.

Ejendommen bestod indtil 1885 af to huse, som blev bygget sammen til et hus, så det næsten ikke kan ses. Derefter boede her skiftevis købmænd og akademikere ved siden af de typiske håndværkere. Den berømteste beboer huset har haft var dekorations- og våbenskjoldmaleren Georg Christian Hilker, der var lejer omkring 1865. I kælderen var der selvfølgelig en urtekram. I mere end tres år var huset med et par naboejendomme domicil – men ikke bolig! – for fabrikant Theodor Rich og hans efterkommere. De havde en kemisk fabrik, der fremstillede skokrem, pomade, fiskelim og bag  epulver. Rich foranledige tilbygningen med de to vestlige fag i årene 1887-1888.

I det meste af det 20.århundrede var det stadig en industriejendom, herunder i mere en menneskealder Nordisk Hustelefonfabrik og det første sted i Danmark, hvor nederlandske Philips (1926) og svenske L. M. Ericsson (1930) begyndte. Det grafiske etablissement Kruckow-Waldorff A/S, oprindelig Sophus Kruckow, indgik i den store koncentration af trykkerier, sætterier, litografiske værksteder og bogbinderier i Nørre Kvarter. Under og efter krigen blødte man lejerstrukturen lidt op: Holmelins Parfumeri, Skakhuset og restaurant Dannebrog (1941) tog deres indtog. Restauratøren P. Sørensen omdannede den sidste i 1949 til Cocy Bar, der skiftede navn til engelsk fem år senere. Ejeren indtil begyndelsen af 1970erne var Ole Hansen Kaffebar, der også forpagtede Can Can og Martine Bar, således at han kunne styre gæsterne var det ene til det andet sted, når lukkeloven kom i vejen.  Han var gift med Britha Hansen, der efter Oles død i 1973 blev den nye ejer og hendes datter Camilla er den nuværende bestyrer. Cosy Bar, der ellers ikke gør meget ud af sig selv, er efterhånden vel et af Skandinaviens ældste tilholdssteder for alle slags homoseksuelle. Torsdag, fredag og lørdag nat og morgen er porten og fortovet befolket af højrøstede mere eller mindre beduggede medborgere, der på dansk, svensk og dansk-arabisk udkæmper verbale bataljer under ledsagelse af det infernalske musikanlæg fra barens indre, når døren åbnes.

Fru Petersen, der for 50 år siden drev parfumebutikken i kælderen til højre, var meget afholdt på grund af sin venlighed og dygtighed. Enhver  ung brud kunne få det perfekte kosmetiske udstyr til brylluppet. I dag hedder butikken Alis og har en af gadens mest kendte handlende som ejer takket være hans dominerende stemme. Kælderen til venstre rummer Riccos Kaffebar, ejet af en kaffebarkæde. Allerede fra den tidlige morgen sidder et livligt publikum omkring kældernedgangen. En eksklusiv frisørforretning NO i den høje stue måtte i 2011 dreje nøglen om og blev skiftet ud med CAKE, en butik med håndsorteret 50er vintage og dekadent lingeri inkl. en lille café.

1978 blev det meste af kapitalismen drevet ud og Kommunistisk Arbejderparti købte hele ejendommen med de to sidehuse. Forlaget Oktober og Arbejderavisen slog sig ned i Studiestræde 24. Også en af venstrefløjens traditionelle højborge, fotobureauerne Alfa og 2. Maj, der gjorde oprør mod de etablerede billedbureauer, holdt fra omkring 1980 til i de øverste etager, mens Kommunistisk Arbejderparti residerede i den høje stue og 1. sal. Partiets arvinger og to andre partier, der i 1980erne forenede sig til den rød-grønne Enhedsliste, styrer nu deres medlemmer fra denne arkitektoniske perle.

(2013)