Vestergade

Vestergade – gæstgivernes gade. Den gang var Vestergade byens hovedgade. Det var her bønderne kom ind i byen, når de skulle afsætte deres varer på byens torve, eller købe ind hos Københavns købmænd. Vestergade var oprindeligt smedenes gade, og Kattesundet er helt ind i det 20. århundrede blevet kaldt “Smedebakken”. Udover gæstgivergårdene var Vestergade fra 1800-tallet også Københavns “tobaksgade”, hvor der kunne købes cigarer og pibetobak, til varierende pris og kvalitet.

De mange boder på Gammeltorv blev efterhånden udskiftet med grundmurede huse, så området mellem torvet og Studiestræde, og karréen mellem Skoubogade og Gammeltorv blev bebygget. Selvom byporten blev flyttet sydpå i 1668, var det stadig Vestergade, der var byens indfaldsvej fra vest. Derfor opstod der en række købmandsgårde i Vestergades ulige numre, og værtshuse og gæstgiverier i Vestergades lige numre. Gæstgiverierne lå på rad og række, og var prydet med florissante navne som Vinkanden, Skibet, De tre Druer, Rosen, Sælland, Kronen, Prindsen, Dannebrog, Gardergården i nr. 18, der havde været privat leje-kaserne for hestgarden, og havde huset H.C. Andersen hans første nat i København, og ikke mindst Tre Hjorter på hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde. Fra midten af 1500-tallet overtog en slægtning til Christoffer Valkendorf, Erik Valkendorf, hjørnegrunden Larsbjørnsstræde 2 og Vestergade 12, og den var i familiens eje indtil 1681. Hjørnegrunden var den gang betydeligt større. Valkendorfs arvinger solgte den samme år til grovsmed Jochum Pedersen der udstykkede ejendommen. Han solgte allerede få uger senere grunden til herberger Søren Rasmussen Hjortshøy, der indretter “De Tre Hjorter” med datidens flertalsendelse. Her indlogerede omegnens torvebønder og andre tilrejsende sig. Herberget blev hurtigt kendt, og bortset fra en bestikkelsesskandale i 1725 beholdt det et godt rygte. Tre Hjorter var særligt søgt af den mere velstillede del af landbefolkningen. Denne position holdt den helt ind i det 20. århundrede som et meget søgt familiehotel, hvor gæsterne nu især var embedsmænd og præster. Sit helt eget særpræg fik Tre Hjorter, fordi det også fungerede som postdiligencegård. Her var endestationen for de postvogne, som betjente postruterne tværs over Sjælland.

Fra porten i Vestergade nr. 12 kom man ind i det store gæstgiverkompleks, som strakte sig bag hele hjørnebygningen, med mange sidebygninger, og sluttede med et porthus og en lille naboejendom ud til Larsbjørnsstræde nr. 10. Da dampjernbanen afløste de gamle postdiligencer, blev poststationens bygninger udlejet til gæstgiveri og staldene til ekspedition for en del af provinsens fragtmænd. Over porten til Vestergade hang et smukt skilt, der viste tre springende hjorte over en kongekrone, indspundet i ranker. Det befinder sig nu på Københavns Bymuseum. Tre Hjorter var i vort århundrede et yndet emne for tegnere og fotografer.

Allerede Ludvig Holberg havde øje for det leben, der gennem tiden havde udspillet sig i kvarterets gæstgiverier. Tre Hjorter optræder i “Ulysses von Ithacia”, men også de andre gæstgiverier fik deres plads i Holbergs samfundsrevsende komedier. I “Den ellefte Juni” fra 1723 lader han tre jyske proprietærer jamre over prisniveauet på Dannebrog, Vestergade nr. 20. Det kostede to skilling per nat. Til den pris ville det komme til at koste en hel daler for den måned de havde planlagt at bo i hovedstaden. I samme komedie er stakkels Studenstrup, hjemmehørende i Thy, blevet indskærpet at søge logi i det pæne Tre Hjorter. Men det lykkes skælmen Henrik at lokke ham på afveje, og plukke ham efter alle kunstens regler i Vester Paradis på hjørnet af Vestergade og Voldgaden, hvor nu Absalons gård, som er ejet af den socialdemokratiske A-presse, ligger. Studenstrup var en af de mange velstående provinsboere, der kom til København på terminsdagen i juni for at inddrive renter, gøre forretninger eller investere deres penge. Stakkels Studenstrup endte med at “købe” byens rådhus, der dengang lå på Gammeltorv. Han måtte forlade hovedstaden plukket for alt, selv sølvknapperne i sin pæne vest. En skæbne han kom til at dele med mange udenbys terminsgæster, der faldt i kløerne på kvarterets “bondefangere”.

Rosen i Vestergade nr. 4 er med i “Det lykkelige Skibbrud”. Her møder Henrik “en af Madam Duuses Stadsmøer”, som bekendtgør at hun skal giftes. Det er Henrik meget utilfreds med, for han vil gerne fortsat benytte sig af hendes tjenester. Den gode stadsmø svarer rapt: “Ej, det vil intet sige, derfor lar jeg ikke Næring gaae bort. Min Kiæreste vil holde Øltapperie, og så kand du besøge mig ligesaa frit som tilforn. Vær saa god at besøge mig; vi kommer at bo i Rosen.”

