 |
||||||
|
|
||||||
|
||||||
|
|
| Vester Voldgade |
||
 Vester Voldgade var og er fra Vestergadehjørnet kvarterets vestlige grænse. Den var oprindeligt et smalt stræde mellem byvolden og husrækken. Navnet Vestervold for strædet optræder første gang i begyndelsen af 1700-tallet. I 1259 gennembrød lensfyrsten Jarmer af Rygen (i virkeligheden Jaromar II eller fordansket Jermer) byens fæstningsanlæg for enden af Studiestræde. Fæstningen her var kun en forfalden palisade, der løb langs en vandgrav. Palisaden blev i folkemunde kaldt "Bysens Planker". Området udenfor var meget sumpet, så derfor regnede byens forsvarere ikke med et angreb fra den kant. Til 1528 kaldte man stedet "Jermers gab". Da Frederik I opførte en bymur, blev hjørnetårnet lidt længere mod nord, hvor vandet fra Peblingesøen havde sit indløb i stadsgraven, opkaldt efter fyrsten. Her stod under Christian III's belejring af byen 1535-36 en stor kanon, som blev kaldt "Den vrede Slange". Den kunne nå helt ud til kongens lejr på Østerbro, og dræbte endog nogle drabanter i selve kongens telt. Da man lagde en vold udenpå muren, blev stedet omdøbt til Helmers Skanse.
I slutningen af 1600-tallet begyndte man at udvide voldgaderne. Det betød, at der måtte køres talrige læs skarn og fyld bort, samt rives flere bygninger ned. Allerede i 1670 blev Christian IV's militære stokhus eller soldaterfængsel fra 1617 revet ned. Det lå ud for Jarmers tårn, og stod i forbindelse med tårnet gennem en hvælvet gang. Da denne del af volden blev sløjfet i 1885, kom tårnet frem i lyset igen. Takket være museumsdirektør Jens Jacob Worsaae fik en del af tårnruinen lov at overleve, til trods for at man i Borgerrepræsentationen stillede sig temmelig undrende overfor tanken. Men da ruinen ikke lå i vejen for den påtænkte ridesti på Nørre Voldgade, gik man med til forehavendet. Pladsen med tårnet fik i 1917 navnet Jarmers Plads, og det skal vi nok være glade for i dag. I 1700-tallet lå "Troschells klokkestøberi" i nr. 7 i den ellers anonyme del af denne gade. Her blev et meget stort antal af Danmarks kirkeklokker støbt. Voldsløjfningen gav plads til den nuværende Vester Voldgade. Og så blev den, og er det til en vis grad endnu, domineret af mange hoteller med navne som Bellevue, der lå på hjørnet af Vestergade, Hotel du Boulevard, Hotel Valdemar, Ny Holland og Hotel Hafnia. Frihedsmartyren, den stakkels dr. J.J. Dampe som var enevældstidens sidste politiske fange, boede sine sidste leveår i nr. 23. Bygningen nr. 11 var til 1905 Det kgl. Musikkonservatorium. Her døde komponisten Niels W. Gade den 21. december 1890. [Uddrag af Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters Krønike. Udg. Nørre Compagnie 1997. Bogen fås i Bogbørsen, Studiestræde 10, og hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 30, for 150 kroner] |
|
|
|
|
|
|
|
Pisserenden.com ~ Din guide til Nørre Kvarteret |