Vestergade 6

Vestergade 6

Et grundmuret forhus i fire fag med kælder og tre etager som de fleste i gaden. Kælderen og stueetagen svarer på grund af store butiksvinduer ikke længere til husets oprindelige udseende. Herover er facaden pudset og malet lysegrå. Over kordongesimsen er der en fordybning over de to midterfag mellem 1. og 2. sal. Hovedgesimsen er profileret og taget bærer en enkel kvist. Forhuset på den oprindelige garvergård er opført 1799 af murermester Anton Christopher Wilckens ligesom nabohuset nr. 4. Puds og oliemaling omtales første gang i 1872. Kældernedgangen med dækplade forsvandt, da butikkerne blev indrettet efter 1900. Bygningen er ikke fredet.

   Vestergade 6 og 8 var oprindelig en samlet grund, der i 1374 tilhørte Hermann Kruse og hustru. Grunden blev skænket til Vor Frue kirke og var derfor som så mange andre ejendomme i Nørregade og Vestergade en vigtig del af kirkens indtægter. Efter Fruekirken var den i universitetets eje, idet reformationen fratog kirken de fleste af dens ejendomme. Derefter gik kronen ind og blev ejer. Statholder Chr. Valkendorff købte den selv sammen med nr. 4 og solgte den videre til tyskeren Simon von Salingen. Efter endnu en ejer, blev grunden 1601 delt i de nuværende to matrikler. Det er forklaringen, at nr. 6 og nr. 8 er relativt smalle. Dengang befandt sig en smedje på grunden, hvilket er i overensstemmelse med gadens oprindelige navn Smedegade. Mellem 1633 og 1653 hed ejeren Ivar Hansen Kolding, der var skibskaptajn. 1659 til 1661 finder vi en herbergerer Mads Pedersen. Det var ikke noget rigtigt gæstgiveri, manden var “tyskølvrager”, men det er ikke sikkert, at han havde bevilling. 1665 nævnes garver Hans Rohde, 1700 igen en garver, Augustinus Terkelsen og efter en auktion i 1712 blev garver Anders Hansen Königsberg ejer af gården. Han mistede i 1728 et fem fags bindingsværkshus med 21 fag mod gården. Grunden var 6,25 m bred langs gaden og 39 m dyb. Dengang skyldte gården en tidligere farver Bunderups enke 1400 rigsdaler.

   Selvfølgelig blev der igen rejst et hus på grunden. Forhuset med en meget ringe dybde og med det lange sidehus og et baghus bag en smal gård, hvorpå der stod et bræddeskur, stod færdig efter nogle år. I 1772 og endnu i 1782 sad brygger Brinck på grunden sammen med en tobaksspinder og fra 1777 også en sadelmager. I det år, hvor gården brændte for anden gang, 1795, finder vi på adressen juveler Beck, urtekræmmer Hobroe, karduskmager Olsen og stadig sadelmager Thrane. Så gik det hele til grunde igen. Tre år senere var der igen et hus. Wilckens splinternye bygning gav i 1809 husly til en af kvarterets talrige brændevinsbrændere, H. Søndergaard, og en jomfru S.C. Thiel, der underviste pigebørn. Femogtyve år senere var der brændevinsbrænder Christensen, en kirurg, en professorenke, en toldbetjent og en værtshusholder i kælderen mod gaden. Værtshuset blev i flere generationer en fast bestanddel af Vestergade 6, selvom der var adskillige af slagsen i Vestergade, men torvehandelen på Gammel Torv og Nytorv var det optimale grundlag for denne lille virksomhed.

  Indtil ca. 1870 var det brændevinsbrændere, der ejede ejendommen, derefter værtshusholdere. I stueetagen boede en lejer eller ejeren. I 1872 boede husejer H. Nielsen med en urmager, der var i familie med ham, med kone og børn i kælderen bag skænkestuen. På 1. sal boede en hørkræmmer og siden var der sagfører- og grossererkontor på denne etage. På 2. sal boede en bogholder. I slutningen af 1800-tallet var ejeren en skræddermester M. Osier og 1. sal var omdannet til metalvarefabrik tilhørende Alexander Dahl, agentur i jern, stål, metaller og kemikalier, i 1898 grundlagt i Nørregade 38. I 1961 er den her for sidste gang, nu med indehaver Eigil Henriksen. Isenkræmmerfirmaet O. P. Nielsen, der blev grundlagt i 1887 i Vestergade 2, flyttede efter ganske få år til nabobygningerne nr. 4 og 6, som begge to blev overtaget af isenkræmmeren. Den havde justervæsenets udsalg af vægte og lodder og fabrikerede artikler for hønserier og siden 1935 var der salg af køkkenudstyr, glas og porcelæn. Grundlæggeren døde i 1922 og sønnen C.C. Nielsen fortsatte faderens virksomhed. På den måde blev nr. 6 en del af isenkramvirksomheden, dog med undtagelse af 2. sal, hvor Marie Petersen, efterfulgt af Else Andersen, drev et pensionat, en form for afløser af fordums mange gæstgiverier. Pensionatet overtog lokaler, der havde været sagførerkontorer, en gang i tidernes morgen selvfølgelig boliger. En anden virksomhed, som havde lokaler hos O.P. Nielsen, var en stukkaturfabrik, et langsomt uddøende erhverv.

  En ny lejer før anden verdenskrig var Spejl- og Vinduespoleringkompagniet, der flyttede efter 1953. I A-bygningen fandtes en malermester og en vand- og gasmester. Hans enke beholdt familiens bolig i huset. I 1960”erne havde to tegnere arbejde i forhuset. I 1970”erne og 1980”erne var der to fotografer og to tegnere. Elektriker Steffen Schiøtt overtog O.P. Nielsens ejendomme, det vil sige 4 og 6. o. 1990. First Brokers of Copenhagen, Fibroco A/S, hed nu en ny lejer. Og i 1990”erne har vi en advokat på 1. sal, et investeringsselskab på 2. sal og i A-bygningen et finansselskab, et grafisk firma og en bolig. Efter 2000 er Vestergade 6 stadig en del af nr. 4 og der er stadig et finansselskab og nu også et ejendomsselskab og et forsikringsselskab i huset. Der handles ikke længere med varer og der udlejes ikke længere senge. Nu er det handelen med penge, der er lejernes levebrød. Nordic Insurance hedder den ene på engelsk og Clockwise Management ligeså. Men det sidste firma handler med musikalske rettigheder. Og lejligheden på 4. sal i A-bygningen er der stadig.

(2006)