Vestergade 18

Vestergade 18 Gardergården

Den stolte fredede Gardergård med den store dybde bagved – en af Nørre Kvarters største – er engang for mange år siden blevet lagt sammen med nabomatriklen, deraf dens form, bl.a. med en tidligere udkørsel til Larsbjørnsstræde 5. Den var i umindelige tider et af de halv snes herberger, fra den gang Vesterport lå lige uden for enden af Vestergade. I 1728 nedbrændte daværende Mads Tvedes herberg totalt.

Sit navn Gardergården har den fra den tid, hvor gæstgivergården var byens første kaserne for dele af den kongelige livgarde til hests, med skinnende messingkyrasser og drabelige pallasker og hele molevitten. I 1755 lykkedes det nemlig for en entreprenant vognmand ved navn Nygaard at leje gården ud til kong Frederik V. Først i 1792 var den blevet for lille og garden flyttede videre til Frederiksholms Kanal. Der var plads til 77 heste i det 4.720 kvadratalen store kompleks med tre åbne gårde og en række side-, mellem- og baghuse. Den store gård var i et par århundreder kendt for sin rolle som et af de mange gæstgiverier i Vestergade. Disse havde en gammel tradition helt tilbage til den tid, hvor Vesterport lå for enden af denne gade og rejsende kunne få en seng og en stald lige indenfor voldene. I 1865 var der 17 gæstgiverier i gaden, ingen anden gade i København havde så mange. Men antallet faldt støt og roligt, først og fremmest da jernbanen holdt sit indtog i København og voldene blev sløjfet. I 1877 var der 9 tilbage inklusive Gardergården, i 1888 7, nemlig Sjælland, Rosen, Vinhuset, Tre Hjorter, Garvergården, Gardergården og Kronen. I 1894 5 inklusive Gardergården og i 1929 var der kun én tilbage: Tre Hjorter i Vestergade 12 og den lukkede for hotelvirksomheden året efter. 

  I 1795 udbrændte hele herligheden igen, men allerede året efter påbegyndtes genopbygningen af forhuset. Den 6. september 1819 kom den nykonfirmerede Odensedreng Andersen med 14 daler på lommen spadserende ind fra gaden og fik sit første af de utallige logis´ er i København i form af et lille værelse, inden komponisten Weyse skaffede ham et pengebeløb for at han kunne få husly et andet sted i byen. Urtekræmmer Christian Petersen, der var gift med Christen Købkes søster Margrethe, samlede her sammen med sin bror Carl i dagligstuen en perlerække af tidens kunstnere, forfattere og musikere. Malerne Constantin Hansen, Vilhelm Marstrand, Christen Købke, arkitekten Gustav Hetsch, forfatteren Christian Winther og en række musikere mødtes i Petersens kælder. Urtekræmmeren var nemlig ikke en helt almindelig kælderhøker. Han havde gået på Borgerdydskolen på Christianshavn, hvor han havde digteren Christian Winther som lærer. Hans bror, gift ind i Winthers familie, blev overlærer på Metropolitanskolen. Først boede familien Petersen på 1. sal og så flyttede den ned i kælderen bag butikken. Købke pyntede svogerens vægge med sine malerier og tegninger. Christian Petersen døde i 1852, seksogfyrre år gammel. Gæstgiveriet i den store gård fortsatte helt til 1920, hvorefter en læderudstansningsfabrik flyttede ind i sidehuset.

 

Niels Foss Munck åbnede i 1833 som treogtyveårig en hørkramforretning i Christian Petersens kælder. Her solgtes alle de varer, som traditionelt hørte under hørkramhåndteringen, såsom jern, sild, talg, tran, islandsk uld, platfisk og diverse finmarksvarer. Men jernet fortrængte efterhånden de mere traditionelle varegrupper. Efter stifteren død solgte efterfølgeren Christian H. Munck nærmest kun jernvarer. Han døde i 1893 og tredje generation, sønnen P. G. Munck tog over i Vestergade. Han flyttede på grund af pladsproblemer virksomheden til Gl. Kongevej 11 men vendte i 1905 tilbage. Sukkerraffinadør kaptajn Fabritius fra Larsbjørnsstræde 9 overtog ejendommen omkring 1857 og hans Store Larsbjørnsstrædes Sukkerfabrik (St. L.S.) strakte sig da helt ud til Studiestræde 37. Han og senere hans enke boede på 1.sal. I forhuset havde man ellers sagførere, officerer og grosserere som lejere.

  Efter 1889 erobrede Brødrene Justesen fra Randers med deres kolonialvarer Gardergården og bredte sig til sidst også til naboejendommen nr. 20, selvom den oprindelige ejer St.L.S. først overdrog skødet i 1918 formedelst 550.000 kroner. Men der var også plads til en række andre virksomheder, f.eks. C. I. Thuesen’s Eftf., en træskofabrik med udsalg fra gaden, grundlagt 1868 og tilstede her i over hundrede år. Ejeren hed ikke Thuesen men R. Hincheli. Da Vestergade i 1931 blev ensrettet mod øst, var Justesen nødt til at rive brandgavlen mellem 18 og 20 ned, for at varebilerne kunne komme ud af de to skrå porte. Omkring 1974 var det fini med Brdn. Justesen Kolonial en gros i Vestergade og 20 år senere også med den 80 år gamle Thuesens Træskohandel i kælderen. 1989 erhvervede Sejersen Gruppen Gardergården. I 1996 åbnede Fejø lysfabrik en københavner filial, som holdt sig i tre år.

(2005)