Teglgårdstræde 12

Teglgårdstræde 12

Nu er det ikke længere muligt at kigge ind i husets to gule baggårde fra højre side, eftersom nabogrunden er genbebygget. De to skrå baggårde har fået den skygge igen, som de har haft i over to hundrede år.

Teglgårdstrædes forløb før 1728 gik bagom forhuset, således at det nuværende forhus ligger på en grund, der lå vest for det oprindelige gadeforløb. Alle husene spredt på fire små matrikler var lave bindingsværkslænger og bygget med udlejning til småfolk for øje. Begge toetages bagbygninger har overlevet alle tre bybrande, dog har det bagerste undergået moderniseringer, hvor blandt andet den oprindelige svalegang forsvandt. For ikke ret længe siden blev det ramt af en ildebrand. Det lange forhus med ni fag blev til gengæld genopbygget i 1797, og nu med fire etager, for en høker med navn Jens Jeppesen Søegaard. De oprindelige facadedekorationer med stukarbejde i fordybninger over 3. etage blev allerede fjernet i 1853.

Forhuset indeholdt to butikker og femten ganske simple halvanden værelseslejligheder på 22 m² med køkken, brændselsrum og tørreloft for 20 kroner om måneden i 1908, 22 kr. i 1920, 26,50 kr. i 1935, 30 kr. i 1941 og 57 kr. i 1960 (en håndværkerløn i 1940erne var omkring 80 kroner om ugen, hele ejendommen kunne fås for 130.000 kroner), men for at få en af disse billige lejligheder uden toilet og varmt vand skulle man dengang være gift. De tre retirader til omtrent tresindstyve mennesker befandt sig i anden baggård, en lang vej for små børn sent på aftenen med rotter som tilskuere. I hver lejlighed boede mellem to og seks mennesker. Stuen havde i 1950erne og længe før en købmandsbutik (senere en damefrisør med det fine navn Mogens Brehmer de Rou) til venstre og en knallerthandel til højre. Før 1. verdenskrig var her en skomagerbutik, efter besættelsestiden en bogbinder af mosaisk tro, og ind imellem en af de allesteds nærværende cigarhandlere. Ellers var de andre etager udlejet til arbejdere, håndværkere og handlende.

Fritz Hartz” hedengangne legetøjsmuseum blev grundlagt i det tidligere presseforgylderi i mellemhuset for over 30 år siden. Og i forhuset lejede Birte Loksø sig ind sidst i 1960erne med en mikromakromadklub. Hun boede i den nedlagte knallertbutik ud mod gaden, der hvor der siden var en kunsthandel. Da der var for lidt plads til hendes mange aktiviteter, købte hun i 1970 hele ejendommen af landsretssagfører Unmack for 610.000 kroner og fik de små lejligheder fredet for at forhindre sammenlægningen, således at også almindelige mennesker fortsat skulle have råd at leje sig ind. Til gengæld måtte pantsætte huset med 800.000 kroner. I Birte Loksøs tid gik jazzmusikere fra Modern Jazz Quartet, gik Herbie Hancock og gik Dexter Gordon ind og ud af ejendommen. Henning Mouritzen, Ole Grünbaum og Helle Virkner var også gæster i huset. Birte flyttede efter et indbrud, hvor hendes kostbare samling af jazzplader blev taget. På tredje sal boede i starten af 1970erne også tegneren Grete Lis Hansen og i baghuset snedkermester (dengang) Leif Winther, begge stadig kendt i kvarteret. Det gælder også for Curt Lorentzen, der har tilbragt sin barndom i forhuset, som han har fortalt om i sine erindringer. Baghuset var i mere end hundrede år et snedkermesterværksted, mens der ofte boede snedkere i forhuset, en af dem oven i købet som medejer af ejendommen. En porcelænshandel en gros var undtagelsen fra reglen og nu er her et keramikværksted.

I dag er forhuset malet med lyseblåt og baghusene med okkergult. Fotograf Peter Schandorfs fotoværksted i butikken til højre blev i 1994 overtaget af Kirsten Rathkens, der solgte dansk klassisk kunst, indtil hun måtte lukke igen af helbredsårsager. En af de kendte beboere, Jan Espensen, døde i september 2013.

(2013)