Vester Voldgade 19 / Studiestræde 49

 

 

Vester Voldgade 19/Studiestræde 49

 

En af kvarterets mindste matrikler er det forhenværende Linnets Kaffehus på hjørnet af Studiestræde og Vester Voldgade. Selve huset er anseligt med fem vinduesfag på hver side og et hjørnefag. Siderisalitterne[1] har endda dobbeltfag. Under kordongesimsen er der en bred à la greque-borte hele vejen om facaden: en smuk ejendom, fredet i 1974. Stueetagen er desværre i dårlig stand. Porten med den gråmalede gennemgang, hvor trappen befinder sig, vender mod Studiestræde. Døren i Vester Voldgade er forvandlet til et stort vindue ned inskriptionen ”1925” i sandsten oven over vinduet. I 1925 havde huset nemlig fået en ny ejer. Der har aldrig været en vognport, fordi der ikke var gårdsplads til vogn og stald. Vester Voldgade 19/Studiestræde 49 blev opført mellem 1796 og 1797 for barber Lars Hansen Tøyring. Han havde kun råd til at bygge tre etager og efterkommernes hus blev otteogfyrre år senere forhøjet med en fjerde etage. I den anledning forsvandt fordybningerne over 2. etages vinduer i Studiestræde. Det mest afgørende indgreb kom i 1918, hvor der blev indrettet en moderne butik i stueplan med en butiksdør i hjørnet. Facadens puds, senere oliemaling, var i 1800-tallet gul, mens indfatninger og gesims var hvide. I dag er den pudset mat grågrøn og stuefacaden er beklædt med lysegrønne fliser. Den nederste del af facaden er ikke vedligeholdt og porten i Studiestræde er tit i en frastødende tilstand.

 

Som mange jorde i Nørre Kvarter var også den store grund langs Vester Vold ejet af kirken. Men allerede før reformationen fik Københavns kommune skøde på den, som i 1496 gav den videre til en apoteker. Så blev den delt i to, hvor den ene halvdel gik til Helligåndsklostret og den anden til private. Mellem 1560 og 1564 blev de to grunde yderligere delt op og der kom små enetages udlejningsboder som randbebyggelse. Senest i 1553 mener man at nuværende 47 og 49 i Studiestræde blev skilt ad. Alligevel har de ofte været i samme ejers hænder, endda så sent som i det forrige århundrede. I 1728 overlevede de tre små huse for enden af Studiestræde med hver sit lille baghus den store brand og ejeren af det mindste, hjørnehuset, en brændevinsbrænder med kone, tre børn og tjenestepige husede derfor midlertidigt femogtyve husvilde militærfolk og håndværkere fra de omkringliggende gader. Hans gård og baghus ragede lidt ud i den ellers lige Vester Voldgade. I midten af 1700-tallet havde de sidste to små huse for enden af Studiestræde samme ejer og det var nærliggende, at de skulle forenes ved et kommende nybyggeri. I 1770erne boede en væver i hjørnehuset og i 1780erne igen en brændevinsbrænder, Lars Hansen, der ejede alle tre husene.

 

