Studiestræde

Studiestræde hed oprindeligt Rådhusstræde. Bygningen på hjørnet af Nørregade, der nu er bispegård, var Københavns andet rådhus. Bygningen er brændt flere gange, men genopført og restaureret med mere eller mindre nænsom hånd, bl.a. af rådhusets arkitekt Martin Nyrop i 1896. Gården blev som lån overdraget til det af Christian I stiftede universitet i 1479, og var universitetets hovedbygning, som blev kaldt Studiegården. Efter overdragelsen blev gaden omdøbt til Studiestræde. København fik et nyt rådhus på Gammeltorv, og strædet bagved overtog navnet Rådhusstræde.

Efter reformationen byttede universitetet og biskoppen gårde og hjørneejendommen har siden 1537 uafbrudt været sæde for de protestantiske biskopper, der til at begynde med hed “superintendenter”, men den titel var de ikke tilfredse med. De fik dog ret hurtigt lov til igen at kalde sig biskopper. Under den svenske belejring blev bygningen den 28. oktober 1658 ramt af en 300 punds granat, som sprang i biskop Svanes studerkammer. Biskoppen var dog ikke hjemme.

I modsætning til de andre stræder i Nørre Kvarter har Studiestræde haft flere prominente beboere. I nr. 8 ligger “Noahs Ark” – eller blot Arken. Det var siden slutningen af 1700-tallet en typisk københavnsk fattigbeboelse, bygget af den dengang kendte murermester Martens. Her boede omkring 1800 32 børnerige familier, i alt 109 personer. Der var fire lejligheder på hver etage i både forhuset på fem etager og baghuset på fire etager. En dør førte fra trappeopgangen til det smalle étfags køkken: I bunden af køkkenet var det åbne ildsted. Over fyråbningen sad der en lille hylde til gryderne, mens tallerkenrækken hang på væggen mellem døren til stuen og vinduet. Foran vinduet havde man retterbænken, som et køkkenbord dengang kaldtes. Der fandtes ingen vask i lejligheden, og vand måtte hentes op fra en brønd i gården, hvor også retiraden med de tre sæder fandtes. Bag køkkenet lå stuen på ca. 12 m². Nogle stuer havde to, andre ét trerammet vindue. Alle havde bræddegulv, pudset loft og hvidkalkede vægge. En bilæggerovn, der stod mod køkkenvæggen, varmede stuens beboere. En smal og stejl trappe forbandt etagernes fire aksiale gange. På hver gang stod en trævask, som etagens fire familier måtte dele. Husene blev i 1802 solgt til en kusk for 9.700 rigsdaler. Arken fik først elektrisk lys under 2. verdenskrig, og så var det endda kun, fordi der var mangel på petroleum. Det var i denne ejendom at forfatteren og skuespilleren Thomas Overskou (1798-1873) havde sit barndomshjem, som han beskriver i sin selvbiografi “Af mit liv og min tid”.

En epokegørende opfindelse er blevet til i Studiestræde nr. 31. Her residerede mecanicus Christian Sørensen, og i sit lille værksted konstruerede han fra 1849 til 1851 verdens første vellykkede typografiske sættemaskine. Et par franske svindlere franarrede ham dog patentet. Christian Sørensen var fiks på fingrene. Han konstruerede også det første mekaniske taxameter, men var ikke god til at tjene penge på sin opfindsomhed. Syg og fattig døde han i 1861, kun 43 år gammel.

En anden epokegørende opdagelse blev til i professorgården i Studiestræde 6, hvortil H.C. Ørsted var flyttet fra Nørregade i 1823. Han havde sin fornemme embedsbolig i forhusets 1. og 2. sal, og inde i gården til højre, i den ombyggede hestestald, lå hans kemiske laboratorium. Her lykkedes for det for ham i 1824 at fremstille aluminium. I denne gård med egen have og en længe ud mod Sankt Peders Stræde åbnedes den 5. november 1829 Polyteknisk Læreanstalt, overværet af enevoldsmajestæten og professorerne Ørsted (kemi og fysik) og Zeise (kemi) i fuld galla. Den havde sit eget vandværk, idet fire arbejdere pumpede vandet op fra en brønd i gården op i en tagbeholder, og et lille gasværk til belysningen i laboratorierne, som var flyttet med fra Nørregade, samt fire wc’er og tre pissoirer for hele læreanstalten og familien Ørsted. Men indgangen fra Studiestræde var indtil 1883 aflåst, og kun Ørstedfamilien og, efter hans død i 1851, professorerne havde nøgle dertil. Læreanstaltens hovedindgang lå oprindelig i Sankt Peders Stræde. Men denne hovedports to døre blev permanent aflåst, fordi der i porthvælvingen skulle være maskinhus med en gasmotor, der drev en danskfremstillet dynamo til elektriske anlæg i det store auditorium ovenpå. På den måde fik man sit eget lille elværk ni år før byen fik sit.

