Vester Voldgade 11

 

Vester Voldgade 11

Den eksisterende røde murstensbygning ligner et renæssancehus i Italien, men er ikke engang 150 år gammel. Kunst og købmandskab har skiftevis sat deres præg på adressen. I middelalderen lå her under ”Byens Planker” mindre lave bindingsværksejendomme, ejet eller lejet af bøsseskytter, murersvende, underkonstabler og skippere. Den store brand i 1728 kom heldigvis ikke hertil og derfor fik ejeren indkvarteret en flok hjemløse lejere, bl.a. en murersvendeenke, hvis mand samt huus blef opbrendt og er fattig. Efter 1800 overtog Gamsts klokkestøberi og maskinværksted grunden bagved, da den skulle udvide. P. Wulffs Cigarfabrik overtog dele af den lille ejendom i 1868 og flyttede 1879 til den nye bydel Gammelholm.

  Indtil det i 1866 af J. P. E. Hartmann og svigersønnen Niels W. Gade grundlagde og formedelst juveler P. W. Moldenhawers arv finansierede Musikkonservatoriet efter to flytninger fra lejede lokaler fik sin egen nybygning her den 1. september 1887, var der på matriklen et beskedent hus tilhørende urtekræmmer og malermester Kühl, hvis efterfølger i mange år arbejdede videre i baghuset. Konservatoriets koncept med en treårig uddannelse og samboet med Musikforeningen skyldes måske impulser fra komponisten og dirigenten Gade, der havde fået sin inspiration fra et ophold i Leipzig og var stærkt påvirket af Felix Mendelssohn. Gade selv kunne flytte fra Vestergade 2 og fik en bybolig på 2. sal og boede med sin familie i vinterhalvåret oven på konservatoriet indtil sin pludselige dødsdag den 21. december 1890. Han havde ellers været helt rask, havde om formiddagen passet sit organistarbejde på Holmens Kirke, var gået hjem og havde læst et par prædikener af biskop Martensen, var så blevet træt og havde lagt sig til hvile. En time senere fandt man ham liggende død i sengen. At den populære, ranke og tætbyggede ældre herre med de karakteristiske blussende kinder endnu samme formiddag var gået fra Vester Vold til Holmens Kanal og nu var død, kom som en stor overraskelse for københavnerne og deres bestyrtelse var dobbelt, idet den forgudede Johanne Louise Heiberg var død samme dag på Østerbro. Om sommeren plejede Gade lige som alle andre pæne københavnere at ligge på landet, i hans tilfælde i Lyngby eller Fredensborg. Niels W. Gade, født i Borgergade, søn af en violinbygger, og med en tidlig karriere i Tyskland, havde efter eget udsagn introduceret Berlioz, Wagner og Liszt i Danmark, og var så folkekær og afholdt, at hans død udløste formelig landesorg.

  Musikforeningen havde kontorer i stueetagen i forhuset og konservatoriet holdt til på 1. sal. 2. sal blev lejet ud til kontorvirksomhed efter Niels W. Gades død og 3. sal til lærerbolig. Kælderen var oprindelig et billetbureau, men skiftede så fra (Jens Westerbys) cykelhandel til urtekram og – kortvarig – blomsterhandel. Det i 1859 af Theodor Krüger grundlagte Nordiske Gummi- og Guttapercha Kompagni havde sammen med Krügers Kgl. Hof-Tapetfabrik kontorer på 2. sal til 1932. Også lægekonsultation fandt i flere år sted på denne etage.

  Da det nu kongelige (fra 1902) konservatorium i marts 1905 fik sin nuværende og større skolebygning på Vester Boulevard og rykkede ud, kom elektropioneren Kemp & Lauritzen og overtog huset. Men de fik også pladsproblemer takket være en kometagtig stigning på efterspørgsel efter elektriske lamper og købte naboejendommen Jermers Hus. Så kom Hovedstadens Brugsforening, boligen forsvandt og blev til Byens Handelsgymnasium. Fra 1941 til 1957 var det tæppegrossereren og fiskekutterejeren Poul Westermann, der drev sit dynamiske Westermanns Forlag i en del af huset med oversatte romaner og rejsebøger. Han blev kendt for sin udgivelse af Kaj Munks ”Foraaret saa sagte kommer” og bogrækken ”Vore gamle Tropekolonier”. Den næste ejer indtil 1973 blev Dansk Idrætsforbund DIF med 10 underorganisationer, derpå i halvandet år Hovedorganisationen af Officerer af A-linien, der i 1976 afhændede huset for over 2 millioner kroner til Sovjetunionen, der ønskede sig et kulturhus à la British Council og Goethe-Institut. Dengang hed det ydmygt Dansk-Sovjetisk Bogkiosk. Republikken Rusland arvede jo det meste efter opløsningen af unionen og således er det gået til at det nu er Rusland, der er trådt i musikkonservatoriets fodspor. Med kunstudstillinger, bibliotek og filmforevisninger. En del af bygningen er lejet af KAB, der har hovedsæde i nabohuset nr. 17.

(2005)   

.