Gammel Torv 18

Gammel Torv 18

Assessor Bachmanns Gård

Den fredede bygning hører til byens fornemste klassicistiske arkitekturværker og præger i høj grad Gammel Torvs prospekt. Den består af fem fag, kælder og tre etager, faktisk ligesom de fleste. Facaden er pudset og malet lysegrå som både Harsdorff og C.F. Hansen anbefalede husejerne. Men så kommer detaljerne. Kældervinduerne i yderfagene har indfatninger, i midterfagene er muren kvaderpudset, malet mørkere og har fået et bånd ovenover. På båndet hviler fire kannelerede joniske pilastre. I mellem disse er der under 1. sal bånd og under 2. sal en frise med ”løbende hund”. Alle vinduer i yderfagene har indfatninger, i 2. og 3. sal også knægte.  2. sals vinduerne har konsolbårne segmentfrontoner og blændinger under vinduerne. Facaden krones af en trekantgavl med spærrehoveder. Til gengæld er bagsiden enkel, pudset og malet gul. Sidehuset med samme højde som forhuset har to buede smigfag (her befandt sig tit spisestuen) og elleve almindelige fag og er behandlet som forhuset. Baghuset har to porte og oprindelig tre, efter 1839 fire etager. I 1895 blev et fag tilbygget. Ordregiveren til byggeriet i 1796-97 var ægteparret C. Fr. og Anna Dorothea Bachmann, bygmesteren kendes ikke, men må have været en af Harsdorffs bedste elever.  

  I 1377 havde en nonne, der hed Swenike, to boder på grunden. I 1496 skødede borgmester Arild Kruse sin jord til smed Peder Larsen. Bemærk, at Vestergade i middelalderen hed Smedegade. Men hos Larsen boede en skomager og en bager. Efter hans død sad hans enke Mette på ejendommen. Så giftede hun sig igen, nu med en skrædder, og denne solgte grunden til Esrom kloster i 1487. Fra 1510 til 1537 var den udlejet til en kedelsmed. I 1565 var kongelig møntmester Paul Fechtel lejer på grunden, siden hans svigersøn, møntmester Dalhusen. Efter dennes død i 1600 kom rådmand Laurids Hansen til, og efter rådmandens og siden hans enkes død i 1626 møder vi mellem 1652 og 1661 Christianshavns borgmester Hans Sørensen. 1664 til 1675 var ejerne ægteparret Niels og Kirsten Hansen og fra 1676 til 1689 retsassessor Hans Knudsen Viborg. Hans svigersøn skødede grunden i 1697 til hofretsassessor Broder Landorf. I de følgende år sad en hørkræmmer Christen Andersen og efter ham en købmand Jacob Petersen Woller på denne fremtrædende grund ud mod Gammel Torv. Vicestadshauptmand Woller mistede i 1728 et grundmuret hus i otte fag med 42 fag af bindingsværk mod gården, 12,5 m bred og 46 m dyb. En hørkræmmer var en mand, der havde næringsbrev med ret til detailsalg af hør, hamp, salt, sild, klipfisk og lertøj.              