Hårdnakkede rygter i starten af 1700-tallet ville vide at der foregik en omfattende bestikkelse i statsadministrationen. I 1725 bliver værtsparret i Tre Hjorter afsløret som små fisk i denne bestikkelsesskandale, der rakte helt op til højesteretsdommere. Det var herbergerparret Peter Sørensen Berg og hans entreprenante kone Ane, der stod for løjerne. Den gode gæstgiverkone udnyttede snildt, at der boede mange præster fra landet og unge teologer i gæstgivergården. Hun foregav at have gode forbindelser i de kredse, som stod for besættelsen af ledige præsteembeder. Mangen en Guds mand betalte hende derfor rundhåndet, for at bestikke de høje herrer til at lade den ambitiøse teolog komme i betragtning til et godt embede. Konen endte i det berygtede kvindefængsel “Spindehuset” på Christianshavn, manden blev jaget af land og rige. Skandalen og Tre Hjorter indgår i Ludvig Holbergs komedie “Ulysses von Ithacia”.

Bortset fra Tre Hjorters hjørnebygning blev hele det store postgårdskompleks, med stalde, pakhuse og sidebygninger samt det lille porthus i Larsbjørnsstræde revet ned. Dets afløser i bastant beton, som stikker næsen ud til Larsbjørnsstræde 10, stod færdig i 1939. Det pynter ikke i gadebilledet, selvom der ligger et farverigt værtshus i stuen.

I Vestergade har der boet to kendte politikere. Den første var Anders Sandøe Ørsted (1778 – 1860) der sammen med sin bror, fysikeren H.C.Ørsted (1777 – 1851), havde sit barndomshjem i Vestergade 22 fra 1805 til 1815. Her oplevede de Københavns bombardement i 1807.

A.S.Ørsted var som politiker imod vedtagelsen af grundloven i 1849. Han var helstatsmand, og afskedigede som førsteminister 1853-54 medlemmer af regeringen der var modstandere af den absolutistiske fællesforfatning med Slesvig. Det var vedtagelsen af denne forfatning, der førte Danmark ind i den ulykkelige krig med Preussen og Østrig med tab af Sønderjylland til følge. I samme periode satte A.S.Ørsted sig som minister imod, at København efter koleraepidemien i 1853 fik udlagt et kloaknet under byen, til afløsning for de sygdomsbefængte render og latriner.

Den anden var venstremanden Peter Adler Alberti (1851 – 1932), der efter at være gået af som justitsminister i 1908 meldte sig selv for underslæb overfor Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb svarende til omkring 400 millioner i 1996-kroner. Alberti blev idømt otte års tugthus og fremtvang vennen, statsminister J.C.Christensens afgang samme år. Efter at have udstået sin straf, boede han på et pensionat i Vestergade 26 i sine sidste leveår. Ironisk nok ejes bygningen i dag af Politiken, som Alberti i sin ministertid bekæmpede så hårdt.

  • Indkøbsservice , 2
  • Kasper Danielsen A/S, 2
  • International Press Center, 2
  • C.W.Obel A/S, 2
  • Politikens Lokalaviser, 4
  • Almaco Reklamebureau Aps, 4
  • Greenwood Company, 4
  • F.M.Alexander-Skolen, 4
  • Replic, 4
  • Tegnestuen Trio, 4
  • Schiøtt Elektriker, 4 o.g.
  • Vitaminic A/S, 6
  • Dan Nielsen, adv., 6
  • Krea, 6
  • Clockwise Management, 6
  • Galleri Nørby Keramik, 8
  • Erik P. Grafisk Design, 8
  • Munthe plus Simonsen, 8
  • Det mellemkirkelige Råd, 8
  • Invasion, 10
  • BAM, Billedhuset 2. Maj, 10
  • Krasnapolsky, 10
  • The Australian Bar, 10
  • Pelikan Design, 10
  • Københavns Universitet, 10
  • Tre Hjorter Tobak og Øl, 12K
  • Outlet Store, 12K
  • Labskate Shop, 12K
  • Diskotek Woostock, 12
  • Bindstrup & Madsen adv., 12
  • Diskotek Woodstock, 12
  • Lotte Bruun Rasmussen
    Grafisk Design, 12
  • Jan Andersen Rentegning, 12
  • Marianne Ingvartsen ark., 12
  • Ismailia Kultur Center, 12
  • The Australian Bar, 12
  • Executive Hotels A/S, 12
  • Link Age Software, 12A
  • Surf Cast Denmark Aps, 12A
  • Bogtryk Eriksen, 12A
  • Mezzo Media, 12A
  • Kaniki Capital A/S, 12A
  • California Sports Aps, 12A
  • ATS Sports, 12A
  • Open Design Advertising, 12A
  • Cocoon, 14K
  • UFF Trendshop, 16K
  • Internet Danmark, 16
  • P & P Advertising A/S, 16
  • Den lokale Erhvervs Vejviser, 16
  • Teledane A/S, 16
  • Telegruppen Danmark
    Erhvervsforlag A/S,16
  • Tryg Baltica Industri, 16
  • Birgit Lemvigh, Jens Hoffmeyer,
    Dan Harrild, Hjalmar Kjærgaard
    og Birgitte Waarst, adv., 16
  • SRC International Aps, 16
  • Subwear, 18K og 18A
  • Waymaker, 18
  • Psykologisk Center, 18B
  • Netpointers, 18B
  • Infosiden Aps, 18B
  • Webwineonline, 18B
  • Mondosoft, 18E
  • Winsløw & Lund, 20
  • Skandinavisk Kraftmægling, 20
  • Pressure, 20
  • Observer A/S, 20
  • Fontana LaCie, 20C
  • Pressen, 20E
  • Polinfo, 22
  • Tegnestuen Hjenbæk, 22
  • Korshagen Arkitekter, 22
  • Politikens Forlag, 26
  • Polfoto, 26
  • Boghallen 28-30

[Uddrag af Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters Krønike. Udg. Nørre Compagnie 1997. Bogen fås i Bogbørsen, Studiestræde 10, og hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 30, for 150 kroner]