Vestergade 10

Vestergade 10

Den nuværende store grund Vestergade 10 bestod i middelalderen af to små grunde langs gaden, en større bagved men også med adgang til Vestergade og en fjerde meget stor grund, som lå midt i karreen og var en del af Vestergade 2. I 1377, da alle grunde i København blev registreret, ejedes den østlige af de små af Lasse Kruse, den store lå omkring en mølledam med afløb, den vestlige af de små tilhørte Katharina Smytz og grunden bagved var en grund, der var ejet af samme Lasse Kruse. Mølledamgrunden, der lå bag ved de to små, blev i 1516 skænket til Sankt Peders kirke sammen med den ene af de små, mens den anden, fru Smytz” gård, overgik til en adelsmand, Hennning Qvitzow til Sandager. I 1645 var den store slået sammen med den første af de små grunde, men de blev delt igen i 1679. Den store gård Vestergade 2 blev delt, således at det areal, der lå op til skellet af nr. 10, havnede der. Det er en af årsagerne til, at der i dag er en gennemgang mellem Studiestræde 19 og Vestergade 10. Den østlige lille gård endte hos en garver. I 1703 hed garveren Hans Roede. Han overlod den i dette år til hørkræmmer Hans Helms, der allerede efter to år solgte den videre til handelsmand Abraham Tausen. En hørkræmmer var en mand, der havde næringsbrev med ret til detailsalg af hør, hamp, salt, sild, klipfisk og lertøj. Tausens enke giftede sig med Thomas Grenmand og efter hendes mands død solgte hun sin grund til hørkræmmer Diderik Kløkker. Hans datter satte den på auktion og så gik den til tobaksspinder Volmer Simonsen, som var ejer i brandåret 1718.

  Den vestlige grund tilhørte i 1669 en snedker med navn Søren Paaske. Tyve år senere havde urtekræmmer Niels Bendrup den og ved en auktion i 1715 havnede den hos urtekræmmer Jens Jacobsen Seest.

  Den store midtergrund, hvor mølledammen befandt sig, gik i 1679 til logarver Jørgen Kopman. Logarvning betyder garvning med bark i jordgruber og krævede rigelig med vand. Han døde af pesten i 1711 og arvingerne tilskødede gården to år senere til en af afdødes sønner, garver Jørgen Jørgensen Kopman. I brandåret 1728 var ejerne garver Hans Jensen Ramsøe og hans hustru Maren Larsdatter. Alle tre ejendomme var i 1728 bebygget med bindingsværkshuse. Det østlige, tobaksspinder Volmer Simonsens, med kun tre fag på en grund med 4 m mod gaden og knap 19 m i dybden. Det midterste, garver Hans Jensen Ramsøes, med fem fag på en grund med 7 m mod gaden og 47,5 m i dybden, og det vestlige, urtekræmmer Jens Jacobsen Seests, med seks fag på en grund med 9 m mod gaden og 15,5 m i dybden. Disse tre huse blev i 1728 offer for den store brand i byen, men de blev rejst igen årene efter og stort set på de samme matrikler som før. Det østlige blev bolig for kirurg Carl Friedrich Reiser, der som helt ung havde oplevet den store brand hos sine forældre i Vestergade 14 og taget psykisk skade af oplevelsen resten af hans liv. Garvergården fortsatte under Hans Ramsøes enke og det tredje hus var Johan Lorentz Kuchendorphs ejendom.

  Også, da den næste brand udbrød i 1795, var der garveri i den midterste ejendom. Garveren bar navnet Kyhnel, der også ejede nabogården, og gæstgiveren hed Sorterup. Således gik det også til, at da genopbygningen skulle foretages, slog en ny ejer de tre matrikler sammen til en og fik et rimelig stort areal til det nye hus med matrikelnummer 11, der skulle blive til Vestergade 10 halvtreds år senere.

  Bygningen var et hus i tolv fag i tre etager med kælder. Porten med portkammer lå over to fag i midten. De seks yderfag havde vinduesindfatninger på 1. og 2. sal, i 1. sal med knægte og på 2. sal med sålbænke. Det gjaldt også for stuevinduerne, dog var tredje til femte fag fra venstre efter en modernisering forbundet med kældervinduerne og havde spejlglasruder. Det midterste kældervindue var erstattet af en nedgang. Også til højre for porten var der en kældernedgang. Over porten fandtes en rundbuet sandstensindfatning med fremhævet slutsten. Ovenover de seks yderfagsvinduer var der et bånd med à la grecque-motiver. Over de fire midterste vinduer var der et bånd med et andet græsk inspireret mønster. Taggesimsen havde spærrehoveder og på taget fandtes otte kviste, fordi loftet skulle kunne udnyttes til boliger. Gårdens almindelige navn var Garvergården, fordi der var blevet garvet skind fra 1696. Der var to indre gårde med plads til et gæstgiveri. Selve garveriet lå i mellembygningen ved siden af en vognmandsstald.

