Larslejsstræde

Larslejsstræde var oprindeligt bare indkørslen til Sankt Peders kirkegård, og endte ved det nuværende kapel. I bispens jordebog fra 1496 betegnes det som “det Tverstræde, der løber ud af Sanct Peders Stræde og indtil Niels Skrivers Have”. Det havde skiftende navne efter store grundejere i strædet, og hed snart Hr. Jens Jonsens Stræde, snart Hr. Jens Pedersens Stræde. Det nuværende navn ses første gang i 1571 som Lasse Leegs stræde, opkaldt efter en mand der havde lejet og siden købt Roskilde Klara Klosters gård i gaden. Den nuværende stavemåde er resultatet af københavnernes folkelige udtale. Først i 1600-tallet blev gaden ført igennem til Nørrevold. På det tidspunkt gik der et lille stræde på østsiden af Larslejsstræde, vest for Petri tårn. Det var det såkaldte “Pædagogiistræde”, der førte ind til “Pædagogii Gården”, hvor en professor havde sin bolig, der var omgivet af studenterboder. I perioden 1543-48 var bygningen bagernes lavshus. På den tyske kirkegårds nordside har der siden 1648 ligget det lange gravkapel, der i 1680 blev forlænget med det store gravkapel, med en bagvedliggende urtegård. Gravkapellerne i barokstil hører i dag til byens mest betydningsfulde bygningsværker fra før branden i 1728. Her ligger en lang række af de tyske familier begravet, der har spillet en fremtrædende rolle i Københavns og Danmarks historie.

Inde bag karréen på vestsiden af strædet indviede pastor Henrik Dürkop under pestepidemien den 21. september 1711 Skt. Petri Kirkes assistenskirkegård, og samme dag blev den første pestdøde begravet. Kirkegården havde indgang fra Larslejsstræde overfor gravkapellernes gavl. Den blev nedlagt allerede i 1760 og siden anvendt til “Motionsplads for Lemmerne i St. Petri Plejestiftelse”, og er i dag en del af den tyske skoles skolegård.

Petri Kirke og den tyske menighed har sat sig tydelige spor i gaden. Her lå den sidste tyske præstegård på hjørnet af Sankt Peders Stræde med stalden langs Larslejsstræde. Menigheden har ud over Plejestiftelsen også drevet Thymes Plejehus fra 1775 og den Peltske Stiftelse fra 1779. Stiftelserne blev samlet i et nyt hus i 1819 og igen i 1899. De var blevet grundlagt af galanterikræmmer Winand Thyme og Abraham Pelt, sidstnævnte var indvandret fra Holland i 1707, og havde mistet sin eneste søn. Abraham Pelt søgte gennem stiftelsen at sætte sin søn et minde. Pelt drev et stort sukkerraffinaderi, som fra 1728 lå på Gammeltorv i Nørre Kvarter. Måske var det 18. århundrede kirkens og menighedens mest betydningsfulde epoke. Bernstoff’erne, familien Schimmelmann og herboende tyske forfattere og kunstnere med digteren Klopstock i første række har bevirket, at kirken lå i brændpunktet for en af Nordens førende kulturelle kredse.

I den anden ende, på det østlige hjørne af Nørre Voldgade, lå i kælderen kvarterets søndagsskole. Både bygningen og skolen forsvandt, da KTAS lod sin store kontorejendom opføre på området.

  • Thorbek og Høgild adv., 1
  • Quality Tours, 1
  • Københavns Huslejenævn og
    Ankenævn, 1
  • Sankt Petri Skole, 5
  • Sankt Petri Stiftelser, 7
  • TDC Personaleindgang, 6
  • Sankt Petri Kirchenkontor, 11

[Uddrag af Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters Krønike. Udg. Nørre Compagnie 1997. Bogen fås i Bogbørsen, Studiestræde 10, og hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 30, for 150 kroner]