Vestergade 4

Vestergade 4

Treetagesejendommen med vognport ganske tæt på Gammel Torv blev opført i 1796 for isenkræmmer Jacob Winsløw af murermester A.C. Wilcken, der også byggede nabohuset nr. 6, som det har delt matrikelnummer med i 400 år. Winsløw overtog en byggetomt, hvor der før branden havde været herberg og brændevinsbrænderi. Vinduesudsmykningen er ikke original og en oprindelig kældernedgang er for længst blevet fjernet uden at det klassicistiske præg er gået tabt. Huset indgår i Vestergades helstøbte række af borgerlige klassicistiske ejendomme fra tiden efter den anden store brand i 1795, der tilsammen er et enestående eksempel på fortidens sikre smag. Forsiden er pudset og malet lysegrå, bagsiden er malet med gul svarende til det traditionelle Vestergadebillede med fornemme facader og det mest bramfri folkelige leben i sidebygning og baggård. Bygningen er ikke fredet.

   Mellem 1373 og 1374 – Vestergade hed dengang Smedegade – møder vi husets første navnkyndige ejere: Hermann og Bothilde Kruse, der testamenterede det til Vor Frue Kirke. I 1523 fik kongens Fadder Bøssestøber de to gårde nr. 4 og 6 af Christian II. og efter sin død i 1539 fortsatte enken ejerskabet. Han havde faktisk ejet det meste af Vesterbro og Frederiksberg i sine velmagtsdage. En af de følgende ejere var den almægtige adelsmand Christopher Valkendorff, der skulle investere sin rede kapital. Fra o. 1683 var bindingsværksgården et herberg og fra 1711 samtidig et af de fire garverier i gaden, endda gældfrit. Når man tænker på at garvningen forudsatte store baljer med urin, kan vi forestille os miljøet. Henrik i Holbergs “Lykkelige Skibbrud” inviteres herind: “Vær saa god at besøge mig, vi kommer at boe i Rosen” sagde den nygifte øltapperkone, der vitterlig var alt andet end en dame. “Rosen” hed huset allerede dengang, et af de plastiske navne, der var knyttet til de talrige gæstgivergårde. Men ilden tog det hele. Rosen nr. 2 gik igen til i 1795 ligesom hele gaden. Den genopstandne Rose havde en beværtning i sidehuset og logis i baghuset (1 seng 25 øre per nat) indtil 1899. Dyremaleren Theodor Philipsen forevigede i 1871 gårdmiljøet på lærredet, med vogne og heste, høns og hane, gryder og kurve. Maleriet hænger i Bymuseet. Siden hed den med lånte navne Hotel Garvergården og Christensens Hotel, derefter Hotel Prinsen, så Café Prinsen, så Café Holberg og fra 1962 kaldte caféejeren fru Johanne Edeling sin beværtning for Fortuna Bar, og til sidst fra 1980erne hed samme sted så Kake Bar og var forbeholdt bøsser. Nr. 4 og nr. 6 tilhørte i over halvfjerds år isenkræmmerfirmaet O.P. Nielsen – ejeren boede på Strandvejen i Hellerup – med udsalg i stueetagen, der hvor der nu Jens Agerbæks legetøjsbutik KREA er. I den forhenværende beværtningsdel har vi Schiøtts elektrikerværksted og i logisdelen bl.a. en skole. Schiøtt overtog både nr. 4 og nr. 6 for en del år siden. Og selvfølgelig er der nu ingen boliger længere.

(2005)