  Den statelige nye ejendom gæstgiveriet “Garvergården” fik da også straks pæne lejere. Kongelig skuespiller Michael Rosing, født i Norge, der med sin lettere norsk farvning af det danske sprog fik afgørende indflydelse på udtalen af rigsdansk i 1800-tallet, boede her i 1813. Adam Oehlenschläger havde sin bolig her fra 1836 sammen med sin kone og sine børn, efter han skulle flytte ud af Bispegården for at gøre plads til en bispeenke. Her døde også hans elskede Christiane i 1841 og ægtemanden forlod lejligheden nærmest panikagtig for aldrig at sætte sine ben mere i Garvergården. Den 16. december 1827 fødtes her Frederik Dreier, Danmarks første socialist. På tredje sal havde Kreditkassen for Husejere i København sit kontor i 1809. Andre prominente lejere i første tredjedel af 1800-tallet var brandvæsenets direktør O. P. Holm, hofdekoratør Cabott, en revisor, en styrmand i Det asiatiske Kompagni, en højesteretsassessor, en generalkrigskomissærenke, en chef for lotteriet, en kammerjunker, to retsassessorer. I gården var i 1819 et kalkværkskudsalg. Blandt de mere jævne lejere fandtes en bogholder, en kopist og en brødbager. Der boede enkelte enlige damer, sandsynligvis enker. En havde været gift med en hørkræmmer. Gæstgiverne A. Sørensen og efterfølgeren P. F. Müller havde selvfølgelig også en privat bolig i huset. Så var der garveriet. H. N. E. Grundtvigs farveri og klædefabrik havde i 1855 i anledning af industritællingen fabrikslokaler med fire arbejdere i 1855. Garvning og farvning er beslægtede håndteringer. I husets sidste år havde “Handelsforeningen af 5. Juni 1864” sine faste mødelokaler i forhuset og en tavle med dets navn sad over kordongesimsen.

  Fra 1836 var der en urtekræmmerbutik i en ene kælder, mens der var en jernhandel i den anden. Urtekræmmer William Bagger med bolig på 2. sal erhvervede hele ejendommen og en snes år frem var det ham og hans firma, der tegnede Garvergården og ikke en af garverne. Urtekræmmerbutikken og jernhandelen blev i 1880erne afløst af et skind- og læderudsalg og en møbelforretning. Møbeludsalget afløstes af en melhandel. I stuen boede til at begynde med en restauratrice og en marskandiser, siden en af garverne og møbelhandleren. Så var der i 1890”erne N. Jensens symaskinefabrik med udsalg. Den delte lokaler med grosserer T. R. Abildgaards kontorer. På 1. sal havde to overlæger konsultation, i 1880”erne en af de nye ejere, grosserer Abildgaard, derefter et sagførerkontor og et handelsfirma. På 2. sal boede William Bagger, også efter han var gået på pension, og siden hans enke og sønnen grosserer Bagger. Da bygningen blev nedrevet, fortsatte Baggers virksomhed i Sankt Peders Stræde 26. Den ene bolig på denne etage blev dog udlejet til en sagfører. På 3. sal boede bl.a. en togfører og en viktualiehandler. I sidebygningen var der stalde, heriblandt nogle udlejet til en vognmand. Også en ligbærer brugte sidebygningen til sit erhverv. I mellembygningen var der som nævnt det gamle farveri. Mellembygningen blev også anvendt af gæstgiveriet, da farvningen ophørte. I gæstgiveriets stueetage i bagbygningen var der en bolig til hotelværten. Alt i alt var anden halvdel af 1800-tallet en broget blanding af boliger, kontorer, fremstillingsvirksomheder, butikker, hotelværelser, vognremiser og hestestalde, hvilket må have resulteret i utallige folk, unge og gamle, med ærinder i ejendommen og en evig strøm af varer ind og ud, på vogne, kærrer og skuldre. Den sidste ejer inden nedrivningen var “Handelsforeningen af 5. Juni 1864”, der havde haft sine klublokaler og restauration på 1. sal.  