I et nu forsvundet hus overfor på nuværende gadenr. 3 boede Danmarks første moderne frihedshelt dr. J.J. Dampe, der kom til København i 1790. Dampe var et højt begavet menneske, der besad tre farlige egenskaber under enevældets sidste dage: idealisme, begavelse og mangel på mistro. Hertil skal føjes at Dampe var noget af en kværulant. Det begyndte ellers så godt. Allerede som 19-årig var han blevet kandidat i teologi, og som 22-årig tog han doktorgraden på en afhandling om de sædelige begreber i koranen. De europæiske frihedsidealer fangede den unge Dampe, som dannede selskabet “Jernringen”, og formulerede den skæbnesvangre tese om folket: “Ifald det da maatte ønske en fri Forfatning, skulle der afæskes Kongen en Erklæring, om han erkendte Folkets Ret til selv at fastsætte Regeringsformen; dersom han nægtede dette, skulle han betragtes som Voldsudøver og den folkevalgte Repræsentation da med Magt sætte sin Vilje igjennem, idet Hæren gennem kraftige Proklamationer skulle opfordres til at gøre opstand”. Om Frederik VI skrev han: “Der er et enkelt taabeligt Menneske, der kalder sig Konge”. Se, det var rene ord for pengene. Gennem gement stikkeri blev Dampe og hans ven smedemester Jørgensen arresteret, og anklaget for oprør og majestætsfornærmelse. Begge blev d. 14. februar 1821 dømt til døden. Dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, og først i 1848 blev dr. Dampe frigivet. Han døde på Kommunehospitalet i 1867.

Studiestræde svarede igen til sit navn, efter at man havde bygget universitetsannekset, som også kaldes Studiegården. Den blev bygget delvist på bispehavens grund og dels i de bygninger, der havde huset Polyteknisk Læreanstalt, inden den i 1890 flyttede ud til Sølvgade. Mere om det i et senere kapitel.

Forfatteren Herman Bang havde boet på Valkendorfs Kollegium, da han læste jura, men efter nogle år i en lejlighed i Nørregade nr. 45, som han delte med kollegaen Nansen, senere direktør for Gyldendal, lejede han ifølge Axel Kjerulf “den fine lille demimondæne Boudoir-Lejlighed” på første sal i hr. Ottesens nu forsvundne ejendom Studiestræde 4. Demimonde er et andet ord for en – mondæn – prostitueret. Dette nye naboskab skulle Herman Bang snart lægge mærke til. Ejendommen var “…et søgt Hjemsted for alle Slags omflakkende Cirkus-Artister, og – efter sigende – fortsatte i Baghuset Geschæften med letlevende Damer”. Det medførte ifølge en af Bangs venner, at den yderst sensible forfatter undertiden blev banket op midt om natten af herrer, der var vant til at frekventere disse damer. De skuffede kunder siges at have været meget fortørnede, når de opdagede at deres “veninder” var flyttet.