  Fra midten af 1700-tallet ejede familie Beckmann den nyopbyggede ejendom med forhus, sidehus, mellembygning og baghus på den østvendte side. I brandåret 1795 var assessor C. Fr. Beckmann ejer og han fik genopbygget både denne og naboejendommen Gammel Torv 16. En af hans lejere, brygger og ritmester i borgerbevæbningen Bolvig, købte nr. 18 af ham. Bolvig havde fine lejere i sit statelige forhus. Fra 1813 til 1816 var professor i teologi og biskop emeritus siden 1808 Nicolaj Edinger Balle indlogeret i det nye hus. I 1819 boede der en guldsmed, et kancelliråd, en generalkrigskommissær, en notarius publicus og en land-over-hof- og stadsretsprokurator. Mellem 1837 og 1850 boede en af landets højeste embedsmænd, nemlig Anders Sandøe Ørsted i nr. 18. Han boede indtil da i Nørregade lige som biskop Balle. Den første i Bispegården, Ørsted i det nu forsvundne hus Nørregade 23. Med kælderværtshuset var der ganske vist også en jævn værtshusholder blandt de prominente lejere. Samtidig lå der et lille brændevinsbrænderi i baghuset som flere hundrede andre steder i indre by dengang. Den efterfølgende ejer var igen en akademiker, justitsråd, rådmand, ridder af Dannebrog A.C. Riis-Lovson. Distriktslægen ved Fattigvæsenet bag Hovedvagten og senere professor i medicin S. J. Ballin købte ejendommen af ham sammen med bogtrykker Trier fra Gothersgade. Lægen boede på 1. sal og praktiserede ellers i Nørregade 29. De to beholdt ejendommen i en halv snes år og solgte den videre til grosserer H. Hertz. Han flyttede til gengæld med sin familie ind på 1. sal, husets fornemste etage. Forretningen foregik fra stuetagen. I denne periode lagde kælderen ikke længere plads til et værtshus men til to butikker, den ene lejet af en høker, den anden af en urtekræmmer. Først i 1880’erne kom der i den ene kælder et møbeludsalg og siden Fritz Jensens vinhandel, drevet af vinhandler N. S. Dam & Co. Brændevinsfremstillingen var da ophørt. Oprindelig havde Fritz Jensen sin vinkælder med salgsdisk på stueplan i baghuset og et kontor på 1. sal i forhuset. Hans bolig befandt sig i nu nedrevne Larslejsstræde 19. I bagbygningen fandtes også boliger ovenpå det nedlagte brænderi. I 1860’erne boede en lærer og en skriver på 2. sal og en marskandiser på 3. sal. Sidebygningens kælder var i en årrække udlejet til en smørhandler. Forhusets 2. sal indeholdt oprindelig bl.a. et sagførerkontor, derefter boede der forskellige grosserere med kontor, bl.a. en grossererfamilie Christensen med flere voksne medlemmer. At bolig og arbejde geografisk er adskilt, hører med undtagelse af arbejderne først det 20. århundrede til, men som det ses, var der undtagelser.   

  Efter direktør Hertz’ død fortsatte enken, som det var skik og brug som ejer af Assessor Beckmanns Gård. Fru Galathea Hertz boede med sin familie på 2. sal og i en årrække havde hendes mands virksomhed stadig lokaler på samme etage og på stueplan, som Hertz i 1915 delte med Københavns Sundhedspoliti. Prostitutionserhvervet i Nørre Kvarter bagved var i fuldt flor dengang. 2. sal var stadig boliglejemål, i fru Hertz’ tid udlejet til dr.phil. Christensen og familie. Sidebygningen havde vinhandleren i stueetagen, nu drevet af hans datter, grossererfirmaet Haar & Møller på 1. sal og grossererfirmaet H. Herforth på 2. sal ved siden af viceværtsboligen. I bagbygningen var der et guttapercha- og gummidepot.   

  Det var det gamle firma Brødrene Bendix fra 1889, der erhvervede ejendommen af fru Hertz i 1917. Stueetagen blev året senere nu kontor for landbrugsmaskinhandelen. Bagbygningen indeholdt stadig boliger. Et familiemedlem, der var skuespiller fik en lejlighed på bagbygningens 4. sal. Men i forhuset blev en lejlighed på 1. sal og hele 2. sal omlagt til sagførerkontorer. Enkefrue Hertz kunne få lov til at blive boende i Ørsteds gamle lejlighed.

  I 1930’erne og 1940’erne brugte maskinhandelsfirmaet kælderen og stueetagen. Eneejer siden 1937 var Marius Hansen. På 1. sal boede sagfører Cohen med sin familie. På 2. sal sagfører Hartvig S. Jacobsen. I bagbygningen, der nu hed A-bygningen, var der forlag og grossererkontor på 1. sal, mens firmaet S. Hertz & Co. havde 2. sal. Resten af bygningen rummede erhverv og boliger. Den dengang unge og ukendte sagfører Palle Buhl fik efter krigen kontor på samme etage som højesteretssagfører Jacobsen. Landbrugsmaskinimportørernes Brancheforening fik af naturlige årsager kontor i huset i 1950’erne. I 1970’erne var der stadig boliger i sidehusets 2. og 3. sal og på 4. sal i forhuset. En af boliger var viceværtens. Men de forsvandt en efter en. I forhuset sad nu ingeniørfirmaet Dominia, hertil flyttet fra Grundtvigs Hus. Husets sidste boliglejer var en pensioneret lokomotivfører. Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning overtog Brødrene Bendix domicil efter 1975. Ejeren Danske Vognmænd har siden skiftet navnet ud og nu finder vi Assessor Beckmanns Gårds ejere under betegnelsen Dansk Transport og Logistik.

(2006)