 |
||||||
|
|
||||||
|
||||||
|
|
|
Teglgårdsstræde |
||
 Teglgårdstræde blev oprindeligt bare kaldt "Tværstrædet" eller "det bundløse stræde", men det navn blev med tiden glemt. Det opfattes populært som en del af "Pisserenden", men har af naturlige årsager kun kunnet være det efter 1728. Indtil da var det en fra 1571 afspærret vej til fæstningsvolden ved Nørre Voldgade. Strædet havde et skråt og mere østligt forløb, der ikke mundede ud i Larsbjørnsstræde. Københavns teglgård, som gav strædet navn, blev anlagt omkring 1535, på det østlige hjørne af Teglgårdstræde og volden. Efterhånden som bebyggelsen bredte sig ud mod volden, blev teglgården og lergravene nedlagt og flyttet udenfor byen, i første omgang til grunden, hvor nu Nyboder ligger. Det var især fra denne teglgård, at materialet kom, der forvandlede København fra en stråtækt bindingsværksby til en grundmuret by med tegltage.
I Teglgårdstræde var der ifølge renovationslisten "våninger" (lavlængede huse) i 1661. Mange velhavende folk opførte såkaldte "fattig-boder" til ubemidlede borgere i Teglgårdstræde. Her boede fattigfolk som den stakkels Lisbet Mortensdatter "som havde sit lossemente i Teglgårdstræde..". Hun havde født et barn udenfor ægteskabet og blev "befundet og åbenbared at hemmeligt fordulgt hendes foster udi sit skrin, som var død..", altså barnet. Det medførte at hun "udi hendes barselsseng blev hæftet med jern og fængslet og siden derudi døde". Det meste af Nørre Kvarter brændte ved bybranden i 1728. Ved genopbygningen blev Teglgårdstrædes skrå linieføring ændret og gjort bredere. Først herved blev det den naturlige forlængelse af "Pisserenden". Det er dog ikke altid af pis, der har lugtet i strædet. Her lå også brændevinsbrænderier med deres fuselstank. Over portene nr. 4 og nr. 11 sidder brændevinsbrændernes gamle symbol stadig indmuret i væggen. Allerede i 1816 kunne man på et skilt ved hjørnet af volden læse: "Her bekommes Gode Fede Spaige Sild", det var illustreret med to spegesild, og omtrent hundrede år senere kom Lykkebergs Sildefabrik til i strædet. Det gav strædet en ganske særlig odør. Københavnernes had til de snærende fæstningsvolde var så voldsomt, at avisen "Fædrelandet" befrygtede, at borgerne selv ville storme voldene indefra. Den spærrede byens næsten 150.000 indbyggere inde bag fire smalle porte, hvor færdselsuheld hørte til dagens uorden og som blev bogstavelig aflåst om natten. For at lette presset blev der i 1855 ført en bro over stadsgraven ved Teglgårdstræde, den såkaldte "Teglgårdsbro". Ved siden af denne bro lå Hahns Bastion, der ligesom voldens øvrige bastioner var opkaldt efter officerer, der havde ydet noget særligt til byens forsvar. Inde i Hahns Bastion lå et gammelt fæstningstårn af røde munkesten ligesom Jarmers Tårn begravet. Det hed pudsigt nok Hanetårnet, men her efter fjerkræet af samme navn. Dette begravede tårn fik brygger J.C. Jacobsen omme fra Brolæggerstræde lov at bruge som is- og øllager. Til det bayerske øl var det nemlig nødvendigt med en temperatur under 12 grader under gæring og lagring. Og da J.C. Jacobsen var flyttet til Valby og dér havde grundlagt Carlsberg, gemtes der stadig øl i Hahns Bastion. Bryggeriet Alliance blev grundlagt i 1880 i Teglgårdstræde af cand. polyt. Sophus Haagensen og inspektør ved Gl. Carlsberg, cand. pharm. Erhard Kogsbølle. De overtog Jacobsens gamle lagerkælder i Hahns Bastion og indrettede her deres øludsalg. I 1891 gik Alliance ind i De Forenede Bryggerier. Da solgtes den mineralvandsfabrik og ølaftapningsanstalt, som havde dannet grundlaget for virksomheden, til Gammel Carlsberg. I den gamle bastion nåede der også at blive "Bayersk Ølkælder" kaldet "Øltunnelen i Volden" og "Sangerindepavillon" à la Bakkens Hvile. En enlig gaslygte viste vej til herlighederne. I baggården til nr. 12 ligger nogle bindingsværkshuse med en nu nedtaget svalegang, som overlevede bybranden 1728. De blev til blindgyden "Sylen". I det nuværende nr. 5 havde forfatteren C. Hostrup, der blev født i 1818, sit barndomshjem. Da huset renoveredes i vort århundrede, fandt man pragtfulde rokokopaneler og tapeter. Han husker i sine erindringer, at der i baggården lå en almueskole, som var drevet af en tidligere skuespiller fra det Kongelige Teater, Johannes Wildt. I Tvedes store brændevinsgård i huset overfor, boede den jævnaldrende Mattias Bøving, som blev Hostrups bedste ven. De legede i baggården til brænderigården nr. 4, den senere Æggegården, hvor der nu meget passende er en skuespillerskole. Når de to drenge legede udenfor voldene, sprang de ofte over de mange dybe grøfter. I deres iver kom de til at springe samtidigt fra hver side, stødte sammen i luften og faldt i grøften. Denne episode brugte Hostrup senere i "Genboerne", som løjtnant von Buddinges historie om Slaget ved Sehested. Men ellers var Teglgårdstræde en ret ydmyg gade, der hovedsageligt var beboet af småfolk, småindustri og undselige butikker helt frem til århundredeskiftet. [Uddrag af Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters Krønike. Udg. Nørre Compagnie 1997. Bogen fås i Bogbørsen, Studiestræde 10, og hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 30, for 150 kroner] |
|
|
|
|
|
|
|
Pisserenden.com ~ Din guide til Nørre Kvarteret |