I det fine nye og større hus fandt Dragørlodsernes oldermand koffardikaptajn H. Meinertz en bolig til sig og sin familie. Efter hans død blev enken boende og efter hende kom en jurist til at bo her. I 1820erne var det stadig produktion af brændevin, der var hovederhverv i ejendommen, mens urtekræmmer Lund førte indtil 1839 spækhækerhåndteringen videre, der også var knyttet til adressens kælderbutik. Efter ham kom Christian Faber, der arbejdede sig op til grosserer, erhvervede ejendommen og hans enke fortsatte med at bo i en af husets lejligheder. Huset var oprindelig mere en bolig- end en forretningsejendom og i en urtekræmmers eje det meste af 1800-tallet. H. C. Lumbye og Hans Egede Schack lejede en bolig her i kortere tid. Den første i 1848, den anden ti år senere. Da de gamle volde og bastioner blev sløjfet over en længere årrække efter 1874, blev gaden under volden gjort bredere og fra delvis kun 12 meter blev den nu mellem 22 og 27 meter bred. Samtidig ændrede kommunen gadenavnet fra Vestervold til Vester Voldgade. Omkring århundredeskiftet ændrede også huset sin status, for så vidt at en grosserer Ph. L. Nathan indrettede stueetagen til Kjøbenhavns Manufaktur- og Klædeoplag. I 1898 boede han og hans familie på 2. sal ved siden af en buntmager, på 3. sal en urtekræmmer. På 4. sal boede en mineralvandsfabrikant uden dog at han fyldte vand på flasker deroppe. På den fine 1. sal boede der en cand.jur. ved siden af en civilingeniør. I det 20. århundredes første halvdel er adressen typisk et sted med titlen grosserer foran for- og efternavn. Dog er den kendteste lejer Dansk Kvindesamfunds centralkontor sammen med Danske Kvinders Nationalråd. Redaktionen af Nordisk Textiltidsskrift sad på 2. etage, 3. og 4. etage indeholdt fortsat fire boliger. Alfred Silcowitz-Hansens Bladforlag havde efter 2. verdenskrig kontorer på 2. sal. Indgangen fra Vester Voldgade førte i en årrække til et lædervarefabriksudsalg.

 

Efter 1924 ejede firmaet Linnet, først Anton Linnet og siden hans søn Palle hjørneejendommen. Anton Linnet havde fra 1903 en kaffeforretning på Rådhuspladsen, men først måtte han vige for det nye Paladshotel, så for anden gang der, hvor Ekstra-Bladet fik en ny bygning, nr. 35-37. Han boede selv på Islands Brygge, men var ellers kaffegrossist som så mange firmaer i datidens København. I et vilkårligt år som 1966 fandtes 93 kaffegrossister i kommunen. Da forretningen gik bedst, boede han og sønnen på hver sin Strandvejsadresse, far foran og søn en del længere mod nord. Også naboejendommene Studiestræde 47 og 47A og den oprindelige hotelbygning Vester Voldgade 21 kom i Linnets besiddelse. Butikken blev i 1925 ombygget til sit nye formål. Gulvet blev forhøjet og frugthandlerens kælderhals tilmuret. Den lille gård og manglende gårdbebyggelse gjorde det umuligt også at indrette et risteri på adressen. Ældre københavnere har ikke svært ved at huske den karakteristiske butik med de blanke messingkværne, hvor de købte Danmarks uundværlige yndlingsdrik. Familien Linnet solgte sine ejendomme i 1979 og nr. 47 og 49 gik til aktieselskabet Rafiki, der udstykkede den i 9 ejerlejligheder, heriblandt to store boliger på henholdsvis 116 og 124 m² på de to øverste etager. I 1997 opkøbte Esbjerg Kommunes Feriefond alle ni ejerandele. Esbjerg Kommune bruger huset delvis til sine medarbejdere, der har ærinder i hovedstaden. Linnets traditionsrige kaffeudsalg lukkede i 1976 og kaffebutikken blev forvandlet til et værtshus. Det fik navnet Sir Henry’s Pub. Pubben lukkede treogtyve år senere i januar 1999 og islændingen Björg rykkede ind, moderniserede stedet, gjorde det mere åbent og lyst og overlod det snart til en ny ejer. Siden Björg har den moderniserede hjørnebeværtning heddet Bjørg’s Café. De fem røde neonbogstaver over hjørnedøren med ordet KAFFE har mistet et F og nu læses de KAFE.

 

Studiestræde mistede mange boliger gennem årene. Ifølge folketællingen fra 1850 boede der 1882 personer i gaden, lidt under en femtedel af kvarterets befolkning dengang. Nu bor der i Nørre Kvarter knap 1000 personer.

 

(2006)

 



[1] risalit = lodret bygningsfremspring der spænder over flere etager