Vester Voldgade 5

Vester Voldgade 5

Der hvor Sankt Peders Stræde munder ud i Vester Vold, var der i middelalderen stort set ubebygget og på den nuværende grund oprettede kommunen tidligst 1396 to matrikler. Ved den store brand i 1728 overlevede de to bindingsværkshuse på disse grunde og derfor ved vi, hvem og hvor mange mennesker der boede i dem. Det større hus på hjørnet ejedes af en væver og rummede 29 personer inkl. 10 børn. Det andet ejedes af en tidligere garder og var lejet ud til aktive og afdankede soldater, i alt 43 personer inklusive 14 børn. Cornelius hed en af garderne, der ernærede sig ved at sy skindbukser, mens hans kone gik og solgte bånd. En anden soldat gik med kramvarer udenfor byen. Efter 1800 har vi så en moderne fireetagesbygning på de to grunde og lige som i de fleste af kvarterets huse boede her håndværkere og småhandlende, med enkelte undtagelser. Der fandtes en farver, en silke- og klædekræmmer, en strømpefabrikant (et finere ord for hosevæver), en øltapper, en snedker, en skriftstøber, en rebslager, men minsandten også en krigsrådinde, en skolebestyrer og originalen fra Sankt Peders Stræde, Jørgensen-Jomtou, der kaldte sig literatus. I kælderen med indgangen fra hjørnet var der selvfølgelig et værtshus.

  Da de gamle volde og bastioner blev sløjfet over en længere årrække efter 1874, blev gaden under volden gjort bredere og fra delvis kun 12 meter blev den nu mellem 22 og 27 meter bred. Samtidig ændrede kommunen gadenavnet fra Vestervold til Vester Voldgade. Efter at volden blev skovlet væk omkring 1880 og eftermiddagssolen kom ned til stueetagen, blev huset mere attraktiv og salgsdynamoen Jens Kjeldsen, der med sin skånskfødte kone havde en marskandiserbutik i Nansensgade, lejede sig i 1886 ind i kælderen og. solgte barnevogne, senere cykler og fra et bestemt tidspunkt færdigsyet herre- og drengebeklædning. Jens var begyndt som vogterdreng i Blovstrød og efter en tid som murerarbejdsmand, fyrbøder i Atlanterhavsfarten, fæstemand og sælger af tærskeværker fik han den amerikansk inspirerede ide at investere en større del af overskuddet i reklame end konkurrenterne gjorde. Han købte efterhånden hele ejendommen, fik den revet ned og byggede i 1898 det nuværende hus. Kælderen anvendtes til tekstillager til udsalg i provinsen, 2. sal blev til skrædderiet Louvre de Paris. Selv nabohusets gavl bar Kjeldsen navnetræk. Og han, der hverken kunne læse eller skrive, annoncerede altid med “Jens Kjeldsen, Danmarks største og billigste Herre-Beklædnings-Magasin.” Og det skal nok være i overensstemmelse med sandheden, fordi grundlæggeren rummede samtlige dyder, som man tillægger de jyske indvandrere, bortset fra, at han var fra Nordsjælland. Efter hans tidlige død som 49-årig førte enken og så sønnen Rudolf det succesrige magasin videre som aktieselskab. I 1936 indtrådte den lige så reklamebevidste men faguddannede jyde Christian Troelstrup fra Møntergade i firmaet og alle ældre københavnere af hankønnet kan huske navnet Buksetorvet. To generationer Troelstrup forsynede de mænd og drenge, der ikke var fine nok til Brødrene Andersen. Og nu, over hundrede år efter starten i kælderen, er her stadig et af Københavns gode konfektionshuse, udvalget er stort og servicen i top. Selv dametøj har sneget sig ind i sortimentet, fordi mændene gerne tog deres koner med til tøjindkøb, og når de sad der og så på, kunne man jo lige så godt. Christian Troelstrup døde i en alder af 87 år i januar 2002, men forretningen fortsatte under samme navn med en ny ejer. De oplyste butiksvinduer i alle etagerne kan om aftenenen ses på lang afstand.

(2004)