I Studiestræde 17 ligger Krebsegården. Navnet menes at stamme helt tilbage fra den tid, da en af byens gamle mergelgrave lå på dette sted. Man mener at der har været udsat krebs. Forhuset er fra 1803 og blev genrejst på en opfyldt grund og det bærer murene utvetydigt præg af. Baghuset med sit nuværende kunstgalleri står til gengæld ret som en tinsoldat, fordi det er bygget ovenpå ikke mindre end tre grundmurede kældre, der tydeligvis er ældre end selve huset. Væggene har en let buet udformning. Der er kun trappe til den mellemste kælder. Nedgangen til den nederste kælder, hvis gulv ligger 6 meter under jordoverfladen, går via en stige. I loftet over denne nedgang er der tydelige mærker efter et hejseværk. Nede i den tredie kælder er temperaturen konstant 10 grader året rundt. Det tyder på, at man her opbevarede letfordærvelige varer og/eller is. Det er usædvanligt, at gamle københavnske huse har så dybe kældre som Krebsegården. Måske er kælderen opstået her, fordi man skulle fylde den gamle mergelgrav op og gjorde en dyd af nødvendigheden ved at bygge kælderen op fra bunden af mergelgraven. Legenden fortæller, at der fra den nederste kælder udgik en muret gang til det gamle rådhus, der lå mellem Gammeltorv og Nytorv. I huset skulle der have været fængsel, og de dødsdømte blev ført herfra til henrettelse ved byens rettersted bag rådhuset. Det er nok mere sandsynligt, at hvis der har været en muret gang fra Studiestræde over til Gammeltorv, så har det været en af de vandledninger der gik fra sandbanken under Nørre Kvarter til forløberen for Caritas-springvandet på Gammeltorv.

  • Jeppesen Gruppen, 3
  • Studenterbogladen 3
  • Labodan Longopac, 3D
  • Skytte Christensen ark., 3D
  • Cross Worlds, 5
  • Københavns Universitet,
    Økonomisk Institut, Bispetorv-
    Annekset og 6
  • Arken Tobak & Vin, 8
  • Peter Flensborg, 8
  • Bogbørsen, 10
  • Fandango, 11
  • The Second Way, 11
  • SM Shop, 12
  • Kelleren Café & Bar, 12 K
  • Samsøe & Samsøe, 13K
  • Auto-City, 13D
  • Mind the Gap Internet and Gaming
    Center, 14
  • Hardware, 15
  • Conrad & Bianca, 16
  • Epidemi 16K
  • S & V Design Center, 16 bagb.
  • In Circus, 17
  • Galleri Krebsen, 17 o.g.
  • Sex Beat Records, 18
  • Fuego, 18
  • Gallerihuset, 19
  • Mødrehjælpens Børnebutik, 21K
  • Mødrehjælpen, 21
  • Roger Genbrugstøj, 22
  • Drop Dead, 23 og 35K
  • Frisør NO, 24
  • Enhedslisten, 24
  • Socialisten SUF, 24
  • Mus & Mænd/Gearbox/Crunchy
    Frog/Kubi Booking/Vibrashop, 24
  • Cosy Bar, 24
  • Fotograferne, 24
  • Soma, 24K
  • 2. Forsøg, 24K
  • Sneaky Fox, 25 og 43
  • Baden-Baden, 25
  • Me´O´Mera, 25A
  • Nordisk Korthandel, 26-28
  • Famous Friends DK, 28 o.g.
  • Cruz Leather Works, 27-29
  • Schwartz Mode Piercing Studio,
    27-29
  • Tegnestuen De 5, 30A
  • Advent Denmark A/S, 30A
  • Industriprodukter, 30A
  • Amigo Sauna, 31A
  • Restaurant Dubrovnik, 32
  • KBH K Second Hand, 32A
  • Motion Picture Copenhagen, 32A
  • Ki og Aikido Dojo nr. 32B
  • Masken Bar & Café Den vilde
    Kanin, 33
  • Københavns Universitet,
    Jurahuset, 34
  • Octopus Forlag, 35 bagh.
  • Leonardt & Høier Literary Agency,
    35 bagh.
  • Silkevejen, 36
  • Frisør Hans, 36
  • guldsmed Peter Vang, 36
  • KAB, Grundtvigs Hus, 38
  • Dominia Rådgivende Ingeniører
    A/S, 38
  • Silks, 40
  • Birthe Græsborg, 38
  • Studiestræde Vinhandel, 40
  • Job i Staten, 43
  • Releaze interachtung com, 43
  • Politikens Ejendomskontor, 43
  • Ekstra Bladet, 45-47A

[Uddrag af Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters Krønike. Udg. Nørre Compagnie 1997. Bogen fås i Bogbørsen, Studiestræde 10, og hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 30, for 150 kroner]