  Mellem 1900 og 1901 blev hele den store forfaldne gård revet ned og erstattet af den nuværende erhvervsbygning, der har forbindelse til Studiestræde 19. En passage fører midt igennem karreen. Arkitekten var Carl Thonning. Over den nye port er anbragt en tavle med inskriptionen:

DER HUSET KNEJSER

CENTRUM  AF  NAVN

LAA  FORDUM  BYEN

SOM  DA  HED  HAVN

“Ejendomsselskabet A/S Vestergade 10 og Studiestræde 19”, senere forkortet til “A/S Centrum”, havde påtaget sig nedrivningen og nybyggeriet. De nye bygninger blev rejst på samme tidspunkt som mange andre nye industri- og handelsbygninger i den indre by. Det har store vinduer mod Vestergade og inde i gårdene for at skaffe mest mulig dagslys, en karnap over porten og op til øverste etage, hvor den ender i et spidst lille tårn, der minder om senmiddelalderlige befæstninger. På hver side er der to kviste. Bygningen er betragtelig højere end sine to naboer. På hver side af porten sidder to store butiksvinduer i en buet vinduesramme. Husets nye navn “Centrum” skyldes, at der på grunden oprindelig var den nævnte mølledam, som ifølge en usikker teori hele fiskerlandsbyen Havn i tiden før Absalon grupperede sig omkring. Bygningen blev færdig, inden automobilen havde holdt sit indtog som moderne transportmiddel for personer og varer. Derfor manglede der garager i gårdene. Nogle af de første indflyttere og som ikke var ude efter få år, var Dansk Normal-Tid A/S, specialiseret i udlejning og salg af elektriske ure. Det var blevet grundlagt tre år tidligere, nemlig i 1898 af Poul Chr. Holm og Theodor Aug. Schäffer. Firmaet endte med at blive opkøbt af AEG i Valby. Det var den virksomhed, der fik den længste anciennitet i Vestergade 10. Først  i 1980 er den der ikke længere. Så mindes vi bogbindervirksomheden og grosserere i bogbinderiartikler og papir D. Voigt & Co., grundlagt i 1870 af brødrene David og Wiggo Voigt. Denne papirhandel forlader “Centrum” efter 1950. Så Dansk-Svensk Staal A/S, der blev lidt mere end ti år længere end Voigt. Så to tekstilfabrikker: Weidemanns Trikotagefabrik og Trikotagefabrikken Westergaard & Sørensen, den sidste grundlagt i 1897 i Vestergade 9 af to svogre fra Herningegnen. To generationer førte virksomheden videre til ca. 1965. Et andet jysk firma var tobaksvirksomheden C. W. Obel, der indtil købet af ejendommen Vestergade 2 havde sit Københavner domicil i “Centrum”. Helt fra begyndelsen var blandt de allerførste lejere Dansk Æg-Eksport og Danske Mejeriers Fællesindkøb, men de flyttede ret hurtigt videre. Nogen årtier senere kom et vinhandelsfirma til: Jens Helmbæks Dansk-Fransk Vinimport, der også fik mange år på denne adresse. En herrekonfektionsproduktion var også en virksomhed, der kom senere til og fik adskillige år her modsat de evigt flyttende erhvervslejere, der forlod stedet mest for beliggenhedens og parkeringsforholdenes skyld eller på grund af forkerte dispositioner. Københavns Universitet har vist sig at være en af de mere stabile lejere. Universitetet har i over femogtredive år anvendt A-bygningen til forelæsninger og seminarer.  Den alternative avis “København” flyttede fra Nørrebrogade ind i “Centrum” i 1980erne og på den måde kom udover de studerende også et pust af ungdomskulturen for første gang ind i den tunge erhvervsbygning. På samme tid fandtes et diskotek med navn “Alcapone” med adgang fra Vestergade. 

  Den 17. april 1994 åbnede en ny kunstnercafé i Vestergade 10 i et nedlagt rejsebureau: Krasnapolsky, opkaldt efter hotellet af samme navn i Amsterdam. Michael Bjørn Hansen, Gregers Bjørn Hansen, Charlotte Breum og Anders Linnet havde store ambitioner og håbede at kunne gøre det bedre end café Bernina på Vimmelskaftet 110 år før. Konceptet lykkedes og stedet var i en årrække det førende sted for byens kreative og litterære unge. Baren lå som en ø midt i det store lokale og bordene langs væggene var enkle og funktionelle. “Kras” blev et in-sted og en række musikalske men også andre kulturelle begivenheder fandt sted i Vestergade. Caféen har oplevet flere generationer unge i dens levetid. Et diskotek inde i gården har bidraget til at den økonomiske basis blev sikret. I dag er en ny generation af caféværter og tjenere kommet til og publikum skifter selvfølgelig også med årene.  

  En ny ejer, Cevo Invest, har i de sidste 15 år haft skøde på Centrum. Der er kommet et diskotek igen, The Australien Bar, med en poolbar i C-bygningen. I weekenderne er baren en del af det heftige natteliv i Vestergade. I butikken sælger “Invasion” tøj til unge og i inde i A-bygningen producerer Tone Barker ungt tøj til sine kunder, der kommer i hendes butik på den modsatte side af Vestergade.  

(2006)

Læs mere: Michael Bjørn Hansen: Krasnapolsky. Ti års caféliv. Kbhn. 1994