Teglgårdstræde 15

Teglgårdstræde 15

Det beskedne hus er på fem fag med kælder og tre etager. Den pudsede facade er malet med gråhvid på kælder- og stueplan og resten gulorange, oprindelig med rød. Indgangsdøren er lakeret med kraftig mørkerød maling. I modsætning til de fleste huse her er vinduesåbningerne buede foroven. Porten er ikke rundbuet men har en vandret afslutning og har derfor ingen portkammer. Den typiske kordongesims over stueetagen mangler heller ikke her. Der er igen kviste på taget. Huset har i dag fælles gård med Nørre Voldgade 18 og 20. Til huset hører et lille skur i den åbne gård. Nr. 15 er et af de ganske ældre få huse i kvarteret, der aldrig har fået en butik.  

  Den nuværende bygning står på en lille del af en større middelaldergrund, der inkluderede dele af det nuværende Teglgårdstræde og en stribe af den nuværende Nørre Voldgade. Stedet blev kaldt byens øde jord. I 1432 nævnes et ægtepar som ejere, Olaf Pedersen og hans kone Grete Smalstrupsdatter. De skødede gård, jord og grund til skomager Arild Didriksen i det år. Senere dokumenteres, at borgmester Jep Clausen Godov er ejer og han skænkede arealet til Sankt Antoni kloster i Præstø, men klostret solgte det i 1535 videre til den udvalgte biskop i Roskilde Joachim Rønnov, der som bekendt kun fik en meget kort embedsperiode.  Her befandt sig i midten af 1500-tallet byens første teglværk, der var bestemt til at forandre København fra en by med træhuse til bindingsværkshuse med tegltavl og flere og flere grundmurede huse med kældre. Kommunens tegllade eller teglgård nævnes i 1505 for første gang i en kilde. Matrikuleringen i 1689 fastslog, at der her var to matrikler på den oprindelige teglværksgrund langs volden, en mindre mod nord og en større mod sydvest. I 1694 nævnes Eiler Eilersen Jørgensen som ejer af dem begge og i 1698 meddeles, at hans ejendom blev delt i to våninger og et hus med have ved porten. En mindre del langs volden blev i 1699 eksproprieret med henblik på anlæggelse af en gade langs Nørrevold. På en auktion erhvervede gartner Hans Jensen det resterende areal, efterfulgt af gartner Haagen Knutsen, som i 1703 skødede det til gartner Mathias Baltzer. Den kom igen på en auktion i 1709 og gik til første præsten ved Sankt Petri Heinrich Dürkop. Den bestod af en beskeden et fags bindingsværksvåning udfor en stor have, der udstrakte sig 78 m lang mod volden og lidt over 16 m i dybden. Præstens lejer var frislagter Henrik Mikkelsen med sin familie. I 1728 under Københavns store brand gik bebyggelsen her til. I forbindelse med anlæggelsen af et nyt Teglgårdstræde blev halvdelen af den mindre matrikel eksproprieret.

  Allerede i 1700-tallet hørte nr. 15 sammen med hjørnehuset nr. 17. Bag det lange hus lå den store gamle have langs med Nørrevold, hvor der engang havde været Københavns teglværk. Den bygning, der gik til grunde ved den anden brand i 1795, havde en stor længe langs det nye Teglgårdstræde, der var en tredjedel bredere end det gamle, og en kortere længe mod Nørrevold. Ved siden af den lå forløberen af det senere Nørre Voldgade 18. Siden mod Nørrevold havde en vinkelformet sidebygning omkring ejendommens indre gård. Det tilstødende område mod vest var stadig ubebygget. Ejeren hed Carl Skou. Da det engelske bombardement i 1807 stod på, kunne her intet rammes, fordi der ikke var bygget påny. Under den nye matrikulering blev Nørre Voldgade 20 og 18 midlertidig skilt ad for at blive genforenet efter hundrede år.

   I vejviseren eksisterer en selvstændig adresse Teglgårdstræde 15 først fra året 1875 og matrikelnummer NØ 193 har altid været og er stadig det samme som nabohusets. Husejer H. P. Schmidt er den første beboer, er udtrykkeligt nævnes og det viser, at han først og fremmest levede af sine lejere på de tre etager med hver to boliger. Da der ingen kælder fandtes, bortfaldt denne ellers naturlige udlejningsmulighed. I stuetagen var der i det første år efter omtalen i vejviseren en dameskrædder og siden en skomager, nogen af de mest almindelige og ringe lønnede håndværk dengang. Efter århundredeskiftet boede der i de to lejligheder på 2. sal en enke og en skomager Berglund, den sidste så sent som i 1925. Efter 1943 boede en slægtning af Teglkroens forpagter i stuen, guldsmed Stitz. Ellers var der på 1. sal en bolig til viceværten for de tre ejendomme. Der boede også en symaskinereparatør, en kvindelig frisør, en syerske, en bogtrykker, en skræddermester og en papirhandler i årene mellem 1940 og 1950. Stitz’ og efter ham Verner Jensens guldsmedeværksted blev afløst af forgylderetablissement ”Fiona”, tilsyneladende drevet af en fynbo. På 2. sal boede to enlige kvinder, herunder den i gaden kendte Minna Hansen. I 1990erne møder vi en scenograf og en instruktør som beboere. Den i hele kvarteret kendte og populære specialarbejder Curt Lorentzen, født og opvokset i nr. 12, og dermed en af de sidste oprindelige beboere i Nørre Kvarter, har boet i huset i en lang række år.   

  Allerede i 1913 blev fællesgården indrettet, idet skure og plankeværk fra 1800-tallet blev fjernet. I 1878 havde gården fået et nyt gårdtoilet, et såkaldt retiradehus med pissoir og de tre ældre gamle lokumer fra 1865 kunne afmonteres. Efter 1904 og 1911 havde bygningerne wc på trappen eller i lejlighederne og retiradehuset mistede noget af sin funktion. Til gengæld skulle der nu være et cykelskur i gården. Porten skulle bruges til indkørsel til både nr. 15, nr. 20 og nr. 18. Fra 1955 til 1977 var der i stueetagens højre side Bredehøfts guldsmedeværksted og derfra til 1981 som kontor for revisor Børsting, efterfulgt af IT-firmaet Dansk Data. Nu bruges den oprindelige bolig til ejerforeningens møderum og arkiv. I 1979 trådte Ejendomsselskabet af 24. 2. 1941 i likvidation. Bag selskabet stod Tryg Forsikring i Lyngby, der havde fået huset Nørre Voldgade 16 i anledning af sin stiftelse, idet dettes ejer Husmandsbrandkassen blev en af Trygs stiftere. Den 4. oktober 1979 ændredes ejerforholdene og ”Andelsboligforeningen Ørsted”, opkaldt efter parken lige på den anden side af gaden, overtog denne ejendom og ejendommene nr. 18 og 20. Nr. 15 er sammen med de to huse en del af denne andelsboligforening. I forbindelse med kommunens sanering af karreen i 1983 bestemtes, at huset skulle moderniseres. Der gamle cykelskurs tag i gården brugtes heller ikke længere til tørring af vasketøj. Lejlighederne på henholdsvis 2. og 3. sal blev i 1987 lagt sammen og indrettet med nyt køkken og badeværelse. I 1994 blev også de to lejligheder på 1. sal lagt sammen til en.   

(2007)